ZIG skrev:Du her nok ret superetik
Ja, lige netop i hvorledes vi bør definere og placere psykoakustikken havde jeg ret, men derfor kan der jo godt være en debat af de forhold, der ligger førend psykoakustikken, som vel nærmest var hvad du ønskede en debat omkring
ZIG skrev:
I al korthed vil jeg gerne have en diskussion omkring: Hvordan vi får det meste ud af vores lytning?
Den svære derimod er noget andet, nemlig at gå ud og få styr på så meget som muligt og end op med de rette akustiske forhold i stuen, det rette udstyr (efter at alt det dårlige er bortkastet). Jeg mener, man skal benytte både en teoretisk og praktisk tilgang til, hvad der tilfredsstiller den enkeltes særlige behov. F.eks. kan de, der ønsker en pinlig naturtro "afbildning" af en lille kirkeoptaget kammerkoncert, nok komme frem til noget ganske andet end den, der bare ønsker at trykke den max af på 115 db.
Men det bliver rigtigt svært, når man ønsker sig et neutralt, korrekt lydende "aftryk" af virkeligheden samtidgt med at det samtidigt opleves som spændende og ikke kedeligt. og i det hele taget ønsker sig et system, der bemestrer alle discipliner Der findes dog hifi producenter, der har den type mål og det er nok dér man skal lede.
ZIG skrev:
Det er placebo. Det er en psykotweak. Det er psykoakkustik.
Zig
Jeg bør nok undlade at diskutere placebo, da jeg ikke mener, jeg selv nogensinde kan snydes. Nu gjorde jeg det alligevel ..heh. Men iøvrigt anerkender jeg, at der findes mennesker, der af underfundige grunde lader sig "biase" af ofte forestillingsmæssige årsager. Men der findes , som sagt også de, der ikke kan passes ind herunder. Jeg er iøvrigt også uhypnotiserbar.
Psykotweak, som fænomen, forstår jeg ikke helt. Jeg plejer at sige det sådan, at til ethvert humør findes der musik. Så måske handler det blot om at "fiske" de rette musik frem til denne rette lejlighed.
Så det er vel ganske nemt, når det kommer til stykket.
God Weekend
hifihuset skrev:Det med de 40b/s opfattet i bevidstheden står nok stadig ved magt, men du (Superetik) skal nok lige tænke på at det ligger implicit i det med de 40b/s, at de er udtryk for det man får fat i/koncentrerer sig om. De resterende godt mio b/s fra alle mulige andre receptorer bliver kastet væk. De er opfanget af underbevidstheden, men de bliver ikke hentet op i bevidstheden.
Jeg er helt uenig.Men har nok ikke tydeliggjort det ordentlig. Tor Nørretraanders værk har jeg læst en enkelt gang for efterhånden mange år siden og sidenhen helt og aldeles afvist som det, du selv kalder populisme. Det hans budskab i den bog var, omhandlede entropi. Og jeg vil da mene, hans bog er blevet gennemhaglet så eftertrykkeligt op igennem 1990'erne. Men det var da en sjov lille bog.
Det afgørende er, som jeg opfatter det, (og jeg læner mig op af neuropsykologiske videnskabsgrene, som jeg finder langt mere i pagt med virkeligheden og benytter tillige forholdet mellem bevidsthed og underbevidsthed, som du også selv er inde på)) at det kan bevises videnskabeligt, at til enhver sansestimuli (f.eks. et bestemt stykke musik) aktiveres der en individuel aktivering af bestemte og unikke hjernesektorer og deres forgreningskompleksitet og dette kan bl.a. ses ved scanninger. Dette gør igen, at hjernen netop opfanger langt mere end de 40 b/s bedømt på hele det kompleks, der kan ses bl.a. ved benyttelse af Md og ct scanninger. Disse scanninger viser også, at 2 mennesker har et helt unikt mønster knyttet til samme stiumli, ergo er det klare forskelle i både kvatiteten som kvaliteten af det forgreningsnet, der bliver bragt ind ved perception.
Hvis man, som T.Nørretranders gør, forsøger at gøre alt op i, hvad vi sprogligt bevidst kan håndtere, mister man både dybden og mængden af informationskomplekset, vi perciperer , bl.a via aktivering af for os ubevidst sektorer i hjernen.
Jeg vedgår, at området er vanskeligt , men jeg fastholder 2 forhold, som væsentlige : den enkelte kan panorere over voldsomme mængder sansedata, der langt overstiger de 40 b/S, når der tages højde for, at der aktiveres sektorer i hjernen, der er fordannede til netop en bestemt type perception. Den del af den nye perception, der jo opleves på baggrund af den dannelse af strukturen, der har formet det neurale netværk historisk, kan enten søge at bygge videre ved f.eks. at forsøge at udvide det neurale netværk ved f.eks. at være ansporet af ønsket om yderligere forfinelse af f.eks. lytning af mozart. Det kan være , at der ønskes at "manipulere" med grænsen for, hvornår vi oplever forskelle og dette vil alt andet lige udvide det neurale netværk og dettes følsomhed i fremdrift.Det kan også gå tilbage, hvis den enkelte bliver "ligeglad"I sidstnævnte tilfælde "eroderes "den neurale forbindelse eller indgår uhensigtsmæssige connectioner, der f.eks. svækker graden af opmærksomhed på f.eks. selve lydkvaliteten.
hifihuset skrev:
Og det med at panorere over et spektrum, her er det nok lydspektrum du mener, det er da sikkert rigtigt, især hvis det gælder at vi har hørt CD en mange gange før. Jo flere gange man har hørt en skive, jo bedre kan man høre forskelle på lydene fra den, hvis man eksempelvis lige har købt en ny forstærker og lige skal høre hvad den kommer med af forskelle til det man havde før.
Nej.Jeg sigtede ikke til et lydspektrum på den måde. Det, jeg mente var, at selve panoreringsmuligheden sikrer, at det, det enkelte menneske har tillært sig via bl.a sansningen, uværgerligt fører til et bestemt "hjernebillede" og dermed inddragelse af helt bestemte nurale forbindelser og synapser.Dette er en prælagring for os, når vi hører musik.Vi har dannet en struktur, der aktiveres og den aktiveres hver eneste gang, samme stykke musik genafspilles.Så vi arbejder faktisk med os selv og vores tidligere sansningers dannelse af forgreningsnet i hjernen, når vi lytter. Og set i forhold til panoreringen, så sigtede jeg til, at hvis telefonen nu ringer, medens vi lytter med een bestemt hjernesynapsestruktur aktiveret og fokuseret og telefonen pludselig ringer, ja da aktiveres en helt anden type struktur og vi panorerer gnidningsløst over i en ubevidst proces, der bortfjerner den helt ensidige optagethed af musikken. Dette foregår utrolig automatiseret.Ingen har problemer hermed. Og når vi er færdige med teleofonopkaldet, kan vi panorere tilbage igen til det koncentrationskompleks, vi blev afbrudt i.
Hvad jeg derimod ikke er klar over,er, hvorfor der tilsyneladende er forskelle på forskellige personers mulighed for at høre kvantitative og kvalilitative forskelle. Det er ganske enkelt en erfaring, jeg har og som jeg også tror du har, Jacob, at der er nogle mennesker , der ganske enkelt ikke er i stand til at høre en forskel, som du hører, hvilket ikke som sådan har noget med, at den, der ikke hører det, er hverken døv eller hørehæmmet.Tværtimod kan vi "lande" den i den anden persons neurale netværk, hvor de personer, der ikke har arbejdet med lydkvalitetsforskelle også er præget af dette i deres neurale forgreninger og simpelthen har en alt for høj barriere for, hvornår der perciperes forskelle. Fejlen, forstå mig ret, kan altså ikke placeres i de ydre høreorganer, men derimod i den historie det indre neurale netværk har gennemgået. Dette vil tilmed kunne måles og eftervises inddirekte via CT og MR scanninger, hvilket jeg rent faktisk håber på bliver forskningsprojekter fremefter: altså at dokumentere, at personer, der ikke oplever kvalitetsmæssige forskelle i samme grad, som en mere trænet, bør teoretisk have en langt mindre aktiv visning ved disse scanninger.
hifihuset skrev:
Det ER noget vanskeligt noget at diskutere dette emne, dels fordi ingen af os er eksperter på området og dels fordi vi nok ikke helt kan skelne mellem hvornår vi instinktivt har opfattet noget og hvornår vi bevidsthedsmæssigt forholder os til noget.
ZIG skrev:
Men som end-user tvivler jeg på, at jeg har brug for videnskab.
Uden videnskab ingen reproduceret musik, mr.Zig
zig skrev:
Jeg vil helst ikke forudsiges i mit eget hjem. Ej heller i mit eget sind.
Forudsigelse og bearbedningsprocesser er vel væsenforskellige, ikke sandt?
zig skrev:
Og når jeg tænker over det, så vil jeg heller ikke snydes. Jeg vil ikke loves for meget.
Jamen...det er heller ikke sikkert, du bliver snydt. Men husk dog lige på, at du selv kan være den, der unddrager(snyder) sig mest. Man er nødt til at prøve sig frem og her må man også, som du jo egentlig har været inde på, ikke udelukke noget helt. Du kalder det psykotweak. Jeg kalder det samme neuralforgreningsforbedring. Du kan spørge dig selv, om du hører de forskelle, andre (f.eks. anmeldere) hører og beskriver.
zig skrev:
Og det er nemlig problemet med High Fidelity og Videnskab. De lover alt for meget.
Zig
ZIG skrev:
Jeg vil holde fast med, at sindets veje, selv om neuronerne uværgeligt følger med, er uforudsigelige.
Derfor kan det stadig nytte at tale om almene ting med almene ord. Jeg tvivler ikke på at neuronerne i komplekse forgreninger kan flytte rundt på ordene. Men jeg tror også, at ordene kan flytte rundt på forgreningerne.
Zig
Der er faktisk praktisk anvendelig forskning, der peger på at bevise om et program stopper, specifikt en driver. Softwaren hedder Terminator, for de interesserede.
Men man skal skelne mellem forudsigelighed og determinisme. Blot fordi en proces er deterministisk betyder det ingenlunde at den er forudsigelig. Men hvorvidt verden er absolut determineret er en anden diskussion.
Det hele kommer an på kompleksitet, antal variable og afhængigheder.
Spændende indlæg, Superetik!
Karsten@StudioSound skrev:Nu er bevidst farvning og maskering af detaljer ikke lige det jeg sigter mod her, men skulle jeg ønske det, ville jeg klart gøre det digitalt. På den måde kan man jo noget enklere og mere kontrolleret tilføje eller fjerne det der måtte være passende, efter smag. Desuden er der jo så også muligheden for det neutrale, som egentligt ikke nødvendigvis er så tosset
Hilsner,
Karsten
Men kan vi ikke spore debatten tilbage til det, du egentlig, som jeg forstod dig, ønskede med denne debat, nemlig dit behov for at kunne gøre et eller andet for at blive klar til at lytte...så du opnår mest muligt musikalsk udbytte. Dette kan jeg jo vælge at tolke sådan, at du faktisk ønsker en teknik, der kan skarpne dine sanser straks, du begynder at lytte. Er det ikke dit egentlige ærinde?
Jeg prøver lige skrive noget der virker for mig.
Giv dig god tid, tag fri fra hverdagen (når du sætter dig i lyttestolen), få ro omkring dig, og tænk på et sted du ville være lige nu, og forestil dig den musik du skal bruge for at komme dertil, eller det musik der ville spille på det sted.......
Mit korte bud
Men jeg tænkte at jeg også påførte ham nye problemer og dilemmaer; køber man for mange penge føler man sig forpligtiget til at lytte mere, købe flere CD ere, forlange ro i stuen når de andre vil se TV, være irriteret over man skal arbejde helt frem til 1600 og så er de andre der i familien jo - og de larmer! Skændes med konen om det absolut rimelige ii at købe en skide CD-maskine til 40K når vi trænger til nye hvidevarer.
Tilbage til Generelt & Andet Hi-Fi
Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst