ZIG skrev:
Nej, du er ikke en hifi-entusiast. Du er i så fald en musik-entusiast. Hvis altså, det forholder sig sådan. Men jeg må sige, at jeg forstår dig ikke. Logisk set burde du have en musikforretning og ikke en "kedelig kasse" forretning.
ZIG skrev:
Nej, du er ikke en hifi-entusiast. Du er i så fald en musik-entusiast. Hvis altså, det forholder sig sådan. Men jeg må sige, at jeg forstår dig ikke. Logisk set burde du have en musikforretning og ikke en "kedelig kasse" forretning.
ZIG skrev:
Selvfølgelig lytter vi, når vi er til demo. Vi er "all ears". Men med alt det vi har læst og alt det vi har hørt, er det en lytning, der er fyldt med "chit-chat". Og det er min påstand, at det er historierne, der præger vores lytning og ikke omvendt.
Se det har du jo fuldstændigt ret i. Diskussionen er om det BØR være sådan. Historierne kan jo netop få dig til at begå fejlkøb, hvis du forføres af dem til at købe et produkt der egentlig ikke er godt nok. For så sker der dét som du nævnte som eksempel i første indlæg, når historien falder sammen, så forsvinder glæden over produktet. Hvis glæden over produktet bunder i en reel ydelse, som gør at man nyder musikken hver eneste gang man sætter en plade på, så kan man være ligeglad med historien.
Men som sagt, du har ret i at det ER historierne der sælger i praksis, og ikke ydelsen. Hvad vi chit-chatter om, og hvad vi ser når vi kigger på produkterne, påvirker i _meget_ høj grad hvad vi hører. I en grad så du kan fortælle en historie om et anlæg, spille på det, fortælle en anden historie og spille på det samme anlæg, og så opfattes lyden pludselig vidt forskelligt. Hvis det er historien og apparaterne der fascinerer én, så er det jo også helt fint. Men jeg synes _netop_ det bliver kedeligt hvis det er apparaterne og lydkvaliteten der skal fascinere én, og ikke musikken.
Hvis jeg fik lov til at bestemme, så købte mine kunder systemer ala hjemmebio'er i USA, hvor alt grejet er gemt væk i et skab, og højttalerne bygget ind i væggen, eller placeret bag lærredet. Med sådan et system kan man ikke "snyde", for alt hvad man har at forholde sig til er om filmen fungerer eller ej. Man bliver ikke "forført" af om grejet er "lækkert" eller ej. Hvis man gerne VIL forføres, i stedet for "bare" at se filmene bedst muligt, så er det naturligvis helt fair. Jeg er bare uenig i at det ligefrem bør være et mål at lade sig forføre af elektronikken, frem for at lade sig forføre af musikken/filmen.
kibri skrev: Men har vi ikke alle oplevet deomoer, hvor en meget engageret sælger/designer, starter i sætningen: "Hvis i lægger mærker til...." ? Mere skal der ikke nævnes, så nikker 90%.
Jeg har oplevet under en demo, jeg skal undlade at nævne navne, at der skulle laves en A/B demo af to produkter. Der spilles et minuts penge på produkt A, hvorefter der skiftes til produkt B og samme nummer sættes i gang. Efter MAX 5 sekunder springer den entusiastiske sælger ind _foran_ den ene højttaler, og begynder på de højtravende vendinger om "PRØV at lægge mærke til hvordan lydbilledet bliver højere, bredere, dybere, PRØV at lægge mærke til hvordan sangstemmen kommer meget mere frem..." Og ja, 90% sidder og nikker og siger "jah, jah, det er helt vildt". HALLO MESTER, HVORDAN SKULLE JEG KUNNE HØRE NOGET NÅR DU STÅR FORAN DEN ENE HØJTTALER OG SNAKKER! Men det virkede, og folk konfererede ivrigt på vej ud af rummet om den store forskel de havde hørt.
HVIS jeg havde en hifi forretning, så ville jeg fokusere på at levere hifi der kan fortælle musikkens historier, ikke hifi der kan fortælle apparaternes historier.
Jeg fokuserer på musikken og ikke lydkvaliteten, ja - men hvis lydkvaliteten ikke er i orden, så kan jeg ikke høre musikken.
Netop derfor synes jeg faktisk IKKE jeg leverer "kedelige kasser", jeg leverer bedre film-oplevelser
Kort sagt: Jeg er lodret uenig i at der skal knyttes en historie til et produkt,
Jeg vil hellere fremvise et kedeligt masseproduceret japaner-system der sparker røv, end et superlækkert træ-og-læder italiensk designet,
Mener du helt alvorligt Hr. zig at man kan foretage sig noget mere fornuftigt, når man skal have nyt grej, end at folde ørerne ud og netop lytte til hvad grejet kan?
Det er vist ikke musikken der kræver mere opmærksomhed end film, det er nok mere hifi der gør det, Zig. For med hifi skal man virkelig være vågen. Naturligvis kan man forlade sig på sine ører alene, men uden fornuften kommer man hurtigt til at drage de forkerte konklusioner og købe katten i sækken, og er der noget ingen af os kan li, så er det en kat i en sæk.
Jeg er både faldet i søvn til musik og film - og sågar i den sidste historietime, hvor der blev fremvist lysbilleder om antik arkitektur for mørklagte vinduer, men endnu aldrig, er jeg faldet i søvn ved hifi forhandleren. Jeg har så vidt muligt forsøgt at undgå forhandleren.
gurdet skrev:Først og fremmest må jeg bekende ikke at være hifi-entusiast, men derimod musik-ditto jævnfør ovenstående, og betragtningerne her er (mine!) generelle:Branding-historier. Jeg har et klart billede af en svedende reklameafdeling, der sidder og vrider sig for at finde det præcist rigtige sted at sætte branding-stødet ind. For det allermeste finder jeg det dybt frastødende. Enkelte gange, når det bliver tilpas gement, eller når den helt rigtige ironiske distance rammes, kan det udløse en slags "thumbs up" for det gode arbejde herfra, men derudover efterlader det mig kold.Det, der til gengæld kan påvirke mig, er de ekstraordinære menneskelige omstændigheder, der af og til findes under overfladen. 30 års stædig kamp for en idé ingen andre troede på, kolde kælderlokaler eller blinde drenge fra Alabama. Hvilket også er historier - jeg foretrækker dem bare bagom og udenom reklamemaskineriet.Mvh
Sjovt nok er hifientusiaster nærmest umulige at hive med til levende musik, end ikke gratis afhentning og hjemkørsel hjælper, de vil ikke, guderne må vide hvorfor. Lykkes det en enkelt gang går de sgu efter 1.sæt og en bajer inden der for alvor kommer gang i løjerne - skammeligt.
Tilbage til Generelt & Andet Hi-Fi
Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 2 gæster