Hej Thomas, Jan, og alle jer andre der læser med..
Jeg skriver som jeg gør fordi mit allerstørste eksistensproblem er, at jeg ganske enkelt ikke ANER hvor i danmark jeg skal gøre reklame for mine produkter, min passion for hifi, god lyd, osv., idet her kun findes nogle få overfladiske sites, og ingen trygte magasiner, hvorpå/hvori jeg kan annoncere.
Men nu har Thomas Sillesen heldigvis selv bedt om indspark. Og jeg har ikke noget problem med at han - selvom han er en konkurrent - agerer lokomotiv i en indsats som vi alle kan høste af. Så jeg vil skubbe rigtigt hårdt til ham i det følgende.
Indledningsvis beklager jeg at må trætte med endnu et langt indlæg, men den opgave som Thomas har oplyst han agter at påtage sig i forhold til facelift af NERDS, koster tifold mere af tid og resourcer end produktionen af disse mine skriv, og kan alligevel ende med at blive forgæves, hvis ikke man tager nogle dybereliggende årsager til al elendigheden op til seriøs behandling. For et øget niveau på NERDS er ønskværdigt, men vel også et udtryk for at man ønsker et større afkast af NERDS.? Ellers er der jo ingen mening med energien som kan ende som skønne spildte kræfter.
Befriende at læse at jeg ikke har skudt helt ved siden af i min subjektive analyse i første indlæg. Men tillad mig at dryppe lidt malurt i bægeret:
Hvordan forestiller i jer at få succes med sites der omhandler noget som ingen længere gider at interessere sig for? Udviklingen af den gode lyd stoppede for snart 30 år siden, modsat alle andre teknologier, hvor ting stadig bliver bedre og endda bedre og billigere. Det modsatte er sket med hifi - derfor gider det brede flertal ikke anskaffe hifi. Al andet teknologi er blevet bedre og billigere - bare ikke hifi. Hifi til det brede flertal er blevet dyrere, og lyden dårligere fra et moderne gennemsnits digitalt anlæg vs. et ældre analogt system med grammofon som medie. Eneste gevinst ved det moderne system er at det fylder mindre, forbuger mindre strøm, besidder øget mobilitet (transportabel CD, USB vs. en ømtålelig grammofon) og øget lagerkapacitet (mere musik på en USB end på en vinylplade). Meget er vundet på mange fronter men det væsentligste - som ved moderne biler - generelt øget kvalitet på performance - er gået tabt.
Muligvis der er tilgang af nye pladespiller brugere her til lands samt globalt (heldigvis og hurra for det) - jeg er selv en nylig tilbagevendt..
Men disse er mikroskobisk få i antal, målt i forhold til den øvrige befolkning. De udgør jo intet imod det antal mennesker som finder rigelig tilfredsstillelse ved at nyde musik fra en IPOD, mobil tlf. eller andet smart-gear som intet fylder, tilsluttet et par aktive yougurt bægre af nogle højttalere.
Ulempen ved den udvikling, er den FORFLADIGELSE iblandt det brede flertal, og de "hjælpemidler" som det brede flertal vil betale for (i en tid hvor alt skal være gratis, ikke mindst musik der jo skal anskaffes via STREAM, RIP og NAS,.. bvadr...), og derved opnår en kvalitet derefter.
Dette brede og desværre forfladigede "flertal" er oftest tilfredse med "muzakken" fra deres lommeholdte spilledåser, for de véd ikke bedre, har sjældent hørt bedre da de ikke engang var født mens det "bedre" var at opleve, og de kan retfærdigvis ikke forestille sig andet.
Det kræver en helt enorm indsats at få alle disse (unge) mennesker - den kommende målgruppe - til at kikke på/overveje et regulært musikanlæg i proper kvalitet.
Og først når det er sket, kan man forvente at de begynder at læse sites omhandlende musik udstyr af proper kvalitet - lig NERDS.
Indtil da vil primært sites som
http://www.recordere.dk takket være deres fokus på nyhedsoplysning i udvalget af tossekasser (fladskærme), gadgets og mikro-hifi vedblive at være førende, men temmeligt uinteressante for læsere samt annoncører der har kvalitets AUDIO som deres foretrukne interesseområde.
Apropo' "markedspladsen" og en fornyet udformning heraf; kunne i forestille jer at RECORDERE lavede en "markedsplads" for alt det mikrolyd og gadgets som man har gjort til levebrød at nyhedsomtale? Nej vel?? For der ville sikkert hurtigt være 2000 ipods til salg, til nogenlunde samme priser, en klon af DBA..
Udviklingen vendes ved en fortsat filantropisk indsats (læs: underskudsgivende indsats), blot i langt større målestok end set hidtil. Dette for at sikre dybdegående indsats og dækning fremfor overfladisk dækning, som beskrevet i mit tidligere fremsatte oplæg, men det koster KASSEN, så en velhavende filantrop må søges. For ikke bare skal webportalen være dybdegående og god, et trykt magasin - tror jeg skal på gaden igen!
Personligt har jeg mistet al tillid til internet markedsføring, idet jeg altid er endt med at bruge en masse penge, uden at kunne måle en gevinst overhovedet. Ihvertfald ikke en gevinst der oversteg min udgift. I perioden juli 2008- juli 2009 anvendte jeg kroner 30.000 + moms på forside bannere på hifi4all.
Læsertallet på min side steg - javel - men ingen konkrete henvendelser med direkte adressering til annoncerne på hifi4all som interesseårsag, og ingen henvendelser indeholdt det mindste tegn på at være genereret af disse bannere, modsat mine annoncer i high-fidelity, der affødte telefonopkald med indledning som; "jeg ringer fordi jeg har set din annoce ...".
For sagen er den, at internet markedsføring er en umulig størrelse at forstå og financiere for små-handlende som jeg selv, mens en annonce i et trykt medie lever tifold længere, forudsat mediet har læsere.
Mange åh-så moderne hifi-brugere, meningsdannere, forum skribenter og hvad véd jeg, har nydt at træde rundt i danske high-fidelitys undergang. Men jeg kan om nogen bekræfte at annoncerne deri trods alt VIRKEDE.
Alle trykte hifi medier har knækket nakken i DK, mens tilsvarende medier blomstrer i Polen, inkl. et polsk high-fidelity som i kvalitet LANGT overstiger vore danske webportaler, samt det nu afdøde danske high-fidelity som jeg ellers roser hér.
Hmmm... sært ikke?
Og det er selvklart hvis et tyndt hæfte som danske high-fidelity var til sidst, underkaster sig forbrugernes nasse og alt-skal-være-gratis mentalitet, og deraf kun omhandler alt hvad der er gratis eller koster ganske lidt at anskaffe. Måske en sjælden gang drister sig til en dybdegående test/omtale af high-end som de færreste måske køber men som er sjovt at læse/drømme om. Hvis man ydermere som danske high-fidelity gjorde, begrænser journalisterne i deres skriv da sideantal skal begrænses for at holde bladets produktionspris nede, tja, så føjes spot til skade.
Jeg gætter på at en desperat redaktion fejlagtigt har sluttet, "at hvorfor skrive om noget som de færreste køber, og som ingen kan opleve nogle steder, idet distributører og forhandlere er for nærrige til at hjemtage og lagerføre dyre og langsomt sælgende produketer".
Men en ond cirkel blev istedet sluttet da man fulgte branchen i at forfølge oplysning om de laveste priser på udstyr, at agere annoncesøjle for "SE HER - spar penge, nu ekstra nedsat - annoncørerne", fremfor at satse på dækning af producenter og importørere med langsigtede visioner, med fokus på kvalitet og ydelse, snarere end pris og atter pris. Hvor tit har man ikke brækket sig over en anmelderfrase sidst i en lang og flot anmeldelse som; "fantastisk produkt - bare alt for dyrt for lille mig og min løn som pædagok". Hvad fanden ligner det at slutte en ellers flot produktanmeldelse på denne måde, for dermed falder den flotte anmeldelse til jorden med en indirekte besked om at produktet reelt er for dyrt. Og det skal ikke være en anmelders opgave at gøre sig til dommer over hvornår noget er for dyrt. Men det skete alt for tit, og sker stadig, idag foregår det bare på webportaler, der dermed hylder en ensretning efter laveste fællesnævner.
Lav istedet sammenlignelige test af eks.vis 4 relativt ens produkter med spænd i funktioner, design og priser, og lad så læseren konkludere resten selv. Det tvinger de dårligste udbydere til at blive bedre, og de dyreste til at rette priserne ind, alternativt forlade markedet, som vi netop har set Toyota har valgt at stoppe LEXUS nyvognssalg i danmark, mens BMW er blevet bedre.
Ikke desto mindre, så VIRKEDE high-fidelity i danmark lige til sin død. Anmeldelser gav respons, modsat anmeldelser på NERDS og hifi4all. Ganske vist kom responsen ikke altid samme dag som bladet ramte gaden, men oftest en måned, et kvartal, sågar et halvt eller helt år efter.. DET er fordelen ved det trygte medie.
Trykte annoncer lever længere, modsat en flygtig annonce på én eller anden overfladisk webportal, der blot er én iblandt mange overfladiske webportaler der i realiteten ikke tilbyder andet end at være en reklamesøjle, i mangel af substans.
Så genopfind et blad, lav det dybdegående og iorden, kik efter udlandet, Japan, tyskland, selv Polen... Alle derude kan, så derfor kan vi også. Skriv gerne om varer derude fra omend de ikke fåes i Danmark. Det handler om begejstring, at vise sin begejstring for produkterne og ikke underkaste sig lokale tilstande. Nogle læsere skal såmænd nok finde på at tage flyet til ASIEN efter næste hifi køb, såfremt en dansk/nordisk importør ikke ønsker opgaven med import deraf.
Men det kræver nok en filantrop der er villig til at ofre et stort beløb på at bladet giver underskud den første årrække, måske endda altid, mens filantropen så glæder sig over at være beriget af andre indkomster fra andre grene af hans virksomhed, der sagtens kan indeholde egen produktion og detailsalg af egne hifi produkter, afholdelse af messer osv osv.
Med andre ord DIG - Thomas. Du er svaret på filantropen til dette nødvendige tiltag. Uagtet kollegaer og konkurrenter siger slemme ting om dig som er typisk for misundelse og handlingslammelse. Såfremt du kan generere tilstrækkeligt overskud i din hifi produktion, din salgsdivision m.m., kan disse grene sagtens afse at bære tabet på et seriøst hifi magasin med seriøse test faciliteter, personale tilknyttet m.m., da ringen for din succes sluttes ved hifi bladet som skal være første stop på hifi karusellen for nye interessenter = kommende kunder. Du kan ikke forvente at få dem alle (kunderne), det vil heller ikke være godt, for så kan du jo ikke sælge nogle annoncer til konkurenterne der gerne vil med på din karusel. Fri konkurrence kan skade mere end gavne, men monopol kan altså det samme, så vi må alle lære at spise ved det samme trug.
Ydermere kræver det en erkendelse fra denne filantropen (DIG) at hifi-bladet skal være NÆSTEN GRATIS at anskaffe, for størst muligt forum og deraf at flere indlemmes i et fælles interesseområde med positiv afsmitning på messeaktiviteter. Stor udbredelse af hifi bladet sikres ved betænksom og målrettet distribution fremfor hovedløs (husstands) omdeling. Der skal jo ikke bare smides en stak blade ved et ghetto byggeri eller på en burgerbar, togstation etc., som vi så var tilfældet med de mange gratis aviser der heldigvis er fortid idag.
Ikke flere indspark herfra - af de lange ihvertfald, udover at jeg som fagudstiller glæder mig til snart at blive informeret om mine muligheder på den kommende messe.
Mvh Henrik, DynaMax