bevensee skrev:Han skriver f.eks. "One might theorize that in fact moving coils can exaggerate detail perception, given the description quoted of the resolution of the Stanton vs. the mike feed itself. ", så han bevæger sig faretruende tæt på "falsk bevisførelse". Dog uden at være i nærheden af Mogens' kategoriske afvisning af MC
Hvis man ved lidt om det her, så ved man også, at reproduceret detaljeringsniveau koblet med disses punktformighed er et af de virkemidler, der tages i anvendelse, når der skal lyddesignes i forsøget på at imitere virkeligheden, da virkemidler er nødvendige for at kompensere for kvalitetstabet ved den reproducerede lyd.
Det er ikke raketvidenskab.
At der forekommer flere detaljer i den reproducerede lyd end i virkelighedens bør være muligt for alle at kunne høre.
Det er sådan set ikke det, der er synderligt interessant, da en vis fokus på detaljer kan være nyttige i den reproducerede lyd. Men det kan en overdreven ditto ikke, for så har vi bevæget os ud af en tangent, hvor helheden, den musikalske magi og homogeniteten mistes. Og det skaber videre boost i lyden hvormed menes, at lyden bliver kunstig i sin karakter. Jeg har kaldt dette for "forstørrelsesglas-effekten". Det er desværre sådan, at den bedste (og nemmeste) måde at sælge nye pick upper på er ved at kunne fremvise et imponerende og overdrevent detaljeringsniveau, der er større end de tidligere modeller. Og dette er i sig selv ganske enkelt en deroute og noget, der på ingen måde har masterbåndkvalitet ( som lyddesignere af MC pick upper bevæger sig længere og længere væk fra.)
Derudover er der heller ingen tvivl om, at soundstagen i en hel række MC'ere forsøges gjort kunstig stor, hvorimod MM(MI)'ere er mere konsistente på dette punkt. Ergo er det visse MC'ere, der trækker dette virkemiddel frem og forsøger at sælge sig på denne kunstige fremtoning, fordi det umiddelbart besnærer mere uerfarne købere. Men det, der umiddelbart besnærer, bliver i reglen det langtidsvirkende irritationspunkt. Med andre ord; vi skal i videst mulige omfang søge en gengivelseskvalitet, der tonalt set er langt "kedligere" end det vi ser i mange moderne MC pick upper. Men det sælger ikke. Og der er problemet. For producenterne. Ikke for mig og forhåbentlig dig.
Det, dette her egentlig blot handler om, er at få genskabt musikken under hjemlige forhold uden at lyden fremstår boostet og dermed lyttetrættende. Men der er ingen grund til, at den lyd, der er derhjemme skal have et detaljeringsniveau, der med flere længder overskrider den lyd, der er i en koncertsal. En vis afbalalanceret fokus herpå kan - som nævnt - være berettiget, men grænsen er hårfin, da en forstørrelsesglas-effekt uværgerligt vil medføre boost og dermed lyttetræthed.
Når MC pick upperne excellerer i overdrevne detaljeringsniveau, følger der deraf, at der altid medfølger bivirkninger. Disse er boost og dermed unaturlighed i lyden. Og hvem pokker gider lytte til unaturligt lydende musik?