Hvem har brug for MM, når vi har MC

[Mr.Avantgarde]

N

[Mr.Avantgarde]

Nu har jeg igennem længere tid konsekvent benyttet min fremragende Maestro MM pu og det er simpelthen over længere tid bare sådan, at den spiller på en måde og facon, der udstiller stort set alt i MC.
MC pu'er er lydpickupper. Designet imponatorlyd. Man kan så synes at man ad den vej får noget mere (f.eks-. detaljer), men man overser faktisk, hvad man mister, vil jeg mene.

Jeg må indrømme, at det bliver sværere og sværere at komme udenom , at de bedste MM'ere er mere musikalske og dermed korrekte end MC'erne.

Det er underligt at entuasiaster sÃ¥ konsekvent udelukkende beskæftiger sig med MC'ere. Jeg mener faktisk det er en form for fejl, men føler derudover som sÃ¥dan intet behov for at italesætte hvad jeg mener  der sÃ¥ er galt med det ud over at jeg mener, det kunne gavne mange at prøve en af de bedste
MM'ere i længere tid.

Jeg har en Soundsmith i kikkerten som den næste, jeg skal prøve.

[Nilau]

[..] Jeg mener faktisk det er en form for fejl, men føler derudover som sådan intet behov for at italesætte hvad jeg mener [..]

Det ser ud til at du alligevel har et behov for at "italesætte" dine meninger??(Rædselsfuldt ord!).



Niels

[Mr.Avantgarde]

Nu er det jo kendt, at Michael Fremer er den måske mest forgudede figur i forbindelse med vurderinger af diverse pickupper.

Michael Fremer har stædigt fastholdt, at MC systemerne samlet set er mindst en klasse over de bedste MM systemer.

Det er et problem, at han stiller det op på denne måde.

Jeg er faktisk successivt kommet frem til det stik modsatte. Det samme er f.eks. Raul, der også er nævnt i denne tråd.

Nu rodder jeg så pt. lige med en vurdering af en MF riaa og denne cementerer mine synspunkter vedr. rangeringen af MC vs MM.

Det, der for mig at se går galt for de allerfleste, herunder feterede anmeldere er, at man har indført et dogme til vurdering af hvad der erbedst, nemlig dogmet om, at jo flere mikrodetaljer jo bedre og her kan man sagtens designe en MC pu, der excellerer særligt.

Hvad man imidlertidig altid glemmer, når en sådan umiddelbar vurdering har indfundet sig, er at spørge: hvad mister man så til gengæld for den øgede spot på detaljer; en spot, jeg med min bedste vilje ikke mener forekommer i så ekstrem en grad som de mest hysteriske MC systemer i live musik.

At man har vedtaget et dogme, der fjerner idealet mere og mere fra den type high fidelity, der søger at genskabe livemusikken, som den forekommer, til at oversprøjte lydbilledet med forstørrelsesglas-effekt udi detaljeringen med den entydige kunstighed, den type lyd medfører, undrer mig såre.

MÃ¥ske skal vi have en "dogme" film om det her.

[Mr.Avantgarde]

Nu er det jo kendt, at Michael Fremer er den måske mest forgudede figur i forbindelse med vurderinger af diverse pickupper.

Michael Fremer har stædigt fastholdt, at MC systemerne samlet set er mindst en klasse over de bedste MM systemer.

Det er et problem, at han stiller det op på denne måde.

Jeg er faktisk successivt kommet frem til det stik modsatte. Det samme er f.eks. Raul, der også er nævnt i denne tråd.

Nu rodder jeg så pt. lige med en vurdering af en MF riaa og denne cementerer mine synspunkter vedr. rangeringen af MC vs MM.

Det, der for mig at se går galt for de allerfleste, herunder feterede anmeldere er, at man har indført et dogme til vurdering af hvad der erbedst, nemlig dogmet om, at jo flere mikrodetaljer jo bedre og her kan man sagtens designe en MC pu, der excellerer særligt.

Hvad man imidlertidig altid glemmer, når en sådan umiddelbar vurdering har indfundet sig, er at spørge: hvad mister man så til gengæld for den øgede spot på detaljer; en spot, jeg med min bedste vilje ikke mener forekommer i så ekstrem en grad som de mest hysteriske MC systemer præsterer , i live musik.

At man har vedtaget et dogme, der fjerner idealet mere og mere fra den type high fidelity, der søger at genskabe livemusikken, som den forekommer, til at oversprøjte lydbilledet med forstørrelsesglas-effekt udi detaljeringen med den entydige kunstighed, den type lyd medfører, undrer mig såre.

MÃ¥ske skal vi have en "dogme" film om det her.

[Tweaker]

Tjaeh, der findes masser af den slags "fakta", som der ikke findes nogle beviser for rigtigheden af. Hvis vi skal finde ud af hvorfor det sker, så må vi nok begrave os i sociologien, og det er ikke dette forums emne.

[Mr.Avantgarde]

http://forum.audiogon.com/cgi-bin/fr.pl ... 076&4#1076

[Mr.Avantgarde]

Interessant uddrag fra den famøse originaltråd på Audiogon: (bemærk det understregede)

"Any essay that touches on taste, perception as a psychological phenomenon, the BMW automobile marque, and the 881s phono cartridge is going to get a rise out of me, every time

Since January I've logged about 50 clock hours on my 881s. For the first 30 hours or so I had it mounted on an ADC MG1 headshell with silver SME leads. I took a break from it for a few weeks and when returning, moved it to an AT MG10 headshell with AT 6101 leads. I prefer the latter setup on my Micro Seiki MA-505S arm, by far--big open sound, natural sounding timbres, dynamically very fast, and most importantly to me--excellent reproduction of musical nuance and interplay between musicians.

I think it is at least as detailed and powerful sounding as my Acutex LPM 315 III while perhaps being more suited to my tastes. I'm very glad I found one along with a couple of nos styli.

Interesting that you mention cartridge/tonearm resonances as well...this cartridge is the most sensitive one I own in that tapping the tonearm (when locked in the arm rest, of course) results in surprising amplified thuds coming through the speakers. And the diversity of musical performance generated via choice of headshell and leads is greater than with any other cartridge I've owned. In spite of all this "touchy-ness," somehow the music produced when playing LPs is wonderful...

[Mr.Avantgarde]

Raul har en pointe her, som er væsentlig

I hope that sooner or latter the phono stage designers not only be better ones with the LOMCs but more important with the MM/MIs that due to its " poor " design this kind of cartridge is in disadvantage and even that we love it by comparisons.

[Bevensee]

Nu kender jeg ikke meget til hem Raul - andet end hvad man kan læse hér i tråden. Men hvorfor skulle RIAA'er være dårligere til MM end til MC? Den jeg bruger, har step-op trafoer til MC. Hvis man benytter MM, kører man bare uden om trafoerne. Belastningen skal selvfølgelig justeres. Og her er der selvfølgelig en fordel for MC'er da de er ret ret ufølsomme overfor kapacitiv belastning. Dvs. er er kun en fri parameter (R), der skal optimeres og ikke to (R+C). Er det det han mener?

[Tweaker]

Bevensee, jeg vil tro at det er det han mener. Ikke ret mange RIAA`er har de fornødne justeringsmuligheder for MM. Denne er dog en undtagelse. Den har flere indstillinger for kapacitiv belastning, og en mulighed for at hæve indgangs impedansen til 68 Kohm http://www.tapeconnection.dk/Hifi.aspx? ... er=3303066

Justeringsmuligheder for MM er et must, og undlader man at optimere, så får man ikke de optimale resultater med princippet.

Raul mener iøvrigt at alle MM kører bedst med 100 Kohm, hvilket jeg ikke er enig med ham i. Visse MM, f,eks flere Audio Technica, kan man med fordel sænke indgangs impedansen, for en bedre tonal balance.

indrømmet, MM er mere kritisk overfor optimering, men gider man bruge lidt tid og energi på det, så udebliver resultaterne ikke.

[Bevensee]

Tweaker: Eftersom min RIAA er DIY, kan jeg sÃ¥dan set gøre hvad der passer mig belastningsmæssigt   . Manley Steelhead er ogsÃ¥ temmelig justerbar. I øvrigt mener jeg at hele MM vs. MC diskusionen er lidt skør. Begge principper giver rig mulighed for bÃ¥de gode og dÃ¥rlige PU'er. Jeg kører selv med en MC, fordi JEG synes at det er den bedste PU i MIT system til en pris JEG vil betale. i forhold til RIAA, er der fordele ved begge systemer: MC kræver mere forstærkning, og er derfor mere følsom for brum og støj, MM kræver R+C tilÃ¥asning, og er følsom overfor kapacitans af tonearmskabel. Samtidig leverer MC'en i teorien mindre termisk støj fra generatoren pga. den lave impedans. Om det har noget at sige efter de 10-20dB højere gain , der sÃ¥ kræves, er nok mere tvivlsomt.

[Mr.Avantgarde]

Jeg er enig med Raul i hans observation om vi betragter markedet for Riaa'er og pick upper retrospektivt med en tidslinje på - lad os sige - 30 år.

I alle disse år har det såkaldte high-end marked været præget af MC pick upper og ditto riaa'er.

Anmeldere har medvirket hertil ved ret konsekvent at teste og beskrive både MC pick upper som MC riaaeer som toppen af poppen.

Der er faktisk udviklet et dogme indenforf området, der kort fortalt siger: MM er andenrangs.


Og intet kunne være mere forkert. Og det er det forhold Raul ret så konsekvent og dygtigt har gennemboret.
Bemærk at der heri ikke ligger, at man ikke også kan og må benytte MC pick upper.

Men MC pick upper er ikke bare pr automatik bedst. Faktisk kan jeg ikke komme i tanke om en eneste såkaldt MC pick up og ditto riaa, der ikke i et eller andet omfang er dataljerytter og forstørrelsesglas -lydende, hvilket er kunstigt og i min verden ikke nødvendigvis i pagt med det, der er på skiven.

Jeg mener faktisk man kan støtte sig til live musik og gør man det og lytter rigtig godt efter , så finder man ud af, at musikken leveres yderst organisk, hvor detaljer ikke fremstår superdetaljerede,

Netop derfor har de bedst MM'ere i den grad fat i den lange ende. Og på mange stræk er jeg enig med Raul.

[Bevensee]

I forhold til detaljerytteri og MC'er, synes jeg at det diskantloeft som tidligere tiders MC'er ofte led af pga. noget resonans i dag ikke er et problem. Eller, der er ihvertfald adskillige PU'er hvor det ikke er. Paa samme maade, som jeg ikke synes, at det er en entydig sandhed laengere at MM'er har en boosted nedre mellemtone/oevre bas. Et boost, der paa fx Golding's tidligere MM'er tilfoejede en efter min mening kunstig varme. Det er noget tid siden jeg sidst hoerte en Golding MM,  saa hvordan de nyere versioner lyder, kan jeg ikke udtale mig om.

Til gengaeld er jeg ikke helt enig i at HiFi-pressen fokuserer ensidigt paa MC. En simpel Gooogle soegning paa "Grado pickup review" vil fot eksempel givw talrige eksempler paa det modsatte.

Min holdning er nok stadig at det er vigtigere hvordan MM eller MC er implementeret end om det er det ene eller andet princip.

[Mr.Avantgarde]

I forhold til detaljerytteri og MC'er, synes jeg at det diskantloeft som tidligere tiders MC'er ofte led af pga. noget resonans i dag ikke er et problem. Eller, der er ihvertfald adskillige PU'er hvor det ikke er. Paa samme maade, som jeg ikke synes, at det er en entydig sandhed laengere at MM'er har en boosted nedre mellemtone/oevre bas. Et boost, der paa fx Golding's tidligere MM'er tilfoejede en efter min mening kunstig varme. Det er noget tid siden jeg sidst hoerte en Golding MM,  saa hvordan de nyere versioner lyder, kan jeg ikke udtale mig om.

Til gengaeld er jeg ikke helt enig i at HiFi-pressen fokuserer ensidigt paa MC. En simpel Gooogle soegning paa "Grado pickup review" vil fot eksempel givw talrige eksempler paa det modsatte.

Min holdning er nok stadig at det er vigtigere hvordan MM eller MC er implementeret end om det er det ene eller andet princip.

Det kræver naturligvis en stor indsigt at udtale sig om anmelderkoprsets habitus og dogmeskabelse. Og hertil kræves at man har været med i "gamet" i mange år.

NÃ¥r jeg udtaler mig pÃ¥ den  mÃ¥de, jeg gør, sÃ¥ er det fordi jeg har ret. Jeg har undersøgt skidtet pÃ¥ alle leder og kanter og læst nærmest alt i magasiner og anmeldelser.

Et eksempel på dogmeskabelsen er den måde de tyske magasiner stiller det op det via den måde de giver karakter og ikke mindst det, de vælger at anmelde. Sidstnævnte er vigtigst. Hvad tager man til test.
På karakterlisten har det siden begyndelsen af 80erne været således at MC'ere altid har fået klart bedre karakterer end MM. Når man i over 30 år har stillet det sådan op, så er der tale om skabelsen af et dogme. Dette understøttes af samme i stereophile (og i virkeligheden ethvert hifi magasin); også her er Class A indenfor pick upper et mylder af MC'ere. En enkelt MM har fået lov i form af Soundsmith, men ikke uden at overguruen samtiidgt gjorde det klart, at MC'er i class A er bedst. Og sådan kan man blive ved.

Der er en underlig alliance mellem anmeldere og branche - også her.

Hvad angår slutbrugeren. Så bliver han lullet ind i MC verdenens måde at lyde på og kan successivt ikke se, at disses lyd udgør et problem selv om de gør om man måler ydelsen på live musiks måde at opføre sig på.

Og successivt kommer  slutbrugeren umærkeligt til at overtage dogmer, der ikke nødvendigvis er et gode for reproduktion af lyden om vi godtager at lyden derhjemme i videst mulige omfang skal reproducere virkelighedens musik.