plafitracer skrev:Jeg må indrømme atjeg ikke helt forstår denne debat - der kastes med mudder (og det, der er værre), til højre og venstre. Ingen læser, eller forstår, eller gør sig anstrengelser for samme, hvad andre skriver det kan osse være svært
Jeg mener at der er hørbar forskel på kabler, ligesom der er hørbar forskel på forstærkere, CD-afspillere, pladespillere, højttalere og alle andre komponenter, der findes i et anlæg. Det ville da være surt hvis alt lød ens.
Jeg mener at det drejer sig om at sammensætte et anlæg af de komponenter, man synes er fede og som lyder godt i ens hjem, som giver en det man vil have eller stræber efter.
Jeg synes det er lidt det samme som at sige at der ikke er forskel på biler, en Ferrari kører alt andet lige bedre end en Fiat Punto - de har begge fire hjul og et rat samt en motor, og kan bringe fører og passager(er) fra A til B. Men det er måden man kommer fra A til B på - det samme med stereo anlæg. Nogle anlæg performer bedre end andre - af mange årsager, kabler er en af disse årsager.
Fortsat (god) debat
Jovel. Jeg er sådan set personligt ikke uenig med dig baseret på de talrige erfaringer, jeg har.
Men vi ved jo at en tråd om kabler stort set er mission impossible. Vi ved at meningerne og erfaringerne herom ikke er enslydende og det kunne være klædeligt om man for en gang skyld ville acceptere de forskelligartede erfaringsgrundlag og så i stedet for begynde at "Filosofere over" hvorfor pokker vi tilsyneladene oplever dette her så forskelligt.
Jeg er da for længst kommet frem til, at nogle af de, der ytrer sig mere skeptisk i det her område, bør tages lige så alvorlige som andre og der er sådan set ingen grund til at kaste med det mudder mere. Vi ved jo på forhånd, at det aldrig ender hensigtsmæssigt.
Det kan naturligvis være svært at forstå, at andres oplevelseunivers indenfor dette her divergerer fra eget og det er såmænd ganske menneskeligt at tage sanseindtryk for universielt gældende, men jeg kommer mere og mere frem til, at det er her fejlen ligger. Man opererer ubevidst med at de sanseindtryk (af auditiv karakter) som man selv oplever gang på gang med bestemte variabler (her kabler) også må gælde for andre.
Men sådan kan det sådan set ikke være, når der år efter år gengives de samme (velkendte) synspunkter om emnet. Der er simpelthen 2 "lejre" indenfor dette her og så naturligvis en masse mellempositioner og de 2 "lejre" har været der i årevis og på mig virker det som om at ingen flytter sig nævneværdigt.
Jeg går ud fra, at årsagen til at man ikke flytter sig , er funderet i velkendte argumenter og tilknyttede auditve sanseoplevelser (indenfor området).
Som jeg ser det, er der egentlig ingen grund til at svine de, der ikke har samme auditive sanseoplevelse indenfor dette her som en selv. Man bør i stedet for tøve og stille sig selv spørgsmålet:
Kunne det være at de, der oplever kablers effekt eller mangel på samme, anderledes end en selv, faktisk hører det sådan.
Og hvis man TØR sige ja til det, så bør man i næste åndedrag straks indse, at man bør ophøre med underforståede nedladende bemærkninger herom.
Jeg tror på, at en del ikke hører de forskelle på kabler, som jeg selv detekterer og det har jeg besluttet mig for at respektere.
På samme vis skal de, der ikke hører forskelle eller nævneværdige forskelle på kabler, i samme åndedrag tænke over, at de, der mener, at kabling er altafgørende for et systems realformåen, respektere, at dette er erfaringsgrundlaget hos en del.
På den måde kunne man fremadrettet målrette kabeldebatter i principielle og ikke- principielle debatter.
Jeg tror ikke på man kan have kabeldebatter, der skal være altomfattende. Al erfaring viser at sådanne debatter snarere graver grøfter dybere.