Bevensee skrev:Mogens, jeg kan konstatere at du nægter at svare på hvordan du kan udtale dig om hvordan masterbånd du aldrig har hørt lyder. Det er jo nærmest en tilståelsessag.
At jeg listede de PU'er jeg har haft var blot for at understrege at jeg også har lyttet til MM'er, og at jeg på baggrund af det har truffet et kvalificeret valg af MC. At du foretrækker MM er helt fint. Jeg har aldrig hørt masterbånd, men som jeg skrev h4all hører jeg meget livemusik, specielt opera. Jeg oplever ikke Rondo Bronzen som boostet i forhold til dette. Til gengæld synes jeg at de MM'er jeg har prøvet mangler noget mellemtonedynamik og nogen detaljer i sammenligning med live. Det gør de MC'er jeg har prøvet også, men jeg synes de kommer tættere på livegengivelsen. Derfor foretrækker jeg dem.
Hvad er det i øvrigt du mener jeg skriver mellem linierne? jeg er ikke ude på at kaste smuds på din person. Jeg tror efterhånden at det er dig der er ude på at tilsmudse mig, og det vil jeg egentlig gerne have mig frabedt!
Nu er et problem emd sådanne debatter, at jeg jo ikke ved hvilket anlæg, du spiller på og dermed på hvilket grundlag du udtaler dig på.
Men hvis du ikke kan høre, at Rondo Bronze er boostet, så giver det da om ikke andet en indikation af det bagvedliggende anlægs karakter.
Hvad angår dine skriblerier omkring livemusik og det ved denne knyttede dynamik - og detaljeringsniveau, er jeg nødsaget til at knytte 2 kommentarer.
For det første går jeg selv meget til koncert og har erhvervet mig et meget præcist billede af, hvorledes denne virkelighedens lyd er sammenlignet med mit high-end system derhjemme.
I den forbindelse er det lodret forkert, når du hævder, at f.eks. klassisk live musik indeholder flere nemt detektérbare grundtonedetaljer i koncertsalen sammenlignet med et high-end system. Faktisk er klassisk live musik karakteriseret derved, at detaljering er naturlig og velintegreret og dermed ikke overeksponerede. Detaljeringsniveauet ved en klassisk koncert kan i den sammenhæng være en skuffende oplevelse, dersom man første gang -efter utallige år med et ekstremt detaljeret high edn system i privaten - går til sådan en koncert med den forestilling, at detaljeringsniveauet er større end derhjemme.
Det er den ikke. Tværtimod. Og heldigvis for det. Naturlighed fornægter sig ikke.
Så jeg aner ikke hvordan du er kommet frem til sådan en ide.
Det andet , jeg vil knytte en kommentar til er, at man skal passe meget på med at uddrage 2 forhold ved en live performance, der særligt er svært reproducerbar. I dette tilfælde dynamik og detaljeringsniveau. For man kan ikke arbejde med sit system så selektiv. Når man ensidigt fokuserer på et eller 2 paramtere indenfor gengivelsen og finder produkter, der i særlig grad kompenserer herfor, ja så har man faktisk tabt mere end man tjener. Det vigtige er at bevare en balance i den reproducerede lyd og derved bibeholde alle de ved gengivelsen tilhørende lydaspekter. Går man for meget op i detaljer, så ryger homogeniteten og magien sig en tur, går man for meget op i bas så ryger mellemtone - og diskant entiteten sig en tur osv.
Det, der er vigtigt, er at bevare en balance. Det gælder både, når vi derhjemme skal skrue noget sammen, der bedst kan afspejle virkelighedens musik og for lyddesigneren, der skal skabe produkter, der i sig besidder en balance, der gør gengivelsen og de virkemidler, den betjener sig af troværdig.
Når man, og det er det, jeg har kunnet konstatere i forb. med MC pick uppers lyddesign over de sidste 15-25 år, er gået stadig mere på jagt efter at forstørre detaljerne indenfor gengivelsen, ja så har lytteren tabt homogeniteten, sammenhængskraften og magien.
Og det er et kæmpe tab. Et tab, der tilmed kommer snigende for de, der kun lytter MC
NB du efterlyser hvad det er jeg mener, du skriver ml. linjerne. Det har jeg iet tidl. indlæg givet et eksempel på.