Zensor 7

Af: Kim Olsen - 20/5-2013

Dali forsøger sig med en killer i budgetklassen

Markedet for billige højttalere er stort, og alle forsøger at differentiere sig. Dali er ingen undtagelse, og de har lavet en hel serie under navnet Zensor. Højttalerne i serien er lavet på Dalis fabrik i Kina og indeholder nyeste generation af Dalis bas og mellemtone enheder, der bruger papirmasse. Hvis systemet ser bekendt ud, er det fordi, at de to bas/mellemtone enheder på hver 7” har arvet nogle ting fra de dyrere serier f.eks. træfibrene fra Euphonia og Helicon serien. Herudover fremhæves et  ventileret magnetsystem, hvilket dog er set før (se vores iphone højttaler test), men Dali fremhæver det dog stadigvæk som noget specielt ift. prisklassen.
Kabinettet er i MDF, herefter forskellige former for finer, og afsluttet med højglanslak, meget flot, men uden tvivl heller ikke noget der kunne være blevet lavet i Danmark under Arbejdstilsynets skarpe øje.

Det testede eksemplar var i en sort ask finer og kombineret med lakken, står højttaleren utroligt flot og er med til at udviske den forskel, der tidligere har været i finishen alt efter prisklasse. De medfølgende aluminiums fødder ligner mest noget, der burde sidde under et tv, men det ser ganske pænt ud - omend det virker lidt billigt, når man monterer det. Diskanten er en 1” softdome, der umiddelbart er identisk med den, der sidder i IKON og Lektor serien, som ligger lige over Zensor serien.

Højttaleren er rimeligt nem at sætte op, spredningen er forholdsvis stor, så toe-in var ikke det store problem. Dali anbefaler selv, at man positionerer højttaleren således, at diskanten peger ligeud i en 90 graders vinkel ift. bagvæggen. Lidt utraditionelt virker det faktisk forbløffende godt, og man opnår nemt et både bredt og dybt soundstage. Toe-in er nemt med udgangspunkt ift. det anbefalede, og det var ikke meget, der skulle ændres for at opnå et knivskarpt perspektiv og placering af de enkelte musikere.
Ren udseendemæssigt er der ikke noget der skiller sig ud ved Zensor 7, om end de er virkeligt nydeligt udført, og pynter i enhver stue.

Lyden
Soundstage fremstår meget centraliseret, og vertikalt en smule hævet over diskanten.
Højttaleren forsvinder godt i lydbilledet når musikken spiller, og man bider nemt mærke i gode start og stop transienter.

Selvom det er en højttaler i den billigere ende af skalaen, så lægger man mærke til en god bækkengengivelse, måske grundet sin tydelighed. Efter et par numre går det dog op for en, at tydeligheden nok mere skyldes, at Zensor 7 er en lille smule lys i gengivelsen. 
Michael Jacksons "Beat it" byder på en forholdsvis virkelig god og dynamisk gengivelse, der er smæk på mellemtonen, og diskanten viser sig fra sin bedste side. Den dybe bund og guitaren komprimerer en smule, men det er ikke noget man lægger mærke til, for der er samtidighed i nummeret kombineret med en god åbenhed i diskanten samt god dynamisk formåen.

Diskanten på Apocalypticas celloer er forholdsvis velopløst, på samme måde som Stine Mari Langstrands stemme går klart og tydeligt igennem med en pæn fylde og naturlighed, når Lumsk spiller op til bal.

Gennemgående udmærker Zensor 7 sig på mere simple numre med få instrumenter, her er der overskud i diskanten, der gør, at den performer ganske acceptabelt og også bedre end jeg lige havde forventet af så billigt et produkt.  Lumsk-gengivelserne byder på både basun, stemmer og violin, der er ganske godt gengivet. Til gengæld fremstår guitaren og bassen en smule pumpet og med manglende nuancering. Alt i alt en lidt blandet oplevelse.

Der, hvor der måske haltes lidt, er overgangen til mellemtonen, som går noget tabt især på klassiske numre. Primært paukere og trommer går det hårdt ud over, og instrumenterne får vel meget rum på gengivelsen. I det hele taget flyder alt fra nederste del af diskantområdet til den øverste bas en smule sammen i selve gengivelsen.

På Apocalypticas forholdsvis enkle numre som "Grace" og "Worlds collide” fungerer Zensor 7 ganske godt, der er en god stortromme gengivelsen, celloerne fremstår forholdsvis velopløste og med både rum og detaljer i orden, og selv dynamikken er ok, omend man kan diskuterer anslagskraften på lilletrommeanslag kunne gøre en del bedre.

Bassen har desværre en plasticagtig klang på Buena Vista Social Clubs album af samme navn.  Fænomenet optræder dog stort set kun på numre, hvor bassen kommer fra et instrument, hvorimod den plastikagtige bas ikke er at høre på kunstigt fremstillet musik som techno- og housemusik. Stemmerne er fint differentieret, men bassen er gennemgående ret afrundet, og den opmærksomme hi-fi entusiast vil straks spore, at der er en heftig kompression i både mellemtone og bas. Det er egentlig ikke er noget man bider mærke i, underligt nok. Modsat er der er eks. god bas på Stromaes, "Alors on dance", hvor der også er en god rum gengivelse og pæn adskillelse af stemmer og instrumenter.

Rammsteins "Keine Lust" gengives med klare start og stop af transienter, men kompression i nedre mellemtone/stortromme optræder så snart, der skrues lidt op. Ved +95db kommer der en del bulderbas,  stemmerne opretholder stadigt god fylde, og øvre mellemtone/diskant fremstår ret upåvirket af resten. På "Te quiero puta" synes der at være en del detaljer, hvor det måske er kompressionen, der spiller ind uden, at det bemærkes. Der er en god autentisk stemmegengivelse med mange diskantdetaljer, men nummeret er også lidt mere enkelt og kun den dybeste bund fremstår nu med kompression. Horngengivelsen fra messingblæsere som eks. trompet mangler noget hul igennem, men er temmelig godt taget prisen i betragtning.  Hører man "Tier" fra Rammsteins første produktion, fremstår lyden mere klar, men også lys og en smule flad ift. de senere Rammstein skiver. Det skal her siges, at det også er meningen, så point for at kunne gengive indspilningernes forskellighed. De tidlige Rammstein indspilninger med deres mere enkle,  mere rene og lidt lyse lyd, synes at være et bedre match med Zensor 7, der faktisk på enkle numre formår at gengive en meget dyb bas, uden at kompressionshelvede indtræder.

Zensor 7 når rigtig langt, det er bare ærgerligt, at man ikke har skåret delefrekvensen  lidt højere oppe, eller udstyret den med en ekstra basenhed, for på trods af at være en vellykket fullrange budget højttaler, så ville den have været væsentligt bedre, hvis den ikke konstant forsøgte at gabe over for meget, det sidste stykke bas den forsøger at favne påvirker resten af gengivelsen unødigt negativt.
Dizzy Mizz Lizzy nummeret "Love me a little" opsumerer meget godt, hvad Zensor 7 er for en højttaler. Der er detaljer i diskanten, smæk på generelt og den kompression der er i mellemtonen og den dybe bas lægger kun rutinerede hi-fi nørder mærke til. Zensor 7 virker derfor som en højttaler, der er optimal for nybegynderen eller hi-finørden på budget.

Pris: 2.599 stykket

Specifikation:
Diskant : 1” softdome
Bas : 2 x 7” bas/mellemtone
Frekvensgang -3dB) : 40-26.500 Hz
Impedans : 6 ohm
Følsomhed : 90 dB
Spikes inkluderet : Ja, samt gummifødder
Størrelse : 97,8 x 20,5 x 31,2 cm HxBxD)
Vægt : 14,9 kg
Farve : Sort ask, lys valnød, hvid
2-vejs basrefleks-konstruktion
Delefrekvens: 2.400 Hz

For yderligere information, kontakt
Hifiklubben
www.hifiklubben.dk