mogens_østjyll skrev:Lad mig forsøge med et koncentrat af hvad jeg skrev (om end det er meget fattig, da der går helt ufattelig meget tabt)
Det er sådan - og det har du samtykket i - at MR skanninger kan vise, at musikudøvende personer, har deltagelse fra store mængder hjernedele og synapseforgreninger. Et program med Sting viste dette for nyligt. Her blev han målt igennem, mens han lyttede til forskelligt musik.
Konklusionen var, at musikere inddrager større hjernedele og synapseforgreninger, mens de lytter til musik end gennemsnitspopulationen og ud fra den årsag netop har en langt bedre musikforståelse end gennemsnitsborgeren.
Dette understøttes så af, at MR skanninger kan vise, at musikere netop tolker (og skriver) musik under indtryk (og virkning) af en (større)hjerneaktivet, der givetvis er designet (trænet) hertil.
Skal vi over i vort eget område, så kan jeg ikke acceptere et studium uden inddragelse af MR skanninger i de i et sådant studium deltagende, da jeg vil have beskrevet, hvorledes deres hjerneinddragelse (synapseforgreninger m.v.) er, førend at jeg vil acceptere et udkomme overhovedet.
Jeg er ligeledes fortsat helt uenig i, at et sådant studium skulle udføres med et bredt udsnit af populationen, da man må regne med, at de, der sagtens kan høre de forskelle, må have en hjerneaktivet og synapseforgreningsniveau, der er designet hertil via træning.
Man kunne så passende have en kontrolgruppe af "tonedøve" med tilsvarende skanninger.
Jeg gør tillige opmærksom på, at MR skanninger for indeværende ikke ser ud til at være det helt rigtige redskab til dette arbejde. Der skal simpelthen bedre målemetoder til. Det var iøvrigt disse målemetoder, jeg sigtede til i indlægget ovenfor og ikke konventioneller mikrofon målinger (der gik vi lidt galt af hinanden).
Formålet med dette er klart : de, der kan lytte de her forskelle, bør have , jf. eksemplet med Sting, en hjerneaktivitet, der via træning, kan siges at være særlig udviklet ikke ulig en musikers særlige hjernefunktionsniveau f.sv.a synapseforgreningsniveau( om end outputtet på en skanning næppe er enslydende), der til dels kan måles via MR skaninnger.
Uden denne viden, kobling og beskrivelse famler vi fuldstændig i blinde. Og studiet er nytteløst uanset at du mener noget andet. Jeg vil simpelthen se de deltagendes MR skanninger for at sikre mig, at de kabelforskelshørende kobles hermed og de "tonedøve" ligeså.
Og det krav mener jeg som minimum også kabelbranchen skal stille.
Det nytter videre ikke noget at teste et bredt udsnit af befolkningen, der næppe har en særlig udviklet kompetence indenfor området. At flertallet i en undersøgelse, der er bredt funderet, ikke kan høre forskel, siger egentlig intet som helst. Det er nærmest et helt forudsigeligt udkomme, lige som det er et forudsigeligt udkomme, at de "esoterisk udvalgte" kan det modsatte.
Dette vil så også være afspejlet helt ind på hjerneniveau.
Jeg vedgår som sagt, at MR skanninger næppe er anvendelige som sådan og fordrer som nævnt ovenfor, at disse enten forfines herunder kan tolkes bedre eller allerbedst, at der opfindes målinger, der meget bedre kan dokumentere på hjerneniveau, at hvad en person sanser også er afspejlet i selv samme persons synapsestruktur - primært på kvantitativitetsniveau.
Konklusionen på den del af dialogen må være, at skal der været et fuldgyldigt resultat, som skal accepteres, er det ikke nok, som du siger, at man bare prøver at finde "noget" ud fra et tilfældigt opstillet studium. Det , der skal findes, skal være iorden og skal være dækkende og beskrive, hvorfor den - undskyld mig udtrykket - jævne lytter, lytter ringere end den esoterisk trænede. Dette kan alene ske ved at sammenholde dnne lytters evner og selvsammes synapseforgreningsniveau ift. de "esoteriske personers"
Derudover er jeg fortsat helt uenig i dine forsøg på at beskrive, at det at være del af et forsøg, skulle være uproblematisk. Du har ret i, at man skal prøve at undgå udefrakommende faktorer, men glemmer, at mennesket selv bidrager med uhensigtsmæssigheder, når det er under pres/test.
Det viste eksemplet med den der med at man skulle trykke på knappen fordi forsøget krævede det, hvorefter man påførte en anden person simuleret smerte. Det interessante her er ikke, som du forsøger at beskrive, at man lod sig påvirke. Det interessante er, hvad der kan ske under stress/forsøg/eksamen/test. Her reagerer mange mennesker helt uhensigtsmæssigt og det skyldes noget i disse mennesker selv. Det er som sådan en lige så vigtig faktor, hvis ikke langt mere betyfningsfuld. Ganske vist kan du sige, at man udefrakommende forsøgte at påvirke, men du glemmer, at mennesket selv lader det ske. Det viser meget godt, hvorfor videnskaben har problemer. Mennesket er egentlig uegnet til at være i forsøg/eksamen. Der reageres ubevidst uhensigtsmæssigt på det i mange. Og det kan kun løses ved ikke at være i en forsøgssituation.
Diskussionen når nye højder. Nu mener du – åbenbart i ramme alvor - at du – i modsætning til, hvad du kalder jævne lyttere – muligvis har en særlig udvidet hjerneaktivitet, når du lytter til musik (eller er det hifi?), og at dette ville kunnet verificeres ved en MR-scanning. Jeg håber, den gode Asklepios har adgang til sådan en apparat, og at et forsøg kan stables på benene. Jeg vil glæde mig til at høre om resultatet – eventuelt med billeder fra scanningen.
Den pågældende smertetest, du omtaler, handler ikke om stres, men om blind tro på autoriteter i hvide kitler.
Men jer er fortsat total og aldeles målløs over din selvopfattelse.
