Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Beviser og Blindtest

Generel HiFi-debat & til andet, som du ikke kan finde en anden HiFi-kategori til.

Indlægaf Asklepios » ons sep 22, 2010 12:21

mogens_østjyll skrev:
strandvaskeren skrev:
Det er helt almindeligt anerkendt at vores hjerner elsker at bekræfte vores "teser". Der er lavet masser af forskning der viser at vores hjerner indimellem "hjælper" os til at sanse ting vi reelt ikke sanser. Det er både testet og dobbelttestet og blindtestet og hvad ved jeg.


Det vil jeg gerne se dokumentation for i relation til hørelsen.

På forhånd tak.

Det kan du læse i en hver bog i neurofysiologi, Neuroscience af Bear og Paradiso kan anbefales. Det er den mest brugte bog pÃ¥ medicinstudiet i faget, den ahr jeg selv læst og den er rigtig god.
Mange hilsener

Simon
Asklepios
Nyt medlem
 
Indlæg: 42
Tilmeldt: ons nov 18, 2009 19:25

Indlægaf Nilau » ons sep 22, 2010 12:24

Strandvaskeren skrev:
plafitracer skrev:Her må jeg give dig helt ret - dine argumenter er 'spot-on'. Hjernen er en spøjs fætter, sådan at drive gæk med sin ejer :)

Jeg mener ikke at jeg er kabelfanatiker, men at jeg kan høre forskel på dem. Jeg ved ikke om jeg kan pege 100% korrekt i en ABX test, men jeg mener heller ikke det skulle være nødvendigt at kunne - hvergang.

Og nr. 2 argument holder vel også vand, hvis man er modstander af et givent kabel, selvfølgelig med modsat fortegn.


For at starte med det sidste, naturligvis holder argument 2 også vand den modsatte vej. Jeg har endnu ikke magtet at høre forskel på kabler og jeg er helt åben for at det kan skyldes at jeg på forhånd har besluttet at der ikke er nogen forskel, så min hjerne "hjælper" mig ved ignorere eventuelt modsigende data fra mine ører.

Problemet for mig er, at det er helvedes svært for mig at undersøge om jeg ikke hører nogen forskel fordi der ikke ER nogen forskel at høre, eller om jeg ikke hører nogen forskel fordi min hjerne blander sig og fjerner de hørte forskelle.

Det forholder sig anderledes for folk der kan høre forskel, de har jo netop en forskel at arbejde med. Denne forskel kan enten være hørt eller indbildt. Måden at finde ud af om forskellen er HØRT er ved at tage de andre sanser ud af billedet, således at hjernen ikke ved hvilket svar den evt. skal hjælpe med at producere.

Hvad angår blindtests er det ikke nødvendigt at blindteste hver gang. Ret beset behøver der kun EN succesfuld, seriøs blindtest til. Jeg læste om en svensk forsker der i samarbejde med Sveriges Radio lavede en stor blindtest af en dyr og en billig forstærker, masser af testpersoner, masser at gentagelser og alle pånær EN person svarede ganske tilfældigt. Der var dog lige denne ene person der lå tæt på 100% rigtige, så forskeren gav sig til at lede efter mulige fejlkilder. Efter at have stået på hovedet i opstillingen i lang tid opdagede han at den ene forstærker havde en svag fejl i balancen, noget med at den ene kanal spillede 0,4 dB (var det vist) lavere end den anden. Forstærkeren blev justeret så den spillede lige højt i begge kanaler og personen med de gyldne ører tog testen igen. Denne gang ramte han lige så tilfældigt som resten.

Kabler har været debatteret i 20 år vil jeg tro, der er blevet lavet massevis af tests, masser af mennesker har hørt forskel når de på forhånd vidste hvad de lyttede til, men det er mig bekendt endnu ikke lykkedes nogen af alle disse mennesker også at høre forskel når de udelukkende havde ørerne til hjælp - det er da mærkværdigt når nu kabler efter sigende har så stor betydning..



Huhej...skal man sÃ¥ rulle om pÃ¥ ryggen i total underkastelse?..!  ;-)

Nå, jeg har lige et par korte spørgsmål til dig: Hvordan og hvorfor har du valgt de komponenter som dit anlæg består af?

Har du brugt dén metode som du angiveligt anser for utroværdig og værdiløs?
(Altså almindelig lytning til musik).

Eller har du så mange venner, at du faktisk fik stablet et videnskabeligt førsøg på benene inden du lagde nogle penge hos din audio-forhandler?


Mvh.
Niels L.


Nilau
Seniormedlem
 
Indlæg: 738
Tilmeldt: fre nov 11, 2005 14:52
Geografisk sted: København

Indlægaf Strandvaskeren » ons sep 22, 2010 12:30

lydarne skrev:Lad os antage at samme symfoniorkester laver to ens koncerter, der bliver optaget, og herefter indgår i en dobbelt biindtest, Vi kan vil alle blive enige om at der vil være forskel på de to koncerter, sikkert ikke meget, men forskel vil der være, det kan ikke være anderledes.

Jeg tror for det første at blindtest deltagerne vil have meget vanskeligt ved at hører forskel på de to koncerter, 5-eller 10 gange eller hvor meget der nu skal til.
Men jeg tror at de vil have endnu vanskeligere ved at sætte det korrekte navn på koncerten nummer et eller to.

Det jeg vil sige er at en blindtest er ikke noget bevis for om der er forskel på noget, det er en inddigering af hvor signifikant forskellen er i henhold til hvordan menneskers gennemsnitligt opfatter.


Du har ret i at en blindtest ikke kan udelukke at der er en forskel. Til gengæld kan en blindtest bruges til at påvise at der er en forskel.

Hvis testpersonerne ikke kan høre forskel på de to koncerter, to forstærkere, to powerkabler eller hvad pokker der nu testes, så beviser det ikke at der ikke ER nogen forskel, kun at forskellen åbenbart er så lille at testpersonerne ikke kunne opfange den.

Omvendt, hvis testpersonerne med sikkert øre, gang på gang skelner de to koncerter fra hinanden med ørerne alene, så beviser det at der ER en hørbar forskel.

lydarne skrev:Derudover kan blindtest overhovedet ikke bruges til evaluering af hi-fi.


Okay, så du mener at lige præcis hifi har en eller anden helt speciel status der gør det umuligt at bruge en testmetode der fungerer indenfor alle mulige andre aspekter af naturvidenskaben?
Strandvaskeren
Medlem
 
Indlæg: 99
Tilmeldt: tors aug 19, 2010 19:26

Indlægaf Asklepios » ons sep 22, 2010 12:40

mogens_østjyll skrev:

Asklepios skrev:
mogens_østjyll skrev:
asklepios skrev:
Så forholder det sig lige som jeg har beskrevet og som vi også har snakket om, og som det program du har set med Sting dokumenterer.


Inden jeg senere giver dig nogle svar på dine kommentarer, vil jeg godt spørge dig om du har set det program med Sting. For ud fra det, du har skrevet, så kommer jeg i tvivl om om skanningsmetoden knyttet til Sting i programmet, var CT eller MR



Nej, jeg så ikke programmet. Men det var en god artikel du linkede til. Der er væsentlige fordele ved fMRI, men der er også nogle ulemper.
Fordelene er at man ikke udsættes for røntgenstråler og man ikke skal bruge kontrast. Kontrast kan nemlig skade nyrene og så kræver det at man ligger et drop/venflon/nål i hånden ellers i en stor vene - og det vil de færreste gå med til medmindre de virkelig brænder for forskningen. Så derfor har man valgt, tror jeg, fMRI fordi det ikke er invasivt. Men kontrast CT giver et mere sikkert svar og er mere præcist. Men princippet i de to undersøgelser er de samme.
Man finder ud af hvor blodet løber og koncentreres i hjernen, og dermed finder man ud af hvilke områder der aktiveres.

Iøvrigt, så vil je lige komme med en kommentar til det med at forsøgspersonerne er under pres/stress. Selvfølgelig er de det, og det kan godt påvirke deres performance. Men det faktor er ikke stor nok til at kunne afskrive effekten ved en reelt studium. Ved at have flere forsøgspersoner og ved at lave grundig statistisk analyse vil man også kunne komme uden om det problem.

Jeg vil endvidere mene, at er man så usikker under en test på ens egen performance. Så er usikkerheden på estimatet så stort og dermed specificitet og sensibilitet så lav, at man kunne tillade sig at stille spørgsmåltegn ved om man så sikkert kan høre forskel på kabel A og B.
Sagt på en anden måde, hvis du mister evnen til at høre forskel, så er forskelen så lille at den ikke er værd at have in mente = kabler har ikke nogen nævneværdig forskel i hverdagen.

Nu har du gjort mig opmærksom pÃ¥, at jeg huskede forkert ang. valg. af skanningsmetode, hvilket jeg fik en mistanke efter at have læst dine kommentarer og vi fik præciseret via linket , at det retteligt var fMRI, der var i spil.

Derfor kan jeg vel se bort fra den del af dine kommentarer i dit tidl. indlæg knyttet hertil, som du efterspurgte, da det nu skulle være klart, hvorom sagen egentlig drejer sig f.sv.a valg af skaningsmetodik.

Det er klart, at det at jeg stillede dette krav oprindelig egentlig var en reaktion pÃ¥, at du introducerede, at du gav udtryk for at ønske et bredt udsnit af befolkningen som undersøgelsesgruppe. Jeg er sikker pÃ¥, at du udmærket kan forstÃ¥, at jeg, dersom dette skulle være en ensidig undersøgelsesgruppe, med rette ville kunne sÃ¥ tvivl om en sÃ¥dan undersøgelse vil blive i stand til at indfange en undergruppe, der ville være i stand til at detektere forskelle. Deraf kravet om skanning, der vil kunne sikre en billedligørelse mellem testpersonernes ydevne og deres 'hjernelandskab'.



Det er spørgsmålet som vi vil besvare der afhænger af valg af population. Hvis man tror på at eksperter er de bedste til at vurderer forskellen på kabler, så vælger man dem. Det tror jeg at de er, og derfor vil det også være oplagt at vælge dem.
Det siger imidlertid ikke noget om "vi almindelige mennekser" kan høre forskel. For vi har ikke samme musik-opdragelse og uddannelse. Så fordi eksperter kan høre forskel, betyder det ikke at vi alle kan.
Ved at bruge et udsnit af den danske gennemsnitsbefolkning vil vi kunne svare på om "almindelige mennesker" kan høre forskel på kabler. Kan de, må man med sikkerhed kunne fastslå at der er forskel, og at alle vil få glæde af at lege med kabler.
Hvis de ikke kan høre forskel, kan man med en lille usikkerhed sige at der ikke er forksle på kabler - eller sagt på en anden måde, at hvis der er en forskel, er den så lille at gennemsnitsmennesket ikke kan høre forskel.

mogens_østjyll skrev:

Jeg mener fortsat, at det ville skabe en bedre undersøgelse dersom de skanninger, der er mulige, etableres ved siden af testudkommet, men jeg medgiver, at det kan blive svært gennemførligt af ressourcemæssige Ã¥rsager. En enkelt ting, jeg bed mærke i, var, at du afviste spørgsmÃ¥let om pÃ¥ en eller anden mÃ¥de at fÃ¥ belyst forsøgspersonernes brug af synapseforbindelser imens de lytter til musik. Jeg forstÃ¥r fortsat ikke at du - ultimativt mÃ¥tte mene dette, da mængden af synapseforbindelser alt andet lige burde fortælle noget om kvaliteten af/bearbejdelsen af det sansede om end indirekte.



Det kan godt være du syntes det er mærkeligt, men vi forstår så lidt af hvad der foregår i hjernen, at det ikke er antallet der er gældende. Der er også mange andre grunde, men det ligger lidt udenfor at forklare det her.
Det vigtigste er hvilke omrÃ¥der man anvender og hvor store de omrÃ¥der er. Inddirekte kan du sÃ¥ sige at det sidste ogsÃ¥ har noget med synaoseforbindelser at gøre. Men jeg, som arbejder med skanninger i praksis, ser det mere som en areal. Der kan jo ogsÃ¥ være længere aksoner, og dermed bliver der fække synapse-forbindelser pr/areal.
Desuden er det faktisk bedst der er så få som muligt, men der er længere aksoner at at de er myelineret.

mogens_østjyll skrev:

Derfor kunne jeg godt tænke mig at fortsætte ud af den af Encore skitserede tangent, hvor man screener forsøgsdeltagerne, herunder gører sig overvejelser om om det kunne være bedst at etablere 2 grupperinger, der testes i form af en forskelshørende gruppe og en kontrolgruppe, der kunne udvælges bredt.



Det er jeg helt enig i ville være det optimale. Så svarer vi også på begge spørgsmål i min indledende tekst. Og man kunne prøve at scanne dem, selv om det vil være utopi at tro det er muligt, og så vælge "eksperterne" ud fra disse scanninger.

mogens_østjyll skrev:

Videre kunne jeg godt tænke mig at vi yderligere drøftede, hvor mange deltagere (evt. i hver gruppering), der skulle deltage for at undersøgelsen fik signifikans. Særligt dersom undersøgelsen skal være artikelbærende kan man lige så godt få det bedst tænkelige grundlag.

Jeg synes under ingen omstændigheder, at tanken om een eller ganske få personer lyder tiltalende for dette her.

En eller ganske få personer er slet ikke tilstrækkeligt. Her skal laves en power-beregning som kræves i alle bedre/anstændige tidsskrifter. Jeg kan godt lave en sådan beregning, men i den beregning indgår nogle variabler, og dem kender jeg ikke. Det er noget man må vurderer og evt. have et bud fra Encore.

 

mogens_østjyll skrev:

Derudover synes jeg også der skal berøres noget om forsøgsomstændighederne. Altså de vilkår de testede skal lytte forskelle i og hvorledes dette skal overvåges/kontrolleres. Herunder om dette miljø rummer muligheder for fejlslutninger, f,eks, på grund af forhold knyttet til de rum, der lyttes i. Nogle rum vil måske i højere grad end andre være slørende/afslørende for ændringer i audiosetuppet.



Det er det der hedder en confounder. Og ved at have mange forsøgspersoner, så udlignes det lidt. Alternativt kan der tages hensyn til dette element i en senere statistisk analyse. Men det er svært at vurderer, da personen jo er vant til at lytte på eget anlæg i egne omgivelser. Og dermed må man også tro at det er lettest at erkende en forskel i eget hjem, ligemeget om hvovidt rummet er skruet sammen.

mogens_østjyll skrev:

Dernæst kunne det være interessant at få overvejet hvilken betydning, det kan have på testudkommet, at der, dersom vi forudsætter adskillige testdeltagere testende i eget hjem, indgår vidt forskellige audiosystemer i vurderingen, herunder en stillingtagen til om de valgte testkabler passer godt eller skidt til disse systemer eller ej.(det gælder særligt dersom testobjektet er højttalerkabler)

Det er det der hedder en confounder. Og ved at have mange forsøgspersoner, så udlignes det lidt. Alternativt kan der tages hensyn til dette element i en senere statistisk analyse. Men det er svært at vurderer, da personen jo er vant til at lytte på eget anlæg i egne omgivelser. Og dermed må man også tro at det er lettest at erkende en forskel i eget hjem, ligemeget om hvovidt rummet er skruet sammen

mogens_østjyll skrev:

Der er et punkt, hvor du og jeg har en meget forskellig bedømmelse, nemlig spørgsmålet om stress under forsøgsomstændigheder. I det hele taget ser det ud til at du tager noget lettere på det end jeg. Men jeg synes vi skal gemme det til en anden del af diskussionen og prøve at få det her delt lidt op, så der kommer lidt systematik over indlæggende, ellers flagrer det jo i alle retninger på een gang i samme indlæg.

Helt enig, jeg har iøvrigt kommenteret på det i et af dine andre indlæg...

 

 

[/quote]
Mange hilsener

Simon
Asklepios
Nyt medlem
 
Indlæg: 42
Tilmeldt: ons nov 18, 2009 19:25

Indlægaf Strandvaskeren » ons sep 22, 2010 13:23

Nilau skrev:Nå, jeg har lige et par korte spørgsmål til dig: Hvordan og hvorfor har du valgt de komponenter som dit anlæg består af?

Har du brugt dén metode som du angiveligt anser for utroværdig og værdiløs?
(Altså almindelig lytning til musik).

Eller har du så mange venner, at du faktisk fik stablet et videnskabeligt førsøg på benene inden du lagde nogle penge hos din audio-forhandler?


Mit valg af anlæg er præget af følelser og praktisk hensyn.

Min cd afspiller døde, så jeg købte en Sonos fordi jeg syntes det var nemt og praktisk. Lydmæssigt oplevede jeg ikke nogen forskel, men eftersom min cdafspiller var død havde jeg ikke mulighed for at A/B teste. Sonos'en lyder ligesom jeg huskede min cd afspiller gjorde, så nu nyder jeg bare den formidable betjening og at jeg ikke længere behøver fumle rundt med mine musikskiver.

Mine JBL højttalere købte jeg fordi jeg kunne huske jeg hørte dem som knægt og var vild med dem dengang. Da jeg fik et tilbud på et par brugte slog jeg til. Jeg er overbevist om at jeg kan høre forskel på JBL'erne og de Dali jeg havde før, men indrømmet, jeg blindtestede det ikke. Hvis du har lyst til at komme forbi og skifte kabler er jeg da frisk på at hente Dali'erne op fra kælderen og tage bind for øjnene..

Min forforstærker var gammel og begyndte at brumme, så den blev skiftet ud med en Creek OBH12. Jeg ville have noget der var fjernbetjent og ikke kostede en formue, derfor blev det sådan en passiv en. Lydmæssigt hjalp det at komme af med brummet..

På forstærkerfronten kører jeg med en gammel Krell. Igen var det en drøm fra drengeårene mere end en reel lydmæssig forbedring. Jeg er ikke overbevist om at den lyder anderledes end den NAD jeg havde før, men jeg synes det er skægt at have sådan noget vintage highend kørende..

På et tidspunkt havde jeg læst en masse om rørlyd, men havde ikke nogen praktisk erfaring med det. Jeg fandt en MHDT Havana på nettet som er en dac med rør-udgangstrin. Den satte jeg ind mellem min Sonos og Creek'en. Jeg har A/B testet mellem Sonos'ens dac og Havana'en og mener jeg kan høre en lille forskel, men igen er det ikke noget jeg har blindtestet. Hvis du har lyst er du velkommen til at komme forbi og skifte signalkilde mens jeg har bind for øjnene, jeg vil dog ikke love jeg kan ramme med sikkerhed da forskellen er ret lille.

På kabelfronten lånte jeg nogle Van den Hul af hifiklubben og sammenlignede med noget billig lysnetledning. Det lykkedes mig ikke at høre forskel, så nu har jeg noget fladt højttalerkabel der ligger godt under gulvtæppet. Mine signalkabler er sådan nogle til ca. en hundredelap jeg købte fordi jeg syntes de var pænere end de der helt billige sorte nogen.

Så ja, mit anlæg er købt med følelser og krav til praktiske ting mere end med ørerne og heller ikke blindtestet. Nu er forskellen på mig og jer kabelfortalere så bare at jeg ikke slår på tromme for mit anlægs fantastiske lydkvaliteter og heller ikke opfordrer andre til at følge i mine fodspor. Hvis jeg en dag skulle få trang til fx. at udbrede mig om at det havde gjort en verden til forskel at skifte fra NAD til Krell, ville jeg i første omgang sikre mig at jeg reelt kunne høre en forskel. Som det er nu holder jeg mig til at sige at Krell'en har gjort en forskel for mig følelsesmæssigt, der er nu noget over at have sådan en basse stående..

Som sagt før, jeg mener det er direkte ufint at udtale sig om kablers fantastiske, lydmæssige egenskaber uden i det mindste først at have sikret sig at der reelt er tale om noget hørbart.
Strandvaskeren
Medlem
 
Indlæg: 99
Tilmeldt: tors aug 19, 2010 19:26

Indlægaf Nilau » ons sep 22, 2010 13:57

Strandvaskeren skrev:
lydarne skrev:Lad os antage at samme symfoniorkester laver to ens koncerter, der bliver optaget, og herefter indgår i en dobbelt biindtest, Vi kan vil alle blive enige om at der vil være forskel på de to koncerter, sikkert ikke meget, men forskel vil der være, det kan ikke være anderledes.

Jeg tror for det første at blindtest deltagerne vil have meget vanskeligt ved at hører forskel på de to koncerter, 5-eller 10 gange eller hvor meget der nu skal til.
Men jeg tror at de vil have endnu vanskeligere ved at sætte det korrekte navn på koncerten nummer et eller to.

Det jeg vil sige er at en blindtest er ikke noget bevis for om der er forskel på noget, det er en inddigering af hvor signifikant forskellen er i henhold til hvordan menneskers gennemsnitligt opfatter.


Du har ret i at en blindtest ikke kan udelukke at der er en forskel. Til gengæld kan en blindtest bruges til at påvise at der er en forskel.

Hvis testpersonerne ikke kan høre forskel på de to koncerter, to forstærkere, to powerkabler eller hvad pokker der nu testes, så beviser det ikke at der ikke ER nogen forskel, kun at forskellen åbenbart er så lille at testpersonerne ikke kunne opfange den.

Omvendt, hvis testpersonerne med sikkert øre, gang på gang skelner de to koncerter fra hinanden med ørerne alene, så beviser det at der ER en hørbar forskel.

lydarne skrev:Derudover kan blindtest overhovedet ikke bruges til evaluering af hi-fi.


Okay, så du mener at lige præcis hifi har en eller anden helt speciel status der gør det umuligt at bruge en testmetode der fungerer indenfor alle mulige andre aspekter af naturvidenskaben?





Lige netop musik (og hifi) er et specielt område. Musik påvirker vores følelser. Nogle gange sker det IKKE, og så må man finde ud hvad der "går galt".

De fleste kender sikkert det fænomen, at man lytter til musik (evt. med en ny ukendt komponent i anlægget) og der breder sig en følelse af indifferens over for det hørte. En sådan komponent bør ikke være i éns anlæg. Visse komponenter (ofte rørbaserede!*) skaber, i følge min erfaring, en mere direkte forbindelse til hjernen...og dermed til oplevelsen (følelsen) af musikken og et evt. hidtil ukendt "budskab".
"Komponenter" kan ogsÃ¥ være kabler. Et sæt kabler kan fÃ¥ musikken til at "dø" ogsÃ¥ selvom der ikke umiddelbart er noget i vejen med det tonale eller med det dynamiske aspekt.  Et andet sæt kabler (el. digitalkabel!) giver mÃ¥ske lytteren noget der kan minde om en (positiv) aha-oplevelse, og dét fænomen mÃ¥ man derefter prøve at analysere nærmere. MÃ¥ske er den omtalte aha-oplevelse i virkeligheden trættende i længden? Hér er det interessant at finde ud af hvad det er, der eventuelt gør lyden trættende i længden. Er der et mønster? NÃ¥r man har gjort sig disse 'anstrengelser' 100 gange, med forskellige kabler, danner der sig faktisk et....mønster!
Kort sagt...hvis man indsætter en komponent som gør dig 'ligeglad' overfor den musik man lytter til...er det en ommer. Duer ikke...væk!
En sådan 'opdagelse' er naturligvis ikke universel, men gælder KUN i det anlæg hvor der aktuelt lyttes.
Andre lyttere kan have helt andre oplevelser med en bestemt komponent.
Hvilket jo betyder, at man ALDRIG kan anskaffe sig udstyr på anbefaling fra andre.

Med hensyn til kabler finder jeg ikke at der er nogen som helst sammenhæng mellem pris og "kvalitet". Og der findes også relativt prisbillig elektronik som viser sig at have ekstraordinært gode egenskaber i visse sammenhænge. Men man er nødt til at prøve på eget anlæg. Internet-hype kan ingen, udover producenten naturligvis (!) bruge til noget...


* Jeg er personligt konstruktionsprincipfundamentalist mht. f.eks rør/transistor. Hvis det lyder "rigtigt" er det fint.
MEN:
Hvis det lyder af rør...er det en fejl.
Hvis det lyder af transistorer...er det en fejl.

Mvh.
Niels L.


PS. Jeg bruger mange HELT forskellige kabler i mit setup. Alle er hÃ¥ndplukket til netop at give et godt (lytte)resultat mellem de konkrete apparater. Men jeg føler mig slet ikke dum eller placebo-ramt af dén grund.   ;-)





Nilau
Seniormedlem
 
Indlæg: 738
Tilmeldt: fre nov 11, 2005 14:52
Geografisk sted: København

Indlægaf Strandvaskeren » ons sep 22, 2010 13:59

Asklepios skrev:Det er det der hedder en confounder. Og ved at have mange forsøgspersoner, så udlignes det lidt. Alternativt kan der tages hensyn til dette element i en senere statistisk analyse. Men det er svært at vurderer, da personen jo er vant til at lytte på eget anlæg i egne omgivelser. Og dermed må man også tro at det er lettest at erkende en forskel i eget hjem, ligemeget om hvovidt rummet er skruet sammen


En mulig testopstilling til brug i eget hjem kunne vel udføres på følgende måde:

Man indkøber to forskellige kabler der føles ens, har samme lugt, bøjelighed og "feel".. Det kunne fx. være http://www.hifiklubben.dk/produkter/kabel/hojttalerkabel/van_den_hul_the_cs-122_hybrid_kabel_creme.htm og http://www.hifiklubben.dk/produkter/kabel/hojttalerkabel/van_den_hul_the_d-352_hybrid_kabel_brun.htm men det kan også være alt muligt andet, blot de opfylder kravet at de føles ens så det ikke er muligt at skelne mellem dem med lukkede øjne.

Man laver herefter fx. 15 sæt kabler, overtrækker dem med kabelsokker og krympeflex så det ikke er muligt at kende forskel og giver kablerne numre fra 1 til 15. Herudover laver man et sæt "nøgne" kabler af hver type.

Testpersonen får alle kablerne med hjem, både de 15 sæt indpakkede og de 2 sæt nøgne. Missionen er herefter at testpersonen, på eget anlæg med masser af tid til rådighed, sammenligner de indpakkede kabler med de 2 nøgne kontrolkabler og skriver ned om det er det ene eller det andet kabel der er inden i de 15 indpakninger. Når testpersonen føler sig overbevist om indholdet af de 15 kabler, pakkes de i fællesskab ud for at se om svarene passer.

Gjort på den måde bør faktorer som stress, tidspres og ukendt anlæg være elimineret, situationen er fuldstændig identisk med den måde kabellytterne normalt vælger deres kabler på, altså lige bortset fra at de er nødt til udelukkende at lytte sig frem og ikke kan få hjælp af andre input.

Hvis det lykkes en testperson at lave et betydeligt antal rigtige, så gentages forsøget hvor det er overvåget, blot for at udelukke at testpersonen har snydt og fx. fundet forskellen ved at veje kablerne, opdaget at de bøjer med forskellig radius, eller kørt kablerne igennem en serie af elektriske testapparater.
Strandvaskeren
Medlem
 
Indlæg: 99
Tilmeldt: tors aug 19, 2010 19:26

Indlægaf dreamz » ons sep 22, 2010 14:15

Nilau skrev:(...)
Lige netop musik (og hifi) er et specielt område. Musik påvirker vores følelser. Nogle gange sker det IKKE, og så må man finde ud hvad der "går galt".

De fleste kender sikkert det fænomen, at man lytter til musik (evt. med en ny ukendt komponent i anlægget) og der breder sig en følelse af indifferens over for det hørte. En sådan komponent bør ikke være i éns anlæg. Visse komponenter (ofte rørbaserede!*) skaber, i følge min erfaring, en mere direkte forbindelse til hjernen...og dermed til oplevelsen (følelsen) af musikken og et evt. hidtil ukendt "budskab".
"Komponenter" kan ogsÃ¥ være kabler. Et sæt kabler kan fÃ¥ musikken til at "dø" ogsÃ¥ selvom der ikke umiddelbart er noget i vejen med det tonale eller med det dynamiske aspekt.  Et andet sæt kabler (el. digitalkabel!) giver mÃ¥ske lytteren noget der kan minde om en (positiv) aha-oplevelse, og dét fænomen mÃ¥ man derefter prøve at analysere nærmere. MÃ¥ske er den omtalte aha-oplevelse i virkeligheden trættende i længden? Hér er det interessant at finde ud af hvad det er, der eventuelt gør lyden trættende i længden. Er der et mønster? NÃ¥r man har gjort sig disse 'anstrengelser' 100 gange, med forskellige kabler, danner der sig faktisk et....mønster!
Kort sagt...hvis man indsætter en komponent som gør dig 'ligeglad' overfor den musik man lytter til...er det en ommer. Duer ikke...væk!
En sådan 'opdagelse' er naturligvis ikke universel, men gælder KUN i det anlæg hvor der aktuelt lyttes.
Andre lyttere kan have helt andre oplevelser med en bestemt komponent.
Hvilket jo betyder, at man ALDRIG kan anskaffe sig udstyr på anbefaling fra andre.

Med hensyn til kabler finder jeg ikke at der er nogen som helst sammenhæng mellem pris og "kvalitet". Og der findes også relativt prisbillig elektronik som viser sig at have ekstraordinært gode egenskaber i visse sammenhænge. Men man er nødt til at prøve på eget anlæg. Internet-hype kan ingen, udover producenten naturligvis (!) bruge til noget...


* Jeg er personligt konstruktionsprincipfundamentalist mht. f.eks rør/transistor. Hvis det lyder "rigtigt" er det fint.
MEN:
Hvis det lyder af rør...er det en fejl.
Hvis det lyder af transistorer...er det en fejl.

Mvh.
Niels L.


PS. Jeg bruger mange HELT forskellige kabler i mit setup. Alle er hÃ¥ndplukket til netop at give et godt (lytte)resultat mellem de konkrete apparater. Men jeg føler mig slet ikke dum eller placebo-ramt af dén grund.   ;-)

Jeg er fuldstændig enig i, at musik bestemt ikke lyder ens hver gang. Det kan afhænge af lydstyrken vejret, temperaturen, tidspunktet osv, osv. Og ikke mindst ens humør. Der er fx. en musiktrÃ¥d herinde, der hedder søndagmorgenjazz, som netop indikerer, at noget musik er specielt godt til nogle tidspunkter.

NÃ¥r jeg er forventningsfuld og overskudsagtig er jeg mere tilbøjelig til at synes, mit anlæg lyder godt. NÃ¥r jeg derimod er træt i hovedet eller smÃ¥irritabel kan jeg sagtens sige til mig selv, at mit grej lyder som skod.

Og jeg tror, disse humørsvningninger har meget større indflydelse på min opfattelse af mit anlæg end udskiftningen af et sekundært komponent.

Brugeravatar
dreamz
Supermedlem
 
Indlæg: 1470
Tilmeldt: ons mar 19, 2008 11:25
Geografisk sted: From the far side of the ocean

Indlægaf Strandvaskeren » ons sep 22, 2010 14:18

Nilau skrev:
Strandvaskeren skrev:Okay, så du mener at lige præcis hifi har en eller anden helt speciel status der gør det umuligt at bruge en testmetode der fungerer indenfor alle mulige andre aspekter af naturvidenskaben?


Lige netop musik (og hifi) er et specielt område. Musik påvirker vores følelser. Nogle gange sker det IKKE, og så må man finde ud hvad der "går galt".


Blindtestning bliver brugt i bred udstrækning indenfor områder der har med følelser at gøre, fx. når man prøver at dokumentere om "lykkepiller" har en effekt. Jeg nævner lykkepiller fordi de direkte sigter mod at påvirke vores følelser. Det er altså på ingene måde umuligt at bruge blindtests blot fordi vores følelser er involveret, så spørgsmålet står stadig: Hvad er det der gør lige netop hifi så specielt at blindtests er ubrugelige?


Nilau skrev:PS. Jeg bruger mange HELT forskellige kabler i mit setup. Alle er hÃ¥ndplukket til netop at give et godt (lytte)resultat mellem de konkrete apparater. Men jeg føler mig slet ikke dum eller placebo-ramt af dén grund.   ;-)


Nu kan du jo i sagens natur ikke vide om du er offer for din egen fantasi når du hører forskel på kabler, derfor er det lige så naturligt at du ikke føler dig placebo-ramt.
Strandvaskeren
Medlem
 
Indlæg: 99
Tilmeldt: tors aug 19, 2010 19:26

Indlægaf mogens_østjyll » ons sep 22, 2010 17:27

Strandvaskeren skrev:
mogens_østjyll skrev:
strandvaskeren skrev:
Det er helt almindeligt anerkendt at vores hjerner elsker at bekræfte vores "teser". Der er lavet masser af forskning der viser at vores hjerner indimellem "hjælper" os til at sanse ting vi reelt ikke sanser. Det er både testet og dobbelttestet og blindtestet og hvad ved jeg.


Det vil jeg gerne se dokumentation for i relation til hørelsen.

På forhånd tak.


Jamen værsgo:
http://www.jneurosci.org/cgi/content/full/27/46/12684?maxtoshow=&hits=10&RESULTFORMAT=1&title=hearing&andorexacttitle=and&andorexacttitleabs=and&andorexactfulltext=and&searchid=1&FIRSTINDEX=0&sortspec=relevance&resourcetype=HWCIT

Artiklen er fra et videnskabeligt magasin om hjerneforskning. Artiklens påstand er, at hvis man afspiller en tone efterfulgt af tavshed opfatter folk tonen som afbrudt, hvorimod hvis man afspiller en tone og afbryder den med støj, så vil hjernen i nogle tilfælde "hjælpe" ved at filtrere støjen væk og fortsat lade folk høre den tone der ikke længere er der. Artiklen beskriver at det er testet og påstanden er bekræftet.

Nu kender jeg efterhånden din måde at "debattere" på, så jeg forudser at du kommer med indvendinger om at vi snakker musik og ikke testtoner og støj og blah, blah, blah.. Du bad mig dokumentere påstanden om at vores hjerner kan snyde vores hørelse, det viser artiklen at den kan.

Hvis ikke du er tilfreds med artiklen er der i bunden ca. 50 referencer til forskellige skrifter om "audio perception", så vil jeg anbefale dig at kigge på dem..

Og hermed er vi tilbage ved de spørgsmål jeg stillede dig tidligere, som du forsøgte at undvige, du har denne gang henvendt dig direkte til mig, så du kan ikke længere bruge undskyldningen at det faktisk var Dreamz du snakkede til.

Helt konkret, forkaster du muligheden for at de forskelle du hører kan være din hjerne der hjælper dig til at "høre" det du ønsker at høre? Er du åben for muligheden for at der kan være tale om indbildning?
 
Se, din pÃ¥stand var, at hjernen skulle virke selvopfyldende f.sv.a noget, man har besluttet skal være sÃ¥dan og sÃ¥dan pÃ¥ det auditive omrÃ¥de. Dette skulle videre gælde i forhold til perception af det materiale, hørelsen og lytning under evolutionen er blevet designet til over tid. Dette skulle iflg. dig betyde, at hjernen sÃ¥ at sige selv kan bestemme, hvad den sanser eller i hvert falde omstøde det, der sanses til noget mere eller mkndre ønsket. Det er noget hjernen, iflg. dig blot kan beslutte ved at opstille en tese om det sansede.
Videre har du hævdet, at der er lavet "masser af forskning" omkring dette.
 
Derfor bad jeg dig om dokumentation herfor.
 
Du har sÃ¥  linket til en bestemt undersøgelse, hvor man tester for noget konstrueret, som hjernens bearbejdelse af de til hørelsen knyttede sansninger ikke er designet til, jf. evolutionen, hvor den indre repræsentation har været knyttet til stemmer, detektion af lyde, der kunne associeres pÃ¥ en bestemt mÃ¥de via en indre repræsentation og ikke mindst musik, der gÃ¥r helt forbi de førnævnte bearbejdelsescentre i de sproglige centre. Det med at kunne lave enkelt toner er evolutionært sÃ¥ nyt og ikke mindst konstrueret, at det ikke har en indre repræsentation og aldrig bør fÃ¥ det, da det ikke besidder et abstrakt auditivt indhold, der giver mening. (men det kan sidestilles med sÃ¥dant; altsÃ¥ gÃ¥r den type auditivt indhold ind i de sproglige centre og ikke forbi, som musik gør)Og følgelig siger en sÃ¥dan konstrueret undersøgelse intet om sammenhængen mellem det kontinium, der udgør hørelsens og lytningens evolutionære skills og at hjernen indenfor dette omrÃ¥de, der er det eneste betydende forhold, skulle kunne manipulere det sansede i sÃ¥dan en grad, at det fremtræder i en for en idiosynkratisk tilgang hertil ønskelig form.
 
Hjernens bearbejdelse af auditive stimuli er præget af, at musik har en særstilling. Det går udenom det sproglige center, når det processeres. Det gør tale ikke. Og det gør toner ej heller. Og det er væsentlig, når man forsøger at begribe , hvorledes musikken rent faktisk bearbejdes.
 
Derfor er den pÃ¥gældende undersøgelse lige til skraldespanden i relation til det, der debatteres her, nemlig om det er muligt at detekte forskelle i det sansede, nÃ¥r vi via musik lytter til kabler.
 
Jeg vil følgelig fortsat gerne se de kolossale mængder af forskning, der skulle bekræfte, at sansning af musik skulle kunne omformes af ren ønsketænkning og teser om det ene og andet.
 
Den pågældende undersøgelse har, hvis du har læst den, og ikke mindst forstået den, også indarbejdet en erkendelse af, at man videnskabeligt set stort set næsten intet ved om den processering, der foregår, når det kommer til en reel forståelse heraf (hjernens processering af auditive stimuli). Og det er faktisk ikke uvæsentligt. For det betyder, at undersøgelsen bekræfter, at der ikke findes megen viden om hørelsens og ikke mindst bearbejdelsen af de auditive inputs kausaliteter. Ergo kan videnskaben stort set ikke hjælpe os her for indeværende. Men den kan dog gøre et forsøg på at opdage mere og mere og sidstnævnte støtter jeg bestemt.
 
 
Derudover er der en række forhold i den påfældende undersøgelse, der er kritisable, men det er egentlig irrelevant i forhold til, at undersøgelsen slet intet siger os om noget som helst knyttet til det, der evolutionært har dannet vores ypperlige sanseapparats dyder og den dens deraf afledte spidskompetancer
 
 
 
 
 
Brugeravatar
mogens_østjyll
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 470
Tilmeldt: søn aug 22, 2010 15:54

Indlægaf mogens_østjyll » ons sep 22, 2010 17:46

Asklepios skrev:
mogens_østjyll skrev:
Asklepios skrev:
mogens_østjyll skrev:
asklepios skrev:
Jeg kan sagtens følge din argumentation mogens, men de sidste 2000 års erfarnger inden for alle videnskabe (naturvidenskabelige som humaniora), tilskriver at det er dem der kan høre forskel der skal bevise det.


Eller også er det dem, der hævder ikke at kunne høre forskelle, der skal bevise, at de ikke kan høre forskelle.
Der er ingen forskel




Jo i klassisk forstand, så er det faktisk dem der mener der er forskel der skal bevise det. Mens dem der prøver at falcificerer det ikke skal bevise noget. Det ligger jo i hele den klassiske filosofi, og det nuværende videnskabsteori.

Det er jeg fortsat uenig med dig i. Det kan lige så vel, være de, der ikke kan høre forskelle, der skal bevise det.

Og det mener jeg faktisk er korrekt. Ellers kunne alle jo postulerer mange ting, ikke bare om kabler, men alt. Og hvis de ikke skal bevise de har ret, så står verden ikke længere!


Njaeh, sÃ¥ kan vi jo blive ved...  Jeg syntes du ser bort fra det vigtige sidste faktum, nemlig falcifikation. Lige meget hvad man fremstiller, kabler, medicin el.lign. SÃ¥ er det vel firmaet, i bund og grund, der mÃ¥ stille med dokumentation omkring at deres produkt er forskelligt fra produkt X, hvis det er 1000 x dyrere.
Nu er der jo de fri markedes kræfter pÃ¥ spil, sÃ¥ derfor kan man ikke skyde den argumentation firmaerne i skoene. Men firmaerne ville ikke eksisterer hvis ingen ville købe deres kabler, derfor mÃ¥ det være i kunderne/forbrugernes interesse at finde ud af om der er reel forskel. Og med den tilgrundliggende evidens der er fra f.eks. ingeniøres o.a. side ang. kabler, sÃ¥ mÃ¥ vi tro at forskellene er smÃ¥ eller ikke-eksisterende for den almene forbruger. Derfor mÃ¥ man fastlÃ¥ at der ingen forskel er, eller at forskellene er sÃ¥ smÃ¥, at det er op til andre at bevise at forskellene er der.

Man ville jo heller ikke bare sende et et nyt medikament på markedet uden der ligger evidens for at det er bedre, ellers lige så godt og billigere end konkurrenterne. Og det vil jo altid være dem der skal bevise forskellen, ikke os andre der skal bevise det modsatte...
 
Se..det er muligt, vi kan blive ved. Men det kan ikke uden videre blot accepteres, at det er den ene gruppering, der skal sikre bevisførelsen. Særligt når de ikke har behov for det. Det må nødvendigvis være de, der har behovet, der sikrer bevisførelsen.
 
Ingeniører...Dem tager du forhåbentligvis ikke alvorligt i dette spørgsmål?
 
Det er muligt at du på baggrund af ingeniører tillader dig at formode, at forskellen er små eller ubetydelige mht. kablers effekt. Men den formodning er stærkt kritisabel. Det er sådan, at der har været en flok hysterisk ingeniører, der utrætteligt og imod bedre vidende har kørt den agenda i årevis, at de har ment , der ingen forskelle er og har krævet ABX test lige så ofte som vi andre tænder en smøg.
 
Jeg konstaterer videre, at du nu faktisk giver mig ret i, at det er producenterne, der, om det var muligt at bevise dette her, rettelig er de, der skal sikre bevisførelsen. Og ikke de, der nyder deres produkters effekter.
Det er da et fremskridt.
Så behøver jeg jo på sin vis ikke gøre yderligere. Dog er jeg natuligvis, da dette her interesserer mig voldsomt, bestemt interesseret i evt. studium, du designer og deltager gerne som sparringspartner i designet heraf, men du ved jo godt, jeg vil være endog yderst kritisk, men det er måske meget godt for studiet.
Brugeravatar
mogens_østjyll
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 470
Tilmeldt: søn aug 22, 2010 15:54

Indlægaf mogens_østjyll » ons sep 22, 2010 17:47

Asklepios skrev:
mogens_østjyll skrev:
asklepios skrev:
De studier jeg har opstillet, som kun er skitser som jeg ikke har forklaret dybere er skam ikke tilfældige. De er strengt opstillet ud fra nogle krav til den interne validitet. Hvordan detaljerne skal være, før at det kan lade sig gøre, det er det jeg gerne vil diskuterer med Encore. For her er jeg ikke ekspert.



Jeg vil gerne se de skitser fremlagt her, så det bliver muligt at tage konkret stilling til dem.
Ellers bliver det for flyvsk, for jeg ved jo ikke hvad det er du har tænkt dig.
 
Jamen det vil gerne fremligge det mundligt og diskuterer det med f.eks. Encore, så det både bliver en realistisk test og den interne validitet blive så høj som mulig.
Det skal jo ikke være sådan at man på forhånd favoriserer dem der er pro-kabel eller anti-kabel. Det skal være en neutrl test/studium, hvor man undersøger spørgsmålet: "kan man høre forskel på kabel A og B?".
Som jeg har diskuteret med Encore, kunne det være at man tog hjem til en forsøgsperson med et eller to kabler. Enten sammenligner man de to medbragte kabler, eller også sammenligner man det kabel man har medbragt mod forsøgspersonens eget kabel.
Forsøgspersonen vælger selv hvilken musik og i hvor lang tid der skal spilles. Så starter forsøget, og personen skal nu skrive ned hvilket kabel der spilles på. Derefter er det op til forsøgspersonen om skiftet skal være momentant, eller om der skal være en pause inden musikken starter igen. Musikken startes igen, og forsøgspersonen skal fortælle om der spilles på et andet kabel, eller det samme som ved første gennemlytning.
Denne cyklus skal gentages flere gange, men det behøver ikke være samme døgn.

Blindingen kan man komme over på flere måder, f.eks. at personen sidder med ryggen til, men det giver ikke en optimal løsning. Eller at forsøgspersonen får bind for øjenene, men der er ubehageligt at sidde med. Ellers kan man hænge et lagen op foran hele anlægget, det medføre ikke noget ubehag, og vil næppe ændre lyden meget.
Der er endnu flere muligheder, men det må være op til forsøgspersonen selv at foretrække hvilken løsning der skal anvendes.
 
Fair nok. Jeg ser frem til den mundtlige gennemgang.
Brugeravatar
mogens_østjyll
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 470
Tilmeldt: søn aug 22, 2010 15:54

Indlægaf mogens_østjyll » ons sep 22, 2010 18:10

Asklepios skrev:
mogens_østjyll skrev:
asklepios skrev:
Iøvrigt, så vil je lige komme med en kommentar til det med at forsøgspersonerne er under pres/stress. Selvfølgelig er de det, og det kan godt påvirke deres performance. Men det faktor er ikke stor nok til at kunne afskrive effekten ved en reelt studium. Ved at have flere forsøgspersoner og ved at lave grundig statistisk analyse vil man også kunne komme uden om det problem.


Jeg kan se, at du her anerkender tilstedeværelsen af pres/stress, når man testes, eksamineres og er under forsøgsomstændigheder.

Desværre er du ikke i stand til at koble, at dette i høj grad er tilstede med, at udkommet og performancen under et sådan forsøg, i alt for stort omfang tenderer, at forsøgspersoner over en bred kam kan underperforme. Det er altså sådan, at der vil være adskillige forsøgspersoner, der vil lide under dette og underperforme, hvorefter du næppe vil kunne komme uden om det problems forvrængning af det samlede udkomme af ABX forsøget, særligt ikke når de samtidigt lægger op til at udtage et bredt udsnit af befolkningen til forsøget.

Jeg vil gerne se, hvordan du konkret har tænkt dig at komme uden om det problem via beskrivelser af forsøgsopstillingen/testdesignet, herunder i særlig grad, hvad du vil gøre i forhold til hvorledes et forsøgsdesign kompenserer for den slags problemer.

Jeg vil gerne her fastslå at jeg sagtens kan koble det det, dog tillægger jeg det ikke så stor værdi som du gør. Hvis det var så stort et problem, kunne al medicinsk, sociologisk og psykologisk forskning lige så godt stoppe.
Den medicinske forskning har nogle fordele, da der i stort omfanf i første omgang benyttes rotter og lign. Først når der er opnået sikre resultater, testes mennesker.
Den sociologiske og psykologiske forskning er , særlig i forhold til sidstnævnte, ikke komme meget videre end variationer og modifikationer over/af Freud. Der sker følgelig ikke meget.
Der er lavet studier der prøver at estimerer denne usikkerhed, og den er altså ikke særlig stor. Dermed ikke stor nok til at afskrive et helt forsøgsdesign der har være anvendt inde for alle videnskabsgrene i over 100 år.
De studier anfægter jeg følgelig. Jeg kender dog ikke de præmisser indenfor hvilke der er fremkommet konklusioner, der er forkerte i forhold til virkelighedens verden: en person kan gå i sort, når pågældende er i denne situation. Det er et faktum mange lærere kan bekræfte. Jeg har selv set det adskillige gange. Personen , der gik i sort, kunne endda med stor sikkerhed i nogle tilfælde siges at være en person, der besad endog meget stor viden og generelt var dygtig i sit fag. Men altså ikke i eksamenssitautionen. Derfor falder dit argument om, at en persons skills ikke skulle være ret store indenfor evnen til at detektere forskelle i kabler.
Jeg vil komme over det, ved at gennemføre studiet som i mit ovenstående indlæg. Netop ved at lade studiet foregå i kendte omgivelser, og give forsøgspersonen meget frie tøjler hvad angår valg af detaljer i studiet.
Endelig vil den faktor udlignes = blive mindre jo flere forsøgspersoner der er med og jo flere events der er. Ligeledes kan der kompenseres for dette i den statistiske analyse, hvis det skulle blive aktuelt.
Inden jeg tager konkret stilling til ovennævnte , vil jeg gerne se en komplet beskrivelse. Jeg har allerede kritikpunkter til ovennævnte, men jeg formoder, der vil komme flere i takt med en fyldigere beskrivelse. Om det så bliver muligt at transcendere forsøgsomstændighederne må vi se, men jeg formoder det bliver umuligt.

Jeg vil igen mene, at er ens usikkerhed på estimatet så stort, at det rykker ved ens performance, så er sensibiliteten og specificiteten meget lav.

 

Se ovennævnte omrkring en dygtig elevs gåen i sort til eksamen. Vil du påstå, at hans færdigheder er ringe, blot fordi han går i sort pga. hele omstændigheden omkring en eksamenssituation?


Eller, hvis man mister evnen til at høre forskel fordi settings er anderledes, så er ens evne ikke så stor.
 
Brugeravatar
mogens_østjyll
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 470
Tilmeldt: søn aug 22, 2010 15:54

Indlægaf mogens_østjyll » ons sep 22, 2010 18:15

Asklepios skrev:
mogens_østjyll skrev:
strandvaskeren skrev:
Det er helt almindeligt anerkendt at vores hjerner elsker at bekræfte vores "teser". Der er lavet masser af forskning der viser at vores hjerner indimellem "hjælper" os til at sanse ting vi reelt ikke sanser. Det er både testet og dobbelttestet og blindtestet og hvad ved jeg.


Det vil jeg gerne se dokumentation for i relation til hørelsen.

På forhånd tak.

Det kan du læse i en hver bog i neurofysiologi, Neuroscience af Bear og Paradiso kan anbefales. Det er den mest brugte bog pÃ¥ medicinstudiet i faget, den ahr jeg selv læst og den er rigtig god.
 
Kan vi nu ikke holde op med det pjat med at henvise til bøger. Det er sgu for sølle. Fremlæg det her, hvis der er noget at fremlægge. Ellers mÃ¥ jeg blot konstatere, at man forsøger at lade som om, at det af mig ønskede skulle være der uden at det er der.
Nb jeg har også læst mange bøger, men jeg gider på ingen måde at slå andre i hovedet med det. Fremlæg det, jeg beder om.
Senest rettet af mogens_østjyll ons sep 22, 2010 18:40, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
mogens_østjyll
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 470
Tilmeldt: søn aug 22, 2010 15:54

Indlægaf mogens_østjyll » ons sep 22, 2010 18:39

Asklepios skrev:
mogens_østjyll skrev:

Asklepios skrev:
mogens_østjyll skrev:
asklepios skrev:
Så forholder det sig lige som jeg har beskrevet og som vi også har snakket om, og som det program du har set med Sting dokumenterer.


Inden jeg senere giver dig nogle svar på dine kommentarer, vil jeg godt spørge dig om du har set det program med Sting. For ud fra det, du har skrevet, så kommer jeg i tvivl om om skanningsmetoden knyttet til Sting i programmet, var CT eller MR



Nej, jeg så ikke programmet. Men det var en god artikel du linkede til. Der er væsentlige fordele ved fMRI, men der er også nogle ulemper.
Fordelene er at man ikke udsættes for røntgenstråler og man ikke skal bruge kontrast. Kontrast kan nemlig skade nyrene og så kræver det at man ligger et drop/venflon/nål i hånden ellers i en stor vene - og det vil de færreste gå med til medmindre de virkelig brænder for forskningen. Så derfor har man valgt, tror jeg, fMRI fordi det ikke er invasivt. Men kontrast CT giver et mere sikkert svar og er mere præcist. Men princippet i de to undersøgelser er de samme.
Man finder ud af hvor blodet løber og koncentreres i hjernen, og dermed finder man ud af hvilke områder der aktiveres.

Iøvrigt, så vil je lige komme med en kommentar til det med at forsøgspersonerne er under pres/stress. Selvfølgelig er de det, og det kan godt påvirke deres performance. Men det faktor er ikke stor nok til at kunne afskrive effekten ved en reelt studium. Ved at have flere forsøgspersoner og ved at lave grundig statistisk analyse vil man også kunne komme uden om det problem.

Jeg vil endvidere mene, at er man så usikker under en test på ens egen performance. Så er usikkerheden på estimatet så stort og dermed specificitet og sensibilitet så lav, at man kunne tillade sig at stille spørgsmåltegn ved om man så sikkert kan høre forskel på kabel A og B.
Sagt på en anden måde, hvis du mister evnen til at høre forskel, så er forskelen så lille at den ikke er værd at have in mente = kabler har ikke nogen nævneværdig forskel i hverdagen.

Nu har du gjort mig opmærksom pÃ¥, at jeg huskede forkert ang. valg. af skanningsmetode, hvilket jeg fik en mistanke efter at have læst dine kommentarer og vi fik præciseret via linket , at det retteligt var fMRI, der var i spil.

Derfor kan jeg vel se bort fra den del af dine kommentarer i dit tidl. indlæg knyttet hertil, som du efterspurgte, da det nu skulle være klart, hvorom sagen egentlig drejer sig f.sv.a valg af skaningsmetodik.

Det er klart, at det at jeg stillede dette krav oprindelig egentlig var en reaktion pÃ¥, at du introducerede, at du gav udtryk for at ønske et bredt udsnit af befolkningen som undersøgelsesgruppe. Jeg er sikker pÃ¥, at du udmærket kan forstÃ¥, at jeg, dersom dette skulle være en ensidig undersøgelsesgruppe, med rette ville kunne sÃ¥ tvivl om en sÃ¥dan undersøgelse vil blive i stand til at indfange en undergruppe, der ville være i stand til at detektere forskelle. Deraf kravet om skanning, der vil kunne sikre en billedligørelse mellem testpersonernes ydevne og deres 'hjernelandskab'.



Det er spørgsmålet som vi vil besvare der afhænger af valg af population. Hvis man tror på at eksperter er de bedste til at vurderer forskellen på kabler, så vælger man dem. Det tror jeg at de er, og derfor vil det også være oplagt at vælge dem.
Det siger imidlertid ikke noget om "vi almindelige mennekser" kan høre forskel. For vi har ikke samme musik-opdragelse og uddannelse. Så fordi eksperter kan høre forskel, betyder det ikke at vi alle kan.

Alle kan trænes til at kunne lytte forskelle. Dog gælder, at jo ældre man er, inden en sådan træning iværksættes, jo ringere mulighed bliver der for at "tune" hjernens synapser og indragede områder hertil. Ergo kan du ikke konludere, at fordi eksperter kan betyder det ikke at alle ikke kan. Jo, alle kan, hvis de trænes hertil. Du kan deriomd sige, at de, der ikke kan høre forskellene, er utrænede, men at der naturligvis er forskelle det til trods.
Ved at bruge et udsnit af den danske gennemsnitsbefolkning vil vi kunne svare på om "almindelige mennesker" kan høre forskel på kabler. Kan de, må man med sikkerhed kunne fastslå at der er forskel, og at alle vil få glæde af at lege med kabler.
Hvis de ikke kan høre forskel, kan man med en lille usikkerhed sige at der ikke er forksle på kabler - eller sagt på en anden måde, at hvis der er en forskel, er den så lille at gennemsnitsmennesket ikke kan høre forskel.

Hvis "gennemsnitsmennesket" ikke kan høre forskelle, må det tillægges, at de er enten utrænede eller reagerer negativt på at være del af et forsøg. Man kan ikke konkludere, at der ikke er forskel på kabler, blot fordi "gennemsnitsmennesket" er utrænet i at detektere disse forskelle og ydermere endda har deltaget i en undersøgelse, der kan sløre deres performance betydeligt. Selvfølgelig er der forskel på kalber uanset hvad en sådan undersøgelse måtte finde frem til at konstruerede og tolkede konklusioner på basis af en undersøgelse, der i sig selv skaber fejl på fejl, idet folk testes.

mogens_østjyll skrev:

Jeg mener fortsat, at det ville skabe en bedre undersøgelse dersom de skanninger, der er mulige, etableres ved siden af testudkommet, men jeg medgiver, at det kan blive svært gennemførligt af ressourcemæssige Ã¥rsager. En enkelt ting, jeg bed mærke i, var, at du afviste spørgsmÃ¥let om pÃ¥ en eller anden mÃ¥de at fÃ¥ belyst forsøgspersonernes brug af synapseforbindelser imens de lytter til musik. Jeg forstÃ¥r fortsat ikke at du - ultimativt mÃ¥tte mene dette, da mængden af synapseforbindelser alt andet lige burde fortælle noget om kvaliteten af/bearbejdelsen af det sansede om end indirekte.



Det kan godt være du syntes det er mærkeligt, men vi forstår så lidt af hvad der foregår i hjernen, at det ikke er antallet der er gældende. Der er også mange andre grunde, men det ligger lidt udenfor at forklare det her.
Det vigtigste er hvilke omrÃ¥der man anvender og hvor store de omrÃ¥der er. Inddirekte kan du sÃ¥ sige at det sidste ogsÃ¥ har noget med synaoseforbindelser at gøre. Men jeg, som arbejder med skanninger i praksis, ser det mere som en areal. Der kan jo ogsÃ¥ være længere aksoner, og dermed bliver der fække synapse-forbindelser pr/areal.
Desuden er det faktisk bedst der er så få som muligt, men der er længere aksoner at at de er myelineret.

Lad mig præcisere det for dig. Det er antallet af synapseforbindelse i de relevante inddragede hjerneområder.

mogens_østjyll skrev:

Derfor kunne jeg godt tænke mig at fortsætte ud af den af Encore skitserede tangent, hvor man screener forsøgsdeltagerne, herunder gører sig overvejelser om om det kunne være bedst at etablere 2 grupperinger, der testes i form af en forskelshørende gruppe og en kontrolgruppe, der kunne udvælges bredt.



Det er jeg helt enig i ville være det optimale. Så svarer vi også på begge spørgsmål i min indledende tekst. Og man kunne prøve at scanne dem, selv om det vil være utopi at tro det er muligt, og så vælge "eksperterne" ud fra disse scanninger.

Jeg mener nu godt, man kunne vælge "eksperterne" ud fra en skanning. Særligt hvis man kobler denne med deres profession og passionerede omgang med musikken. Det vil måske være det allerbedste udvælgeseskriterie overhovedet, når "eskpertgruppen" skal findes.

mogens_østjyll skrev:

Videre kunne jeg godt tænke mig at vi yderligere drøftede, hvor mange deltagere (evt. i hver gruppering), der skulle deltage for at undersøgelsen fik signifikans. Særligt dersom undersøgelsen skal være artikelbærende kan man lige så godt få det bedst tænkelige grundlag.

Jeg synes under ingen omstændigheder, at tanken om een eller ganske få personer lyder tiltalende for dette her.

En eller ganske få personer er slet ikke tilstrækkeligt. Her skal laves en power-beregning som kræves i alle bedre/anstændige tidsskrifter. Jeg kan godt lave en sådan beregning, men i den beregning indgår nogle variabler, og dem kender jeg ikke. Det er noget man må vurderer og evt. have et bud fra Encore.

Fint.Jeg afventer.

mogens_østjyll skrev:

Derudover synes jeg også der skal berøres noget om forsøgsomstændighederne. Altså de vilkår de testede skal lytte forskelle i og hvorledes dette skal overvåges/kontrolleres. Herunder om dette miljø rummer muligheder for fejlslutninger, f,eks, på grund af forhold knyttet til de rum, der lyttes i. Nogle rum vil måske i højere grad end andre være slørende/afslørende for ændringer i audiosetuppet.



Det er det der hedder en confounder. Og ved at have mange forsøgspersoner, så udlignes det lidt. Alternativt kan der tages hensyn til dette element i en senere statistisk analyse. Men det er svært at vurderer, da personen jo er vant til at lytte på eget anlæg i egne omgivelser. Og dermed må man også tro at det er lettest at erkende en forskel i eget hjem, ligemeget om hvovidt rummet er skruet sammen.

Ja, jeg medgiver , at det hurtigt bliver komplekst. Men der er altså en række variable, som undersøgeren er nødsaget til i hvert fald at forholde sig til. Det kunne være, at nogle rum/strømforhold/tidspunkt, der lyttes på i døgnet er væsentlige indlejringer for den lyttende.

mogens_østjyll skrev:

Dernæst kunne det være interessant at få overvejet hvilken betydning, det kan have på testudkommet, at der, dersom vi forudsætter adskillige testdeltagere testende i eget hjem, indgår vidt forskellige audiosystemer i vurderingen, herunder en stillingtagen til om de valgte testkabler passer godt eller skidt til disse systemer eller ej.(det gælder særligt dersom testobjektet er højttalerkabler)

Det er det der hedder en confounder. Og ved at have mange forsøgspersoner, så udlignes det lidt. Alternativt kan der tages hensyn til dette element i en senere statistisk analyse. Men det er svært at vurderer, da personen jo er vant til at lytte på eget anlæg i egne omgivelser. Og dermed må man også tro at det er lettest at erkende en forskel i eget hjem, ligemeget om hvovidt rummet er skruet sammen

Ja, det bør være lettest at detektere i eget hjem. Men man kan ikke komme udenom, at nogle audiosystemer kunne respondere forkert på andre kabler. Det er en variabel.

mogens_østjyll skrev:

Der er et punkt, hvor du og jeg har en meget forskellig bedømmelse, nemlig spørgsmålet om stress under forsøgsomstændigheder. I det hele taget ser det ud til at du tager noget lettere på det end jeg. Men jeg synes vi skal gemme det til en anden del af diskussionen og prøve at få det her delt lidt op, så der kommer lidt systematik over indlæggende, ellers flagrer det jo i alle retninger på een gang i samme indlæg.

Helt enig, jeg har iøvrigt kommenteret på det i et af dine andre indlæg...

 

 

[/quote]
Brugeravatar
mogens_østjyll
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 470
Tilmeldt: søn aug 22, 2010 15:54

ForegåendeNæste

Tilbage til Generelt & Andet Hi-Fi


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.