Hvad hører du nu ?

[ZIG]

Dead Weather - en reklame for cigaretter - eller en promotion for heroin?

Det er ikke til at finde ud af, hvorfor man kan lide den ene og ikke kan lide det andet.....

Og det er meget mærkelligt, at en guitar-freak som mig ikke har noget til overs for Mr. White...

http://www.youtube.com/watch?v=xQ3c3WZ-3UU&feature=player_embedded

Meanwhile - jeg er stadig midt i men type NOISE.



Zig

[kibri]

Hej i caféen.. rart at se i stadig er her

Forsøgte mig med en håndfuld blandede fra TP - er fuldkommen ude af form, men:



Sjovt univers han efterhånden har fået skabt sig. Mindre larmende end de forrige og jeg fornemmer et par perler.



Har fået en del airplay...troede på den bekostning det var blues, men vel mere Rn'B! Udemærket, international dansk sound. Mike kan synge de fleste af scenen. Tung, tyk klang.

 

Sønnike overrasker i den grad. Virkelig vellykket album, med en masse musikalske elementer fra en stor blandet skare - jeg hører både lidt Waits, Simon og Brooks.

Sangskrivningen er (..selvfølgelig..!) på et højere niveau end de fleste, men et godt øre til melodi og klang besidder han også. Mesterligt produceret, tilpas skramlende til at vedblive at være interessant.

[macwerk]

Når Primus spiller, kommer jeg ind imellem til at tænke på Capt. Beefheart. Beefheart og the Magic Band leverer det afsluttende indslag:
Captain Beefheart and his Magic Band: Shiny Beast (Bat Chain Puller) (1978)
Mvh 

Når jeg ser sådan et billede så kommer til at tænke på http://www.youtube.com/watch?v=2P23W02V6wo

[plafitracer]

[ZIG]

Ah...Kibri...Give the boy a coffee...

@Superstjerner.....

Tallan Noble Latz



http://www.youtube.com/watch?v=hBS51GUYg18

Denne gang en reklame for solbriller....eller prævention.

Zig

[gurdet]

@ZIG, Jack White passer ikke ind i din skabelon - måske du skulle prøve den her :


Rabih Abou.Khalil: Songs for sad women (2007)

- nå, det var tarveligt. Du ville nok heller ikke kunne lide den alligevel.
Abou-Khalil er en libanesisk oud (mellemøstlig lut) spiller. Han har spillet sin særlige musik i adskillige år, og på hver ny plade får han trukket nye, interessante folk ind. Denne gang er det med duduk og serpent. Resultatet er meget smukt og melankolsk. Kan man tåle, at de lugter lidt af Afrika og Mellemøsten, er det en perle.

Mvh

[dreamz]

Jeg er klar over, at dette primært er en album-tråd, men dyrk lige den beskidte flirt mellem White og Mosshart; den underspillede blues-stemning og det frådende guitarsolo til sidst.

http://www.youtube.com/watch?v=1tndP407luk

Det undrer mig, at Jack White ikke er en superstjerne (det er han måske også i USA?), han har ellers det hele...
Fedt nummer. Troede faktisk, han havde taget permanent plads bag gryderne i Dead Weather.
Mvh

Undskyld min lidt forsinkede opklaring; Da jeg hørte bandet i sidste vinter i Vega, overtog Mr. White guitaren på de sidste tre-fire numre (herunder til det linkede nummer Will there be enough water) og overlod trommerne til bassisten  Jack Lawrence, mens bandets normale guitarist Dean Fertita blev henvist til keyboard. Jack White er jo vant til i White Stripes at spille uden bassist. Og personligt synes jeg også, at White er bedst med guitar - faktisk spiller han med en autoritet og vitalitet, som jeg ikke har hørt siden Jimmy Page fik guitarene til at koge på Zeppelins to første album.

[gurdet]

Jeg er klar over, at dette primært er en album-tråd, men dyrk lige den beskidte flirt mellem White og Mosshart; den underspillede blues-stemning og det frådende guitarsolo til sidst.

http://www.youtube.com/watch?v=1tndP407luk

Det undrer mig, at Jack White ikke er en superstjerne (det er han måske også i USA?), han har ellers det hele...
Fedt nummer. Troede faktisk, han havde taget permanent plads bag gryderne i Dead Weather.
Mvh

Undskyld min lidt forsinkede opklaring; Da jeg hørte bandet i sidste vinter i Vega, overtog Mr. White guitaren på de sidste tre-fire numre (herunder til det linkede nummer Will there be enough water) og overlod trommerne til bassisten  Jack Lawrence, mens bandets normale guitarist Dean Fertita blev henvist til keyboard. Jack White er jo vant til i White Stripes at spille uden bassist. Og personligt synes jeg også, at White er bedst med guitar - faktisk spiller han med en autoritet og vitalitet, som jeg ikke har hørt siden Jimmy Page fik guitarene til at koge på Zeppelins to første album.

Vitalitet. Og umådelig appetit.

[gurdet]

Michel Godards spiller serpenten solo. En lille stump fra ovennævnte Songs for sad women:
  http://www.youtube.com/watch?v=1xuxzJkuJWI
mvh

[Thomas Sillesen]

Den nye Eels, den er faktisk fremragende. Men som altid for Eels kræver den 5-10 gennemlytninger, før den åbner sig op.

[kibri]

ZIG - make that a double, please..



Flot, flot.

[A.R.T.]

Et bib-lån der meget vel kan gå hen og blive mit næste køb!

Ensemble Modern Plays Zappa: "Greggery Peccary" (2004)

 

Ensemble Modern var også det orkester der stod bag Zappas "The Yellow Shark".

Dette er om noget Zappas mest komplekse stykker og der spilles gudeskønt!

 

"The only down side to this album is that it makes you realise again just how good a composer Frank Zappa actually was ..."

[ZIG]

Weekend.

Solen skinner.

Himmlen er blå.

Selv den forestående "modernisering" kan ikke ødelægge mit gode humør. Hvem ville have troet at Bagge, Sillesen og Vilmann i spidsen var Marxister?

"Alle that is solid melts into air"

Det var Karl, der sagde det. Nå ja, men det var godt nok kapitalister han var ved at beskrive....

Oldies & Goldies



Et sted mellem Free og Bad Company.

@gurdet - Lut? What the fuck is that?

@dreamz - White? Guitar industriens Steve Jobs.

Nå, ja, og så har vi vores H4A indvandrere, der endnu en gang bliver ramt af hjemve. Underligt hvordan de bekræfter:

"Derfra deres verden går"

Man bliver helt nostalgisk efter vores egne. Hurtig, E45, Mr Openbaffle og alle de andre der sejlede op og ned ad vores å - i ring.



Ukompliceret rock. Og hans bedste.

Nu tjekker jeg lige Eric Claptons nye plade. Min kone siger den er god....

Tjah...

Zig

[A.R.T.]

Nemlig Zig - solen skinner og himlen er blå!

Slapper af efter at have leget cykelsmed med denne:

Lindsey Buckingham: Gift of Screws (2008)

Af og til kan jeg blive helt pjattet med hans guitarspil og hans sange - og sådan en dag er det i dag!

[gurdet]

My name is Mud...


Primus: Pork Soda (1993)


Primus: Sailing the seas of cheese (1991)


Primus: The Brown Album (1997)

De halvidiotiske covers og placeringen i heavyafdelingen har gjort, at jeg aldrig har fået fat i Primus. Tak til A.R.T. for i en længst passeret sidebemærkning at nævne sin glæde ved Claypool og co, så jeg fik mulighed for at revurdere.
Mvh