Brok skrev:Mr.Avantgarde skrev: (snip)
Jeg er i gang med en lidt særlig evaluering, da jeg vil prøve at vurdere det i forhold til det ultimative og ud fra det beskrive kablets styrker og svagheder. Det er i mine øjne nemlig fortjent at kablet kommer op i den "division", hvor vil taler ultimative kvaliteter.
(snip)
Hej i tråden.
Hvilke kabler repræsenterer i dine ører bedst de ultimative kvaliteter, du omtaler?
Hygge,
Brok
Det er en meget lang historie og svaret på dit spørgsmål kan aldrig blive helt entydig, da man skal indlejre forskellige præferencer i svaret herpå, hvormed jeg mener, at man kan kategorisere kabler efter spillestil, hifi parametre, det anvendte ledermateriale og ikke mindst synergieffekter.
Jeg har dog 3 oldgamle holdepunkter fra start 90erne, hvor jeg og nogle venner havde en blindtest af kabler. De 3 kabler, der endte i finalen var hhv. Cardas golden reference, MIT shotgun og Audioquest Diamond. Alle 3 var netop karakteriseret ved, at de alle - i modsætning til alle de mange andre - formåede at udvise autoritet i basområdet, hvilket dengang og den dag i dag ikke er hverdagskost.
Det er en umulig opgave at få lyttet til alle kabler og mine referencepunkter er følgelig lige så begrænsede som alle andres al den stund, vi alene -empirisk - kan forholde os nøjagtig til summen af de, vi har hørt.
Jeg vil fortsat pege på MIT, Cardas og Audioquest's topkabler som potentielt ultimativt performende, men der er bestemt også kommet andre i spil, bl.a. det i tråden nævnte duelund, som dog har problemer med autoriteten i bassen, som til gengæld kompenseres af udtalte dyder i toppen.
Jeg mener det er langt mere vigtigt end at pege på bestemte kabler, at få kundgjort hvori mine præferencer består (og dermed gøre det muligt for læseren at se om de kan flugte med dennes eller ej). Og de er først og fremmest karakteriseret ved ønsket om at kabler udviser en vis "symfonisme", hvorved jeg viger for de mange analytiske kabler. Sidstnævnte har jeg generelt ikke gode erfaringer med på den lange bane.
Man kan også anskue det anderledes: det bedste kabel er et fuldt transparant kabel og det findes ganske enkelt ikke, men nogle er mere transparante og neutrale end andre.
Dernæst kan man analysere hifi parametrene, hvilket kan give en god indikation af kablets opførsel, men den type beskrivelser har den indbyggede mangel, at denne metode ikke nødvendigvis kan "fange", hvordan kablet summerer det hele op og dermed hvilken subjektiv oplevelseskvalitet, det tilbyder.
Jeg har haft nogle fine samtale med MV her fra siden og du rammer med dit spørgsmål lidt ind i den debat, jeg har haft med MV, der i sin essens handler om om der overhovedet kan siges noget som helst om et givent produkt uafhængigt af det system, det indgår i.
Det er så min påstand, at det kan man sagtens, men MV kan godt have en pointe i, at den afgørende vurdering altid vil være afhængig af systemet, det indgår i og ikke mindst de præferencer, den lyttende har.
Jeg har tidligere haft mit Audioquest Diamond som reference. Ikke fordi der deri ligger, at det nødvendigvis repræsenterer det ypperligste, der kan fåes, men fordi jeg har vægtet (med mine præferencer), at netop dette kabler har en balance, jeg har fundet som et godt kompromis. Dette hørt i både eget og andres systemer. Men som med alting er alting ikke rosenrødt. Audioquest har problemer med klangfarverne i toppen, hvor det spiller alt for mat. Til gengæld har det en berusende musikalitet.
Som du nok kan se, så er det lidt af et hvepsebo at beskæftige sig med.
Hvis jeg nu lister 5-6-7 konkrete kabler, som jeg oplever har, hvad jeg kalder ultimative kvaliteter, så vil sådan en liste jo være problemfyldt al den stund, at der ingen nuancer kommer med.
Jeg mener ikke der findes et kabel, der er så ultimativ, at det ikke kan kan høres mht at give et bidrag til musikken.Nogle af de bidrag kan så være ønskelige og andre uønskede. Så ultimativ skal her forstås relativt i den forstand, at jeg sigter til det empirisk mulige f.sv.a. så lille en egenlyd som muligt og en spillestil, der jf. mine præferencer kommer så tæt ved virkeligheden som muligt.
Jeg har været med så længe, at jeg ved, at der aldrig vil komme nogen enighed om dette og jeg mener heller ikke længere, at enighed nødvendigvis er et gode. Måske tværtimod.