Finlytteren skrev:Skal man tro på ingeniørerne er der ingen forskel. Og dermed er det også svært at lave en facitliste over, hvad der er rigtigt eller forkert. Ikke mindst fordi personlig smag og reference også har indflydelse på valget af netkabler.
Men jeg påskønner alle ovenstående bidrag til tråden, uanset om der anbefales sølv eller kobber.
Hvis tråden fortsætter i denne ånd er det min forhåbning, at folk ved at læse denne tråd kan blive klogere på, hvordan de kan bygge et netkabel der passer til netop deres smag og behov. Eller at tråden i det mindste kan reducere antallet af forsøg, der skal til...
Personligt er mine krav til kabler nok lidt atypiske, da jeg har højeste fokus på egenskaberne ved meget høj volumen. Jeg bytter gerne lidt bredde og højde på perspektivet for en endnu fastere bund, hvilket imo er utroligt vigtigt når man har fullrange-højttalere - og spiller meget højt
Jeg afgiver gerne lidt "kant" i bytte for lidt "blødhed", der ikke gør gengivelsen så anstrengende ved høj volumen.
Måske det kan underbygge min forkærlighed for sølvkabler, herunder både signal-, ht- og netkabler?!?
Mine præferencer passer ikke nødvendigvis med jeres. Men vi har jo heller ikke samme ører... eller samme anlæg... eller samme rum...
Så åbenhed ifht. andres præferencer i henhold til smag, hørelse og ønsker påskønnes herfra. Så vi kan få en saglig debat uden mudderkastning, som det så tit ses i kabeltråde. På forhånd tak!
tjo...jeg spiller også højt og mener faktisk at man ved højere lydtryk bliver mere bevidst om kablernes lydkarakteristika. Eller rettere...et højere lydtryk ændrer jo ørets følsomhed og dermed indirekte også oplevelsen af kablets karakteristika. Så langt er vi enige....
Men til trods for at vi begge praktiserer høje lydtryk, så prioriterer vi tydeligvis ikke ens, Jeg kører med kobber på netkabel og højttalerkabel siden, og en banding af sølv og kobber på signalkabelsiden.
Så...du har sådan set ret: det handler om systemafhængighed, personlige præferencer og de rum, vi spiller i (hvortil måske også lydtrykket skal adderes).
Jeg fastholder, at sølv har problemer i toppen. Intet sølvkabel, jeg har hørt, har kunnet agere helt anmærkningsfri i topppen, men det bliver altid en afvejning af faktorer; deraf mit synspunkt om at prøve til.