Hej Raskolnikov,
Enhver Miles Davis interesse bør have opmærksomhed
.
Jeg ved ikke om Porgy & Bess er tilgænglig på ny vinyl, men med lidt held burde du kunne finde et flot brugt eksemplar.
Mht. til andre Miles Davis anbefalinger: Det er meget svært at gøre kort - hele hans karriere fortjener opmærksomhed og den strækker sig fra 40'erne til starten af 90'erne!
Jeg har brugt wikipedia's (
http://en.wikipedia.org/wiki/Miles_Davis) inddeling i perioder og fremhævet nogle af mine egne favoritter. Så kan du selv læse videre og vælge ud på allmusic.com (Bemærk at årstallene på allmusic.com angiver udgivelsestidspunkt og perioderne nedenfor er inddelt efter hvornår musikken blev indspillet - lidt forvirrende).
Bebop - Birth of the Cool (1944 - 1955):
I sin tidlige karriere spillede Miles Davis bebop med bl.a. Charlie Parker og Dizzy Gillespie. Davis kan høres som sidemand på Parker's optagelser for bl.a. Dial og Savoy.
I 1948-50 lavede Davis nogle optagelser for Capitol med bl.a. Gil Evans, Gerry Mulligan, Lee Konitz, mfl. Disse optagelser blev i 1957 samlet på et album -
Birth Of The Cool.
Fra 1949 - 54 var Davis afhængig af herion, men formåede at indspille tidlige hovedværker, som f.eks.
Bag's Groove og
Walkin'.
First great quintet (1955 - 1958):
Så kom John Coltrane på banen og "the first great quintet" blev dannet. Gruppen slog gnister og den fik et kortvarrigt men særdeles produktivt liv.
'Round About Midnight,
Relaxin',
Steamin',
Workin' og
Cookin' er uundgåelige. I 1957 opløstes kvintetten for at blive gendannet som en sekstet i 1958.
Milestones er en milepæl
Gil Evans + Kind of Blue (1957 - 1964):
Genoptager samarbejdet med Gil Evans og indspiller bl.a.
Porgy & Bess og
Sketches Of Spain.
I samme periode indspilles
Kind of Blue og med varierende besætninger inspilles bl.a.
Seven Steps To Heaven,
My Funny Valentine og
Four & More. Det er i denne periode at Davis finder den fantastiske trommeslager Tony Williams.
The second great quintet (1964 - 1968):
Wayne Shorter!!! Det sidste rent akustiske band. Indspiller bl.a.
ESP,
Miles Smiles,
Sorcererog
Nefertiti. I slutningen af perioden begynder de elektriske instrumenter at dominere.
Den elektriske periode (1968 - 1975):
Miles Davis møder den på alle måder fantastiske Betty Mabry og gifter sig med hende (Slå hende - Betty Davis - op på allmusic.com). Hun introducerer ham for Sly & The Family Stone, Jimi Hendrix og James Brown. Både Davis' tøjstil og musik ændrer sig radikalt. Dette er min favorit periode, med mesterværker som f.eks.
In A Silent Way,
A Tribute to Jack Johnson,
Bitches Brew,
On The Corner og en hulens masse syrede live optagelser.
Enden (1980 - 1991):
I 1975 er Davis træt, syg og plaget af alkohol og stofmisbrug. Han tager en pause og indspiller først igen fem år senere. Jeg kender ikke denne periode så godt, men de fleste kender Davis' version af Cindy Lauper's Time After Time og hans indspilning af Palle Mikkelborg's hyldest:
Aura.
Der er musik til rigtig rigtig lang tid og jeg vil anbefale dig at koncentrere dig om en periode ad gangen.
Bemærk også at de fænomenale bokssæt på cd (Complete On The Corner, Complete Seven Steps To Heaven, Complete Bitches Brew, osv. osv.) kan være mere interessante end vinyl udgaverne
Håber du kan bruge ovenstående.