Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Hvad skal jeg vælge?

Processorerne, recievere, forstærkere, højttalere m.m.

Hvad skal jeg vælge?

Indlægaf FiNuX » tors jun 16, 2011 17:59


  


Prøver at finde ud af hvad jeg skal købe? Ser en del film, men aner
ikke en dyt omkring højtalere og receivere, så derfor høre jeg lige jer.
Havde kigget på H/k's BDS800, hvilket jeg synes er et lækkert sæt, men
prisen er også høj, så kigger derfor i stedet på en receiver og
højtalere. Jeg fik anbefalet Onkyo receiveren her under på et andet
Forum, med et sæt XTZ 80 5.1 højtalere, men en kammerat mener det er
noget skrammel? Så har derfor også kigget på lidt andre

Onkyo 509
http://www.eu.onkyo.com/en/products/tx-nr509-35637.html

Denon AVR-1612
http://www.hifiklubben.dk/produkter/sur ... ver/denon_ avr-1612-_surround-receiver.htm


Yamaha RX-V567
http://dk.yamaha.com/da/products/audio- ... eceivers-a mps/rx-v567__g/?mode=model#psort=ztoa


Pioneer VSX-920-K

http://www.pioneer.eu/eur/products/42/9 ... 20-K/index .html

Jamo s606 HCS3 pris ca 7500

http://www.jamo.com/na-en/products/s-60 ... ion/#ed_op#br>
XTZ
http://www.fyndborsen.se/bild-ljud/xtz/hogtalarpaket/xtz-80-5.1-paket-satelliter-cen-w10.16

Er på udkig efter en nyt surround system til omkring 7000, afspiller er ikke et must, da jeg har en PS3 som kan bruges.

Min kammerats svar:
"Onkyo er et fint mærke i forstærker men deres watt opgivelser er
forkerte og de måler kun i 6ohm med en kanal i drift. hvor harman måleri
8ohm med alle kanaler i drift. derfor bliver onkyos watt opgivelser meget
høje og langt fra korrekte. "




Kom gerne med foreslag/inputs - er sgu lidt lost :)






  
FiNuX
Nyt medlem
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: tors jun 16, 2011 17:57

Indlægaf WymaxReborn » tors jun 16, 2011 19:47

Tekst slettet - teoretisk snik-snak.
Senest rettet af WymaxReborn fre jun 17, 2011 09:55, rettet i alt 1 gang.
Brugeravatar
WymaxReborn
Supermedlem
 
Indlæg: 1145
Tilmeldt: ons nov 10, 2010 22:11

Indlægaf dreamz » tors jun 16, 2011 21:23

Sagen er, at der er ingen af de pågældende AV-receivere, der for alvor skiller sig ud eller for den sags skyld falder igennem, så det er i mine øjne umuligt at forslå om du skal købe Denon, Onkyo, Pio eller Yamaha - der er jo også Marantz og et par andre mærker, der mindst er lige så gode.

Og de svar, du får, vil som oftest blot afspejle det, folk har købt. Derfor vil jeg mene, at det faktisk er hip som hap hvilken af de fire, du vælger, så tag den, du synes har de funktioner og det udseende, du bedst kan lide og lad være med at gå så højt op i udgangseffekt og andre tekniske specifikationer.

I den prisklasse, du bevæger dig i, er der imidlertid stor forskel på højttalerne alt efter hvad du lægger mest vægt på. Og her er der kun dig selv, der kan afgøre om det ene sæt tiltaler dig mere end det andet. Så tag ud og lyt til nogle forskellige kombinationer.

Man kommer i øvrigt ikke langt for 7.000 kroner, når der både skal købes av-receiver og 5-6 højttalere. Så min anbefaling er at starte med et to gode højttalere, og så senere udvide med bag-kanaler, center og eventuelt sub.
Brugeravatar
dreamz
Supermedlem
 
Indlæg: 1470
Tilmeldt: ons mar 19, 2008 11:25
Geografisk sted: From the far side of the ocean

Indlægaf Otto J » tors jun 16, 2011 22:22

WymaxReborn skrev:
Mit bedste råd er at støve nettet igennem for det der er hottest p.t. Hermed også sagt at hvis Yamaha er foran nu er de det ikke nødvendigvis om et halvt år, og at de havde den hotteste model for et halvt år siden behøver ikke at betyde at de også er mest hot nu.
 
Min erfaring og såvel professionelle som personlige holdning, er at hvad der er "hot", ikke har en _brille_ at gøre med hvad der rent faktisk er bedst - _især_ for surround-receivere. Det virker ofte helt arbitrært, og kan være baseret på nogle ganske specifikke ting, såsom en enkelt ofte citeret anmeldelse, eller en enkelt indflydelsesrig persons pludselige elskov til et givent mærke, der kan flytte hele markedet i en bestemt retning. Jeg har selv været dér (mest i billed-markedet) hvor "alle" gjorde som jeg sagde, rimeligt ukritiskt.
 
Derfor - no offence - synes jeg ganske enkelt at det er et ufatteligt dårligt råd, at anbefale folk bare at tage dét der er "hot". Hvad er det lige man skal bruge "hot" til - som du selv siger, om et halvt år er det sikkert ikke "hot" længere. Skal du ikke bruge din receiver i mere end et halvt år? Det var da mere interessant at finde et produkt der giver én god lyd i mange år frem, hvadenten det så er "hot" her og nu eller ej.
 
Jeg synes det har taget kraftigt overhÃ¥nd, dét med at ting skal være "hot". Vi kan se det pÃ¥ salget - ting der ikke er opdateret inden for det sidste Ã¥rs tid, falder generelt meget kraftigt i salg - selv nÃ¥r vi taler om traditionelle stereo-produkter, hvor udviklingen - let's face it - nu engang er begrænset. Det betyder at der er nogle produkter i markedet, som bliver kraftigt overset, selv om de leverer uanstændigt meget lyd for pengene, bare fordi de ikke lige er "hot".
 
Beklager hvis det lyder som brok - men set fra mit standpunkt, så er det nogle gange til at brække sig over. Hvad skete der med "prøv at LYTTE på det"?
Mvh. Otto
Otto J
Branchemedlem
 
Indlæg: 1115
Tilmeldt: søn mar 04, 2007 09:07

Re: Hvad skal jeg vælge?

Indlægaf WymaxReborn » tors jun 16, 2011 22:31

FiNuX skrev:

Jeg fik anbefalet Onkyo receiveren her under på et andet
Forum, med et sæt XTZ 80 5.1 højtalere, men en kammerat mener det er
noget skrammel?

Hvis din kammerat mener det er noget skrammel kan han vel nemt nævne noget der ikke er :-)

Tekst slettet - teoretisk snik-snak.

Senest rettet af WymaxReborn fre jun 17, 2011 09:56, rettet i alt 2 gange.
Brugeravatar
WymaxReborn
Supermedlem
 
Indlæg: 1145
Tilmeldt: ons nov 10, 2010 22:11

Indlægaf WymaxReborn » tors jun 16, 2011 22:47

Otto J skrev:
WymaxReborn skrev:
Mit bedste råd er at støve nettet igennem for det der er hottest p.t. Hermed også sagt at hvis Yamaha er foran nu er de det ikke nødvendigvis om et halvt år, og at de havde den hotteste model for et halvt år siden behøver ikke at betyde at de også er mest hot nu.
 
Derfor - no offence - synes jeg ganske enkelt at det er et ufatteligt dårligt råd, at anbefale folk bare at tage dét der er "hot". Hvad er det lige man skal bruge "hot" til - som du selv siger, om et halvt år er det sikkert ikke "hot" længere. Skal du ikke bruge din receiver i mere end et halvt år? Det var da mere interessant at finde et produkt der giver én god lyd i mange år frem, hvadenten det så er "hot" her og nu eller ej.
 
Fint - så er det et dårligt råd. Hvad gør man så i stedet? Let's face it - det er umuligt at lytte sig igennem flere forskellige surround-receivere i denne klasse, hos flere forskellige forhandlere. Jo, man kan måske høre et par modeller hos en enkelt forhandler, på samme sæt højttalere, og så vælge den man synes bedst om - det er ikke nogen dum ide, man finder dog sjældent mere end to af mærkerne hos samme forhandler. At lytte hos flere forhandlere kan give så forskellige resultater at det ikke kun er receiveren man lytter på. Men jo, ideelt kan man lytte, men for nogle er det en lidt uoverkommelig opgave - typisk dem der spørger efter råd på et forum, og jeg har selv været der hvor det var noget nær en umulighed at skulle opsøge en forhandler.
 
Med hot mener jeg dem der "kan mest" p.t., og dem der fÃ¥r god omtale - selv om de nu sagtens kan fÃ¥ lige god omtale. Og derfor mener jeg ogsÃ¥ at man skal læse mellem linierne, sortere mellem hvad folk skriver, for med en nogenlunde rimelighed kan man godt tyde om nogen taler af egen erfaring, eller blot agerer talefør for en eller anden sÃ¥kaldt guru.
 
Sådan ser jeg såmænd bare på det. Trådstarter skal endelig gøre op med sig selv hvad temperamentet er til.
Brugeravatar
WymaxReborn
Supermedlem
 
Indlæg: 1145
Tilmeldt: ons nov 10, 2010 22:11

Indlægaf WymaxReborn » tors jun 16, 2011 22:59

Otto J skrev:
Jeg synes det har taget kraftigt overhÃ¥nd, dét med at ting skal være "hot". Vi kan se det pÃ¥ salget - ting der ikke er opdateret inden for det sidste Ã¥rs tid, falder generelt meget kraftigt i salg - selv nÃ¥r vi taler om traditionelle stereo-produkter, hvor udviklingen - let's face it - nu engang er begrænset. Det betyder at der er nogle produkter i markedet, som bliver kraftigt overset, selv om de leverer uanstændigt meget lyd for pengene, bare fordi de ikke lige er "hot".
 
Jeg vil også gerne præcisere hvad jeg mener med "hot"... Det er nok forkert formuleret. Med "hot" mener jeg at man selvfølgelig først skal pejle sig ind på hvad man vil: Skal lyden være tip/top, skal billedet sløjfes igennem receiveren, hvad går man mest op i... Vi vil alle gerne have top-of-the-pops, men der er altid kompromisser i den nævnte prisklasse.
 
Er musik meget vigtigt kunne det være f.eks. Harman Kardon og Marantz, de går for at være gode på stereolyd også - specielt her kunne det være af stor fordel at lytte inden køb. Hvis det bare er til surround har jeg indtryk af at lyden selvfølgelig betyder noget, men nok knap så meget - det er mest rumps-bumps, selv om det selvfølgelig ikke skal være noget skidt. Er man interesseret i den nyeste surround-teknik er Yamaha/Denon/Onkyo som regel foran.
 
Ja, selvfølgelig skal man også kunne anvende produktet om et halvt år - men det er sgu stadig svært at skabe sig et fuldstændigt billede. Som grundregel giver jeg dig ret i at man skal lytte - men hvor mange har muligheden og energien hvis man nu bare skal have lidt fornuftigt og ikke er totalt akribisk med hvordan det skal lyde?
Brugeravatar
WymaxReborn
Supermedlem
 
Indlæg: 1145
Tilmeldt: ons nov 10, 2010 22:11
Top

Indlægaf dreamz » tors jun 16, 2011 23:05

Jeg giver heller ikke meget for at skulle gÃ¥ efter, hvad der er mest 'hot'. Læser man diverse (danske) fora bliver Onkyo som regel altid foreslÃ¥et og rost for at give meget effekt og mange funktionerne for pengene. Og som Wymax er inde pÃ¥, skal Onkyos mÃ¥linger tages med et gran salt. SÃ¥ er det bedre at lytte til dem - og ganske rigtigt er det begrænset, hvad man kan  foretage af direkte sammenligner, men mÃ¥ske har man nogle venner med et par forskellige mærker og sÃ¥ kan man lave en lille lyttesession.

Da jeg for nogle Ã¥r siden skulle investere i en snurrerundt receiver benyttede jeg den metode - og her blev bÃ¥de Onkyo, Denon og Marantz fravalgt, fordi jeg ikke kunne lide lyden og ogsÃ¥ mente, de havde for lidt power. ( jeg kan ikke  huske, hvilke modeller der blev benyttet, og det kan meget vel tænkes, at udfaldet ville være anderledes i dag.)

Og lige et afsluttende spørgsmål til Wymax: har du nogensinde hørt de pågældende Jamoer og XTZ'er, der linkes til?
Brugeravatar
dreamz
Supermedlem
 
Indlæg: 1470
Tilmeldt: ons mar 19, 2008 11:25
Geografisk sted: From the far side of the ocean

Indlægaf Otto J » fre jun 17, 2011 06:52

WymaxReborn skrev:
 
Ja, selvfølgelig skal man også kunne anvende produktet om et halvt år - men det er sgu stadig svært at skabe sig et fuldstændigt billede. Som grundregel giver jeg dig ret i at man skal lytte - men hvor mange har muligheden og energien hvis man nu bare skal have lidt fornuftigt og ikke er totalt akribisk med hvordan det skal lyde?


Så lad mig uddybe hvad JEG mener (og tak for at tage min lettere provokerende udtalelse konstruktivt op!): Jeg er sådan set enig i at "lyt dog selv" er totalt ukonstruktivt, fordi det i praksis er umuligt at lytte til alt. Men dér hvor kæden hopper af for mig, er at dem der anbefaler et givent produkt (og dermed gør det "hot") som regel HELLER ikke har muligheden og energien til at lytte ordentligt. Nogle få anmeldere har rent faktisk lyttet til et bredt udvalg under sammenlignelige forhold (og hvor mange af dem er man så tilfældigvis enig med?). Dét jeg kan få fniller af, er at størstedelen af befolkningen lægger mest vægt på hvad én eller anden fuldstændigt tilfældig bruger på et forum skriver om et produkt, end på hvad de selv kan skaffe sig af oplevelser. Og i 9 ud af 10 tilfælde, hvis ikke 99 ud af 100, der har dem der skriver om produkterne, og dermed gør dem "hot", HELLER ikke lyttet seriøst til både det pågældende produkt og alternativerne. "De andre" er ikke en kæft klogere end du selv er. Helt seriøst, hvis du går ind i Hifi Klubben og bruger en halv time på at lytte forskel på en Denon og en NAD, så ved du mere om de to produkter end 99% af dem der skriver om dem på nettet.

Min pointe er, at folk simpelthen generelt undervurderer deres egen evne til at tage en beslutning, og ikke mindst overvurderer andres evne til at tage den for én. Selvfølgelig kan man ikke lytte til _alt_ på markedet, men man kan undersøge de forskellige kandidater i den relevante prisklasse, finde ud af hvilken af dem der "føles" mest rigtigt, og så prøve den af i éns eget system (evt. ved at købe med returret). Hvis det lader til at fungere tilfredsstillende, så behold den. Så kan det være tude lige meget om "konsensus" er at det er A der er bedst til stereo og B der er bedst til surround.

Jeg synes i det hele taget at folk går alt for meget op i at finde lige netop dét produkt der fra et generisk synspunkt er "bedst". Det er meget vigtigere at finde et produkt der fungerer godt hjemme i stuen. Om "konsensus" så er at det er den bedste, det er fuldstændigt lige meget. Hvis du endelig finder frem til den ene anmelder der rent faktisk har hørt dem alle sammen, og har nogenlunde samme mening om lyd som dig, så har han stadig ikke hørt dem hjemme i din stue. Så i sidste ende, så er og bliver det din egen beslutning, og dit eget SATS, at vælge det rigtige produkt. Folk er simpelthen blevet BANGE for at købe udstyr - bange for at købe det forkerte. Risikoen for at købe noget dårligt, fylder meget mere i folks bevidsthed end muligheden for at købe noget der er pisse godt. Det er da brandærgeligt at indgangsvinklen til noget der burde være sjovt, skal være så negativ.

Så nej - du får ALDRIG et "fuldstændigt billede", og du vil ALDRIG opnå en vished for at dét du har købt er "det bedste". Min pointe er at dét også er fuldstændigt lige meget. Hvis du vil købe dét der giver dig flest rygklap i fora'ene, så du kan blive bekræftet i at du har det helt rigtige, så kan du godt forvente at skifte udstyret ud hvert halve år. Jeg vil ikke nævne navne, men jeg kunne godt pege på folk i diverse fora der gør lige præcist dét, skifter udstyr som vinden blæser, i stedet for at have en idé om hvor de egentlig gerne vil hen. Forstå mig ret, selvfølgelig skal man lytte til hvad andre siger, men dén med bare at købe det "hotte", det var dét der triggede mig - for så kan man jo lige så godt kaste en terning.
Mvh. Otto
Otto J
Branchemedlem
 
Indlæg: 1115
Tilmeldt: søn mar 04, 2007 09:07

Indlægaf Otto J » fre jun 17, 2011 07:06

Iøvrigt, så synes jeg det er noget piveri at sige at man ikke har mulighed for at lytte på surround-receivere. Det er sgu bare fordi folk ikke gider lette rø... fra sofaen, og gøre arbejdet selv. Det ville jo være meget nemmere hvis nogen andre lige havde gjort det for én, ikke? Nej, du kan ikke lige gå ud i en butik og lytte på 10 forskellige mærker, trip-trap-træsko. Men hos mig, der kan du godt låne hvad jeg har i butikken af Yamaha, Onkyo, Pioneer og Anthem (nej, jeg har ikke alle modeller, og ja, du skal lægge et depositum, men der er dog muligheder). Hifi Freaks tilbyder at køre ud til dig og demonstrere Marantz. Hifi Klubben giver ikke returret, men jeg er sikker på at hvis du spørger pænt, så kan du låne en Denon og en NAD (og hvis ikke, så find en anden butik!) Harman Kardon forhandles også i mange seriøse butikker, som helt sikkert gerne lader dig låne udstyret i en weekend (sandsynligvis mod depositum). Og nej, du skal ikke låne dem ALLE sammen, men mon ikke også at nogle af dem kan afskrives ud fra lidt research, så du kommer ned på 2-3 stykker?

Jeg har haft siger og skriver ÉN kunde det sidste år, som har taget imod tilbuddet om uforpligtende at prøve en surround-receiver derhjemme, selv om jeg hopper og springer som en sprællemand for at få folk til at lytte selv. Det er IKKE svært at få lov til at lytte på grejet derhjemme. Det kræver lidt arbejde og som regel et depositum, ja - men det er ikke sådan at man ikke kan få lov. Ikke medmindre man så SAMTIDIG insisterer på at købe tingene billigst muligt på nettet...

Dét jeg ønsker mig til jul, er at bare én person gad låne tre forskellige surround-receivere og prøve dem grundigt af derhjemme - og gøre det samme med de mærker jeg ikke lige forhandler. Dén der gør dette, gør sig selv til konge over alle andre forum-brugere, med _overlegent_ meget mere brugbar viden end ALLE andre forum-brugere, på lige præcist dét område. Og har endda haft det sjovt med det imens. Hvem melder sig frivilligt?
Mvh. Otto
Otto J
Branchemedlem
 
Indlæg: 1115
Tilmeldt: søn mar 04, 2007 09:07

Indlægaf dreamz » fre jun 17, 2011 07:39

Gode indspark, Otto - og man fristes til at sige - som altid.

Og netop inden for surround-receivere er der mere end nogensinde behov for noget - lad os kalde det - uvildig viden.

Lad mig give et par eksempler: Hvad er bedst til at foretage dekodningen: receiveren eller afspilleren og gælder det både Dolby 5.1 som de nye hd-formater?

Inden for rumkorrektion sker der meget i øjeblikket; og naturligt nok, computere kan foretage de tunge beregninger, men der er et væld af forskellige løsninger - og de færreste aner, hvad de forskellige apparater rent faktisk foretager sig - bÃ¥de under og efter korrektionen. Audyssey er vel det mest udbredte, men bÃ¥de Yamaha og Harman har deres egne systemer - og sÃ¥ er der jo Anthem, der tilsyneladende har bragt rumkorrektion et niveau op.  Og med rumkorrektion er det som om, fabrikanterne i balancen mellem pÃ¥ den ene side at at gøre det brugervenligt og pÃ¥ den anden at give brugerne mulighed for selv at lege, vægter brugervenligheden højst. AltsÃ¥ sæt en mikrofon op og vupti 5 minutter efter har du optimeret dit anlæg, men man aner ikke, hvor der er korrigeret, og hvad der er korrigeret for.

Men spændende udfordring, Otto. Desværre står jeg ikke lige over for at udskifte min surround-receiver, selvom min aldrende yamaha nok snart er moden; men den dag, det sker, skal jeg nok vende frygteligt tilbage ;-)
Brugeravatar
dreamz
Supermedlem
 
Indlæg: 1470
Tilmeldt: ons mar 19, 2008 11:25
Geografisk sted: From the far side of the ocean

Indlægaf WymaxReborn » fre jun 17, 2011 08:07

dreamz skrev:Og lige et afsluttende spørgsmål til Wymax: har du nogensinde hørt de pågældende Jamoer og XTZ'er, der linkes til?
 
Nej, kender kun mærkerne af navn.
Brugeravatar
WymaxReborn
Supermedlem
 
Indlæg: 1145
Tilmeldt: ons nov 10, 2010 22:11

Indlægaf dreamz » fre jun 17, 2011 08:21

WymaxReborn skrev:
dreamz skrev:Og lige et afsluttende spørgsmål til Wymax: har du nogensinde hørt de pågældende Jamoer og XTZ'er, der linkes til?


Nej, kender kun mærkerne af navn.</DIV>


Fair nok, men så forstår jeg ikke, du kan skrive: XTZ går for at lave bang-for-the-buck højttalere, men om deres surround-sæt også er det skal jeg ikke kunne sige. Jeg vil ikke forvente at Jamo helt kan følge med her.
:?:
Brugeravatar
dreamz
Supermedlem
 
Indlæg: 1470
Tilmeldt: ons mar 19, 2008 11:25
Geografisk sted: From the far side of the ocean

Indlægaf WymaxReborn » fre jun 17, 2011 08:22

Otto J skrev:Nogle få anmeldere har rent faktisk lyttet til et bredt udvalg under sammenlignelige forhold (og hvor mange af dem er man så tilfældigvis enig med?). Dét jeg kan få fniller af, er at størstedelen af befolkningen lægger mest vægt på hvad én eller anden fuldstændigt tilfældig bruger på et forum skriver om et produkt, end på hvad de selv kan skaffe sig af oplevelser.
 
Jeg mÃ¥ indse at det er svært at fÃ¥ alle sine forbehold med, alle præmisser, kompromisser osv. nÃ¥r man forsøger at beskrive en udvælgelsesproces baseret pÃ¥ dum info. Naturligvis - for mig - mener jeg med "hot pÃ¥ nettet" at man kan bruge det til at støve en hel masse info op, og forsøge at danne sig et billede. Ud fra dette billede kan man mÃ¥ske pege sig ind pÃ¥ hvilke kompromisser man vil indgÃ¥, under hvilke præmisser, osv. Hvordan beskrives lyden, betjeningen, kvaliteten. Der er mange hitlister, men jeg tager heller ikke dem for den ultimative sandhed, men forsøger at "regne" et resultat ud.
 
Jeg er nemlig helt enig i at selv om man forsøger at købe "det bedste", sÃ¥ ender man som regel aldrig op med det (der er jo intet produkt der er bedst pÃ¥ alle punkter), men sÃ¥ har man da prøvet - og man har sikret sig mod ikke at købe det ringeste produkt. Og mange produkter er lige gode, med indbyrdes smÃ¥ forskelle, og det er min opfattelse at den normale forbruger sagtens kan leve med det, bare det ikke er det værste makværk.
 
Brugeres anmeldelser skal man altid tage med et gran salt, de er som regel meget farvede af alt muligt. Der hvor jeg synes man kan bruge anmeldelser er de professionelle anmelderes, specielt nÃ¥r de formÃ¥r at sammenligne med andre mærker og modeller, og man heraf nogenlunde kan udlede hvad der er hot og hvad der er not, ud fra sit eget verdensbillede.
 
Igen: At lytte er meget bedre, og dreamz beskriver lidt et - for mig - drømmescenarie med at have venner hvor man også kunne lytte. Men jeg kender situationen fra mig selv: Bor et sted hvor nærmeste forhandler er Hifi-Klubben, og hvis ikke man gider Denon eller NAD (ikke nødvendigvis pga. lyd) er der ikke meget mere at komme efter - det andet alternativ var en Expert med Dantax som prydsmærket. Og man kender ingen med samme interesse. Hvad gør man så, hvis ikke man lige kan overskue at skulle busse den hen til nærmeste forhandler 100+ km væk. Men her lægger jeg nok også ord i munden på trådstarter, situationen er sikkert bedre - det var bare for eksemplets skyld :-)
Brugeravatar
WymaxReborn
Supermedlem
 
Indlæg: 1145
Tilmeldt: ons nov 10, 2010 22:11

Indlægaf WymaxReborn » fre jun 17, 2011 08:29

Otto J skrev:Og nej, du skal ikke låne dem ALLE sammen, men mon ikke også at nogle af dem kan afskrives ud fra lidt research, så du kommer ned på 2-3 stykker?
 
Så er man jo også gået langt med at støve info op på nettet ;-)
 
Men jeg giver dig uforbeholdent ret - i den perfekte verden burde man gøre sÃ¥dan, men jeg mÃ¥ indrømme at jeg mere er til metoden med at forsøge at afluse de værste kandidater, og sÃ¥ ellers pejle mig ind pÃ¥ den jeg fornemmer er den rigtige for mig. I dag kunne jeg fint gøre som du foreslÃ¥r, men inden jeg fik bil ville det ikke være muligt uden en masse forsendelse frem og tilbage, stadig med transport til og fra et posthus.
 
Og netop at I tilbyder at man mod depositum kan låne med hjem og selv prøve burde egentlig vælte en del business over til jer, for den mulighed er der ikke mange (nogen?) andre der tilbyder. Så har man da i det mindste muligheden for at vælge blandt jeres modeller, om ikke andet for at finde ud af at måske ingen af dem er noget for én.
Brugeravatar
WymaxReborn
Supermedlem
 
Indlæg: 1145
Tilmeldt: ons nov 10, 2010 22:11

Næste

Tilbage til Surround Sound


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Forummet

Dit seneste køb!? (1833) Lyngdorf TDAI 2170 og 2200 (18) Hifi freaks under tvangs... (16) DIY Synergy horn (280) Witthoff's stereo. (35) Buchardts vennetråd (139) Genesis gendannet (6) Undersøgelse af pickup (4) Pickup (12) Michael Bundesen (0) TDK højtaler kabel !... (14) Søger god 2w modstand (686) Amphion (12) Inden Pensionen (23) Cat 6, Cat 7, eller Cat 8 ? (16)

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.