Hvilken klassisk musik, lytter du til

[SES.]

Jeg vil starte med at takke SES for hans tråde. De er en fornøjelse at læse, selv for en "kun spirende" klassisk musik fan som jeg, der intet aner.

Jeg har så også et spørgsmål:

Hvilken "figaros bryllup" skal man vælge, hvis man især er vild med strygere.

Der må gerne nævnes flere  

Et meget svært spørgsmål,
som jeg næppe kan svare ret godt på. Du skal nok ikke
tænke Rene Jacobs udgave da de spiller på ”originale
instrumenter” dvs. kantet og skarpt.

Ovennævnte udgave med Erich
Kleiber må være favoritten trods alderen, men hvor finder
en NM udgave af de gamle lp'er?. Jeg har CD udgaven og den god men
man høre alderen, og CD fanger jo ikke Wienernes violinklang
som LP. Der findes en anden gammel berømt Wiener udgave med
Karajan på EMI, jeg har ikke hørt den men sangerne giver
mundvand.

Giulinis udgave med Philharmonia
orkestret er dejlig – og strygerne lyder herligt, og de spiller
godt. Opdraget af Jekyll og Hide (Klemperer) nyder orkestret at de
har en humanist på podiet. Men igen helst LP.

Solti har lavet en herlig udgave med
London Philharmonikerne, da jeg hørte den hørte jo mest
efter sangerne.

Det svære med dit sp. er
strygerklangen. I Mozart må det næsten være
Wienerne du skal kigge efter.

Et side step ...

Jeg har ved et held lige scoret en
fantastisk udgave af Zauberflöte med Solti på Decca SET
fra 1969. Den indlagte libretto er et kunstværk i sig selv,
opførelsen er god, sangerne ligeså selvom ikke alle er
til min side – MEN MEN. Det er den smukkeste strygerklang jeg har
hørt nogensinde, det risler nedad rygraden. En mirakelplade.

[Bastian]

Tak SES

Jeg fik lidt at arbejde med  

[macwerk]

Det svære med dit sp. er
strygerklangen. I Mozart må det næsten være
Wienerne du skal kigge efter.

Bare coverets store typer er brugt på "B. Mouapt" så skulle den være værd at forsøge  

[A.R.T.]

Har forsømt den klassiske musik her på det sidste - så det skal der rodes bod på i det nye år - lægger ud med lidt kammermusik.

Brahms: Piano Quintet in F minor, op. 34

Artur Rubinstein & Guarneri Quartet

 

Brahms nære ven og rådgiver Joseph Joachim udtalte: "...a masterpiece of chamber music the like of which we have not seen since the year of 1828"

 

 

[SES.]

Har forsømt den klassiske musik her på det sidste - så det skal der rodes bod på i det nye år - lægger ud med lidt kammermusik.

Brahms: Piano Quintet in F minor, op. 34

Artur Rubinstein & Guarneri Quartet

 

Brahms nære ven og rådgiver Joseph Joachim udtalte: "...a masterpiece of chamber music the like of which we have not seen since the year of 1828"

... hold da op en skive! Og musikken er et Brahms mesterværk - og så er det top.

Har siddet og lyttet til denne skive, desværre i en mere ydmyg presning, men immervæk en god plade. Antal Dorati er en dirigent jeg pt. søger at få mere ind af.

[A.R.T.]

Ja, Rubinstein & Guarneri Quarteten er et supermatch - de skulle også have indspillet Schumann Quintet.

 

Antal Dorati som dirrigent har jeg ikke meget med andet end Wagners "Der Fliegende Holländer" på et Decca genoptryk.

Så vidt jeg husker har han indspillet alle Haydns symfonier med godt resultat.

 

Men det er nok primært Mercury pladerne han er kendt fra - og de er bestemt ikke dårlige.

 

På denne frostklare mandag er jeg gået fra Quintet til Trio med denne.

 

En herlig skive og et bevis på at dansk musik sagtens kan gøre sig gældende.

Gade var samtidig med Brahms, men det var især Mendelssohn, der gjorde Gade kendt i udlandet ved at rose hans 1. symfoni, c-moll (På Sjølunds fagre sletter), og derpå invitere ham til Leipzig hvor han kunne dirigere værket.

 

Lange-Müller er vel mest kendt som sangkomponist, men hans klavertrio er dejlig melodisk.

[becker]

Sådan en dejlig onsdag aften foregår i selskab med Franz Schubert. Nærmere bestemt 3 forskellige sonatinaer for violin og piano, D.384, D.385 og D408. De er meget smukke, og jeg er meget betaget af denne kammermusik.



Jeg vidste ikke hvad en "sonatina" er, men har fundet frem til at det er et stykke på sonateform, som enten er kortere end en sonate, har en lettere karakter end en sonate, eller er mere elementær teknisk end en rigtig sonate.

Gidon Kremer har vist sig at være en spændende violinist. Jeg kan meget godt lide hans "sound" på denne indspilning. Han er i øvrigt tidligere modtager af Sonnings musikpris... Jeg må kigge efter mere med ham ved lejlighed.

[mugge]

Har forsømt den klassiske musik her på det sidste - så det skal der rodes bod på i det nye år - lægger ud med lidt kammermusik.

Brahms: Piano Quintet in F minor, op. 34

Artur Rubinstein & Guarneri Quartet

 

Brahms nære ven og rådgiver Joseph Joachim udtalte: "...a masterpiece of chamber music the like of which we have not seen since the year of 1828"

... hold da op en skive! Og musikken er et Brahms mesterværk - og så er det top.

Har siddet og lyttet til denne skive, desværre i en mere ydmyg presning, men immervæk en god plade. Antal Dorati er en dirigent jeg pt. søger at få mere ind af.

 

Starker og Doratis indspilning af Dvoraks cellokoncert er vidunderlig. Jeg har den på en original LP. Doratis inspilninger af Haydens symfonier med sin Symfonica Hungarica kan også anbefales.

[A.R.T.]

En anden spændende cellist er Pierre Fournier der på nedenstående plade spiller koncerter af Saint-Saëns (a-mol) og Lalo (D-mol) med Bruchs "Kol nidrei" som rosinen i pølseenden.

 

Der musiseres på vidunderligste vis af Fournier og dirigenten Jean Martinon.

[A.R.T.]

Napper en fri dag fra arbejdet og benytter lejligheden til at få hørt noget musik.

 

Lægger ud med en brag af en indspilning udi klavermusikken.

 

Det er vel næppe nogen overdrivelse at sige at Liszt løftede det europæiske klaverspil til uanede højder.

 

På denne skive får man Brendel i topform, et orkester der bare klinger mageløst godt og som virkelig spiller med, mod og sammen med Brendel. Sluttelig er der Haitink binder det hele sammen uden vaklen i geleddene.

 

De dundrende kadencer, sjælfulde melodier og klingende marcher i 1. klaverkoncert får en til nærmest at rejse sig spontant fra stolen/sofaen og bryde ud i jubel.

 

2. klaverkoncert er mindre prangende, men meget mere poetisk og sluttelig er der det lille stykke Totentanz, parafrasen over "Dies Irae", hvor Brendel virkelig viser sin kunnen på et klaver, så man helt taber pusten.

 

Man bør ikke snyde sig selv for at høre denne plade/indspilning.

[A.R.T.]

En anden klaverplade fra hylden som har henrykket mig her til eftermiddag er denne Liszt/Schubert kobling.

 

Det der slår mig på denne plade er hvor legende let det kan gøres. Rubinstein må på det her tidspunkt for indspilningen være godt 70 år!

Jeg er ikke klaverkyndig (som SES!!), men for mig lyder det så dejligt ubesværret og elegant på en og samme tid.

Måske det skyldes at Rubinstein ikke skal/har brug for at bevise noget overfor nogen men egentlig bare lader fingrene tale deres eget sprog - smukt er det ihvertfald.

 

 

[A.R.T.]

Jeg har iforb. med mit arbejde haft en del rejseaktivitet her i januar måned og så spændende er de danske togstationer altså heller ikke, hvorfor jeg på biblioteket allierede mig med denne bog.

Beklager billedet - men forfatter og titel er:

Mogens Wenzel Andreasen: Musikalsk byvandring ; 34 klassiske komponister i 1800-tallets København

 

Det er simpelthen spændende og lærerig læsning. Bogen har givet mig blod på tanden mht. at udforske dansk musik i den periode for hold da op hvor ligger der meget dansk musik gemt (og glemt) fra den periode udover Gade, Hartmann og Nielsen - og det er vel at mærke samtidig med at Brahms, Mendelssohn, Wagner, Liszt oma. huserede rundt om i Europa.

 

Som titlen angiver er der tale om en byvandring og udover kort at nævne nogle af de forskellige komponisters værker, krydret med små annekdoter, har MWA desuden forsøgt, hvor det var muligt, at angive hvor de boede i København og hvor deres gravsted er.

 

Det har/er virkelig været en øjenåbner for mig at læse denne bog, så næste gang jeg skal forbi biblioteket er det med en stak cd'er under armen.

 

Anbefales på det varmeste (selvom de har lovet 7-10 graders frost i nat)!!

[Bevensee]

Jeg vil starte med at takke SES for hans tråde. De er en fornøjelse at læse, selv for en "kun spirende" klassisk musik fan som jeg, der intet aner.

Jeg har så også et spørgsmål:

Hvilken "figaros bryllup" skal man vælge, hvis man især er vild med strygere.

Der må gerne nævnes flere  

Jeg vil meget varmt anbefale Soltis med London fra Decca. Den er med bl.a. Kiri Te Kanawa, Lucia Popp og Samuel Ramey, og de gør det alle rigtig godt. Men strygerne (!) Ouverturen er intet mindre end forrygende spudlende. Solti holder en imponerende fremdrift gennem hele operaen. Samtidig har han en friskhed og lethed, som nok vil overraske mange, der mest kender ham fra hans Wagner. Hvis man har hørt hans - også fremragende - Mattheüs Passion med bl-a- Von Otter, er man nok mindre overrasket

[A.R.T.]

Slutter dagen med liflig kammermusik af Mendelssohn og Gade.

Mendelssohn skrev musikken da han var 16 år gammel og det er ufatteligt at en "knægt" kan skrive sådan et modent og alligevel originalt værk.

Gade skrev sin i 1848 og er et dejligt lyrisk stykke og selvom der var tætte bånd mellem de to er det alligevel et stærkt originalt værk med sin helt egen tone.

 

Som bonus spiller samtlige musikere på originale Stradivarius instrumenter, der er ihvertfald en vidunderlig klang på denne cd.

[Bevensee]

Det lyder som en spændende skive...