Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Klassisk musik anbefalinger

Alt om musikindspilninger.

Indlægaf Slava » fre feb 11, 2011 20:27

macwerk skrev:Hvordan ser folk på Thomas Jensen / DRSO indspilning af 5. på Decca?

Selv om jeg har en del historisk Nielsen på hylderne (inkl. Danacords fine 3-LP boks med alle symfonierne), har jeg aldrig hørt Thomas Jensen i 5. symfoni. Jeg er ganske enkelt aldrig faldet over den i pladeantikvariaterne. Den er også umulig at finde på cd, selv om den findes (udgivet af Dutton i UK). Men den siges at være en af de bedste fortolkninger af Nielsens 5. og har vel opnået klassikerstatus på linje med Launy Grøndahls historiske indspilning af 4. symfoni.

Jeg vil I øvrigt også gerne høre, hvad andre mener om Thomas Jensens 5. på Decca, eller om Kubeliks indspilning for den sags skyld.

macwerk skrev:Tillad min at slå et slag for Horenstein/LSO i Brahms 1. symfoni på RCA Gold Seal, jeg elsker den plade og har nu 2 to af dem! Men husk jeg ved intet om klassisk musik og har næppe hørt denne symfoni i andre udgaver.
Jeg har også Brahms 2. symfoni på Unicorn, men jeg har en særlig forkærlighed for 1'eren.

Brahms lytter jeg gerne til i mange indspilninger, men desværre har Horenstein aldrig fundet vej forbi min pladespiller. Jeg har derimod en hel del Brahms med Furtwängler (både på cd og vinyl, bl.a. i en glimrende 9-LP boks), og hans Brahms-fortolkninger er fremragende. Det gælder ikke mindst 1. symfoni! Men jeg hører til dem, der er rigtig glade for Horenstein (hans Mahler-indspilninger når jeg vel også til en dag), så jeg vil bestemt se om jeg kan finde noget Brahms med ham...
Slava
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 279
Tilmeldt: tors jun 28, 2007 06:52

Indlægaf macwerk » fre feb 11, 2011 22:05

Slava skrev:Men den siges at være en af de bedste fortolkninger af Nielsens 5. og har vel opnået klassikerstatus på linje med Launy Grøndahls historiske indspilning af 4. symfoni.

Det lyder godt, rigtig godt  :wink:
Brugeravatar
macwerk
Supermedlem
 
Indlæg: 1830
Tilmeldt: fre nov 11, 2005 09:42

Indlægaf SES. » lør feb 12, 2011 10:47

Et rigtig dejligt indlæg om Nielsens 5. symfoni. De nævnte favoritter Horenstein og Blomstedts SF + Jensen er også mine favoritter, og de andre er rigtig gode.

Måske kunne jeg foreslå denne rækkefølge, ikke som rangliste, men mere om tidsliste.

Thomas Jensen
Horenstein og Bernstein
Blomstedt og Schönwandt

Jeg sidder lige nu og opfrisker Thomas Jensen (1954) på CD (Dutton). Det er mageløst, mere upoleret og kantet spil, det klæder faktisk musikken. Overgangen til adagioen og selve adagioen går lige i hjertet uanset om man protesterer eller ej, det er svimlende.
Som Horenstein og Bernstein er  der hos Jensen  hurtige tempi, hvor Blomstedt og Schönwandt er noget langsommere. Jeg skulle vænne mig noget til Schönwandts Nielsen, men jeg har vænnet mig – dejligt.

Dutton CD'en er fint remastered, spiller man højt skærer det lidt fra violinerne, men detaljerne er meget fine, og overblikket er dejlig. Gad godt og gerne høre Macwerks LXT Decca. (Der er faktisk en på Ebay UK, samt en af den 1. symfoni – jeg er ikke på markedet lige nu).  

Jeg synes nu godt der kunne være flere indspilninger af dette mesterværk, og så mangler jeg faktisk at høre Bryden Thompson (Chandos) i den femte, især fordi han (meget hårdt presset) er min favorit i den fjerde. Jeg ærgrer mig over at Jansons og Concertgebouw ikke ”turde” på Nielsens hjemmebane i mandags.

Det skyldes måske at Nielsen ikke er så nem at spille, Karl Aage Rasmussen starter et lille essay om Nielsen sådan

Carl Nielsen - et stridens æble.
”Sidste år fik den amerikanske musikskribent og kritiker ved The New Yorker, Alex Ross, verdensomspændende opmærksomhed for en 600 siders mursten med titlen "The Rest is Noise", en storslået, medrivende fortælling om musikken i det 20. århundrede. Forfatteren har længe været blandt mine yndlingsskribenter på musikområdet, og hans stjerne blev ikke mindre, da han for nylig på sin meget besøgte blog stillede spørgsmålet: "Hvem er den mest undervurderede komponist i det 20. årh.?" Og svarede: "Navnet er Carl Nielsen." Han fortsatte: "Amerikanske orkestermusikere stønner ganske vist hørbart når Nielsen dukker op på deres pulte. Hans vane med at skive svimlende hurtige passager og derefter lade dem skifte fra instrumentgruppe til instrumentgruppe kan få virtuoser til at lyde som fumlere. Og tilhørere går ofte fra en Nielsen-symfoni lettere bedøvede, uden helt at fatte hvad det var, der ramte dem.”


Ja man må øve sig, jeg læste fornyligt at NDR Hamburg har afsat 10 år på at lære Mahlers 10 helt til bunds, hvor langt de er i processen ved jeg ikke – men et 10 turs kort til Hamburg vil være velkomment. :wink:
mvh. SES.
To listen is an effort, and just to hear is no merit. A duck hears also. Igor Stravinsky
Vi har alle lært at skjule vore fordomme, og vi viser ikke vore forkerte meninger. PO Enquist 1976.
Brugeravatar
SES.
Supermedlem
 
Indlæg: 2578
Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 06:58
Geografisk sted: Midtfyn

Indlægaf macwerk » lør feb 12, 2011 12:10

SES. skrev:(Der er faktisk en på Ebay UK, samt en af den 1. symfoni – jeg er ikke på markedet lige nu).
Jeg har også den første (min eneste 1'er), men den er udstyret med et rensemærkat (hvilket bl. a betyder jeg har ment at den var værd beholde).
I skrivende stund nydes fløjtekoncerten som har Klarinetkoncerten dirigeret af Wöldike på side 2 (jeg har i øvrigt en Bernstein der er sammensat på samme måde).

Jeg tror jeg fandt flere af mine (ret få) Nielsen plader i Accord ved rådhuspladsen.
En af de mere spøjse må være Benny Goodman i Klarinetkoncerten og 2. symfoni med Gould/Chicago. Min bedste 2'ere må dog være Stokowski'en jeg har fået af SES (takker). Mine eneste 3'er er Bernsteins og min eneste 4'er er Grøndahls. Jeg har ikke nogen 6'er.

Blandt de mest spillede af mine Nielsen plader er faktisk violinkoncerten med Yehudi Menuhin, Wöldike/DRO og min store ungdoms-favorit Aladdin Suite med Felumb/Tivoli.

SES. skrev:... "Hvem er den mest undervurderede komponist i det 20. årh.?" Og svarede: "Navnet er Carl Nielsen." Han fortsatte: "Amerikanske orkestermusikere stønner ganske vist hørbart når Nielsen dukker op på deres pulte. Hans vane med at skive svimlende hurtige passager og derefter lade dem skifte fra instrumentgruppe til instrumentgruppe kan få virtuoser til at lyde som fumlere. Og tilhørere går ofte fra en Nielsen-symfoni lettere bedøvede, uden helt at fatte hvad det var, der ramte dem."
Noget af det morsommeste jeg har set var reaktionen fra den uforberedte del af et Shostakovich publikum der i radiohuset blev varmet op med Nielsens Pan og Syrinx  :lol:
Brugeravatar
macwerk
Supermedlem
 
Indlæg: 1830
Tilmeldt: fre nov 11, 2005 09:42

Indlægaf A.R.T. » tors feb 17, 2011 23:10

Herlig tråd!
 
Tillad mig at kile, endnu, en 5'er ind i manegen, som jeg synes fortjener et lyt el. køb hvis man alligevel falder over den til en billig penge.
Carl Nielsen: Symfoni nr. 5
Bournemouth Symphony Orchestra
Dir.: Paavo Berglund
[EMI/ASD 3063]
 
Jeg har tilgode at høre Horenstein, men lilletrommen er i den grad også i spil på denne fine udgivelse fra 1975.
Finske Berglund har, naturligvis fristes man til at sige, i samme periode indspillet Sibelius' symfonier, men jeg synes han rammer plet med denne for den har helt igennem så elementære symfoniske kvaliteter som jeg er faldet for.
 
Så giv den et lyt og sæt den ved siden af Jensens og Blomstedts og og og....
 
"Be kind, be real, or get out of my face"
- Peter Dennis Blandford Townshend

"It's All One Song"!
- Neil Percival Kenneth Robert Ragland Young

Nye input fra zaka - NU!
Brugeravatar
A.R.T.
Seniormedlem
 
Indlæg: 868
Tilmeldt: fre jun 08, 2007 22:24

klassisk gamle indspilninger fra " The Golden Age 1957-

Indlægaf RAMMA » fre feb 18, 2011 12:45

Det er vel på tide at jeg bidrager med lidt til en klassisk musik tråd, jeg er hardcoresamler af plader fra " The Golden Age 1955-1965 " bla.  RCA Living stereo, Mercury Living prescence, London, Emi, Columbia UK, Columbia US, Deutsche Grammofon SLPM Tulip, Philips HIFI-Stereo, Decca;Everest.
Fælles for alle disse labels er den måde musikken fremføres på, der er en ægthed i lyden, man ikke hører på de nyere og nye indspilninger, det er en fornemmelse af følelse, nærhed, sammenspil og atmosfære, som " at være der selv " fornemmelsen. Ja det er baggrunden for at jeg samler den type forældede lpplader, mange vil nok mene at sådan noget gammelt skrammel,som da umuligt kan bruges til noget der minder om god lyd, for de støjer,begrænset frekvensomfang, rummler og skrammler, minder og 78´ere i lyden.Det er på ingen måde tilfældet, de bedste af disse gamle lp´er, har en lyd og dynamik som  nye indspilninger kun kan drømme om.
Som i sikkert kan se, er jeg særdeles begejstet for den lyd og musik der er på disse gamle lp´er, mange er endvidere endegyldige fortolkninger af musikken.
Jeg har gennem et stykke tid lavet nogen anmeldelser, af nogle af de mest
kendte pladelabels på Collectors Weekly i USA.

Jeg har her vedhæftet et par links af disse, hvis det skulle have interesse:
De er på engelsk, jeg har ikke lige nu den fornødne tid og energi til at oversætte dem til dansk, håber det er ok.
Det kunne være interressant hvis der var andre der har erfaringer med de gamle indspilninger.Og hvis, hvilke erfaringer i har med dem. :)

London Stereophonic:
http://www.collectorsweekly.com/stories ... 8-1?in=631

RCA Living Stereo:
http://www.collectorsweekly.com/stories ... -19?in=631

EMI:
http://www.collectorsweekly.com/stories ... fro?in=631

Columbia UK:
http://www.collectorsweekly.com/stories ... -19?in=631

Deutche Grammofon:
http://www.collectorsweekly.com/stories ... ple?in=631

Mercury Living Prescence:
http://www.collectorsweekly.com/stories ... fro?in=631

Decca:
http://www.collectorsweekly.com/stories ... ect?in=631

Angel USA:
http://www.collectorsweekly.com/stories ... e-u?in=631
Senest rettet af RAMMA fre feb 18, 2011 16:58, rettet i alt 1 gang.
HIFI HILSEN FRA
RAMMA
Brugeravatar
RAMMA
Supermedlem
 
Indlæg: 1902
Tilmeldt: fre nov 04, 2005 22:40
Geografisk sted: sydjylland

Indlægaf macwerk » fre feb 18, 2011 16:49

RAMMA skrev:Det kunne være interressant hvis der var andre der har erfaringer med de gamle indspilninger.Og hvis, hvilke erfaringer i har med dem. :)

Det skulle måske være i en separat tråd  :?
Brugeravatar
macwerk
Supermedlem
 
Indlæg: 1830
Tilmeldt: fre nov 11, 2005 09:42

Indlægaf RAMMA » fre feb 18, 2011 16:59

jeg flytter den :D
HIFI HILSEN FRA
RAMMA
Brugeravatar
RAMMA
Supermedlem
 
Indlæg: 1902
Tilmeldt: fre nov 04, 2005 22:40
Geografisk sted: sydjylland

Foregående

Tilbage til Musik


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.