@ Janils:
Umiddelbart kan det godt virke som om jeg er ”teknik-fikseret”, men hvilken mand kan sige sig fri for det? Hvis der bare er en lille smule DIY ind over, så er det jo teknik. Men lige frem ”forguder”! NEJ.
Teknikken skal have et formål og være en reel forbedring. Som et eksempel på det modsat synes jeg Thales armene er teknik for teknikkens skyld og en komplicering af tingene. Men ellers sker der en udvikling. Se f.eks. neodym, beryllium, kulfiber og ikke mindst bedre pickupper og højttalersystemer!
Det var nu også for at provokere lidt, som du har fundet af, og også derfor citationstegnene. Ikke noget forkert i at interessere sig for teknikken, men jeg er bare bekymret for at lade den bestemme for meget. Så kan man hurtigt i forbifarten glemme noget. I sig selv er den bedste teknik heller ikke nogen garanti for god lyd, som Sund så rigtigt påpeger
Mht pickupper så havde man i 70 - 80`erne også fine materialer som kulfiber, boron osv. Jah, der er da sket udvikling på nogle materialer, men om det i sig selv bidrager til bedre og mere naturlig lyd, mener jeg ikke der er nogen garanti for.
Jeg forstår ikke hvad du mener med ”designet lyd” for i min verden kommer en god MC langt tættere på virkeligheden end de MM jeg indtil videre har hørt. Har dog ikke hørt alle pickupper i verden. Jeg fornemmer lidt ”Ræven og rønnebærrene” her – men nu provokerer jeg altså tilbage!
Jamen fair nok at du provokerer tilbage
. Jeg vil godt forklare "designet lyd". En god pickupdesigner kan få en pickup til at lyde meget som han vil have den til at lyde. Det ligger i materialevalg og konstruktion, nøjagtigt lige som når man designer en højttaler og en forstærker osv. Lad os bruge en af dine favoritter Ortofon Rondo Bronze. Den karakteriserer du som varmere lydende en andre Ortofon pickupper. Andre Ortofon har ofte været bedømt som havende en lidt kølig klinisk karakter, og det har Ortofon så ændret på, og gjort Rondo Bronze varmere i lyden. Og med succes, for Rondo Bronze er blevet en af deres mest populære pickupper.
Men kan vi ikke blive enige om, at en pickup skal IKKE lyde varmt, og den skal ej heller lyde klinisk og køligt. I begge tilfælde er der noget der ikke er rigtigt.
Lad os så lige lave et spring til det link jeg lagde ind. I starten nævnes en lyttetest, af nogle kendte producere. De lytter på en Stanton 881S, via en direct to disc optagelse, og sammenligner med både et masterbånd, og optagelsen live. 881S er lavet til professionel monitorering, og er som sådan ikke en hifi pickup. Den skal kunne fortælle de professionelle om det de har lavet, også lyder som de ønsker det. Konklusionen viser, at 881S faktisk kommer meget tæt på det ideelle, og i flere henseender overgår masterbåndet.
Senere i artiklen fortælles der om hvordan MC pickupper kan gøre perspektivet bredere, og trække detaljer frem i lydbilledet osv.
Og så kommer det store spørgsmål. Vil vi have vores lyd "bedre" og mere realistisk end masterbåndet, eller vi vil høre på noget der ligner masterbåndet mere?
Uden at kunne sige det med sikkerhed, så tror jeg ikke du vil syntes særligt godt om 881S. Du vil sikkert finde at den mangler meget. Detaljer, perspektiv, luft osv. Men nogle verdenskendte producere siger altså, at den kommer meget tæt på det de ville opnå med optagelsen, og hvem skulle vide bedre hvordan det skal lyde end dem? Uden at kunne konkludere at 881S stadigvæk er en af dem der kommer tættest på et masterbånd, så vil jeg godt tillade mig at påstå, at temmelig mange af de pickupper der laves i dag, lyder "bedre" end virkeligheden. Men det er åbenbart det der ønskes i dag, og fred med det.
Så nej, ingen ræv og rønnebær her.
Her kommer så også de barske realiteter ind i billedet. Du kan romantisere og lydmæssigt foretrække ældre teknologi, men det får det ikke til at bryde naturlovene. En pickup med en bevægelig masse på f.eks. 2 mgram vil have sværere ved at spore end en med 0,5 mgram. Samtidig vi HF resonansen på den første ligge i det hørbare område. MM har indbyggede problemer med høj udgangsimpedans (der ændrer sig med frekvensen) og følsomhed over for kapacitiv belastning. Fysiske forhold man ikke sådan bare kan overse. Kald det bare ”teknik-fikseret” – jeg kalder det realiteter.
Og her kommer så den gamle traver ind. Lyder det godt, så ER det godt. Hvis det er den pickup med højest bevægelig masse der lyder bedst, så er det tekniske vel temmelig ligemeget.
Et eksempel på gammel teknik. Nogle mener at Audio Notes højttalere er det bedste i verden, både anmeldere og entusiaster. Men der er da ingen tvivl om at de bruger en tudse gammel teknik, og alligevel formår de at begejstre. Jah, nogle hader dem også af et godt hjerte. Men min pointe er: Hvad er man til? Hvad vil man med sin lyd? Er der nogen der med sikkerhed kan sige, at den bedste og mest moderne teknik, også altid lyder bedst? Jeg håber ihvertfald ikke at jeg ryger i den grøft, for så kan jeg nemt komme til at gå glip af nogle gode lydoplevelser.
Nu er det vist rigtigt mange år siden, at MM pickupper havde større problemer med resonansen. Hængekøje i mellemtonen, efterfulgt af et peak i det hørbare område. Så den syntes jeg næsten ikke, at du kan være bekendt at føre frem.
Ja, kapaciteten skal passe på MM pickupper, lige som indgangsimpedansen skal passe til en MC. Jeg kan ikke rigtigt se din pointe her.
Så jeg tillader mig til en vis grad at benægte realiterne.
Jo rør-forstærkere betragter nogen som nostalgi, men også her er der sket mange ting. Bedre forståelse for teknologien og ikke mindste bedre kondensatorer og modstande samt ensretter-dioder (hvis ikke man bruger rør). Altså er der også sket en teknisk udvikling her. En god rørforstærker skal ikke nødvendigvis lyde som det mange forbinder med ”rør-lyd”. Korrekt konstrueret lyder den bare fremragende og du kan ikke høre at det er rør. Det samme gælder også den anden vej rundt – en velkonstrueret forstærker med halvledere.
Helt enig i at gode rørforstærkere, ikke lyder blødt og varmt. Dog findes der stadigvæk dem der gør, fordi det ønskes af brugerne. Korrekt eller ej.
Når vi nu er ved rørene, så kommer jeg til at tænke på selve rørene. Mange mener jo at de gamle rør lyder bedst. Og hvorfor? Fordi meget af de gamle rørmestres knowhow er gået tabt med tiden.
På samme måde tror jeg det er med MM pickupper. Da CD kom frem, så stoppede meget udvikling på området. Så det er derfor vi skal tilbage til den tid hvor MM var det mest udbredte, og hvor der blev forsket rigtigt meget i teknikken. Det er ihvertfald min opfattelse.
Hvilken mon lyder bedst? Tjaeh, det kommer vel an på om man er til aluminium eller boron lyd
Så lad mig lige slå fast, at jeg ikke er for nærig til at købe dyre MC pickupper
. Jeg finder bare mere af det jeg søger, i nogle af de her gamle pickupper. Og nej, det er ikke pga blød og romantisk lyd, men spørg mig ikke hvad det er. Det er noget udefinerbart "rigtigt". Det er fint nok at skrive om hvor stort perspektivet er, og hvor mange detaljer der er. Lidt sværere er det at beskrive når musikken bare "går ind", og tryllebinder een, og gør en glad eller trist.