Hej.
Som Kim skriver, kan det fint lade sig gøre at bruge et Apple TV med et NAS - det fungerer helt upåklageligt.
Men et par dråber malurt:
Hvis du først og fremmest skal bruge Apple TV´et som "musik-server" skal du være opmærksom på:
Den har kun optisk digitalt output (Toslink), så din DAC skal have optisk input.
Den understøtter kun samplerates på op til 48 KHz, så i forhold til at bruge den med HiRez musik materiale er den nok ikke så meget bevendt.
Hvis du også lægger vægt på billed-siden, understøtter den desværre kun HD i 720p.
I forhold til at gå "æble-vejen" vil jeg i stedet forslå, at du ser på mulighederne i en Mac Mini, som medie center.
Den har, udover Toslink, også USB og Firewire, så du er friere stillet mht. valg af DAC.
Via Firewire (og vel også asynkron USB) er der "ingen" begrænsninger i forhold til samplerates - her er det DAC´ens specifikationer, der bestemmer.
Og endelig understøtter Mini´en 1080p, så du kan få glæde af materiale i denne opløsning.
Mini´en (i virkeligheden nok mere iTunes) fungerer fint med at have bibliotekerne på NAS eller andet netværksbaseret storage, og du kan i princippet have alle de biblioteker, du har løst til.
Mini´en kan sættes op til at fungere ”headless”, så den fjernstyres via iPhone/iPad/iTouch eller fra en PC/Mac via en VNC klient – det fungerer forrygende.
Og hvis du er til tweakning, giver Mini´en mange muligheder for at lege med HW og SW…
I forhold til kvaliteten, kan jeg ud fra mine erfaringer fra de sidste 5-6 år, hvor jeg har været på den digitale Musik vogn, kun sige, at man får meget for pengene.
Alt efter opsætning af musik-server og opponenterne, kan en PC/Mac baseret musik-server med god software og en god DAC sammenlignes med en ”gammeldags” afspiller, som typisk vil koste 2-4 gange så meget…
God fornøjelse med udforskningen af denne verden.