af Henrik DynaMax » fre sep 13, 2013 00:46
,
Jo de gør.
Jeg kender én som engang har købt et sæt højttalere hvorpå han fik en anseelig rabat ved at forudbetale ht'erne som ikke var lagervare grundet de er meget dyre, mod at han accepterede at der ville stå "demo -model" på kvitteringen. Årsagen er nok, hvis ikke man lige véd det, at de lokale butikker modsat i gamle dage hvor klubben var klubben med én ejer og ét hovedkontor, idag kører på noget francaise agtigt hvad véd jeg, sådan at chefen i biksen ikke bare er ansat, men er del eller hel-ejer, sådan at nogle af butikkerne reelt ejes af én person andre af én anden osv., mens det udadtil fremstår som en helhed. Og hvis nu butikschefen er én som ikke bare modtager sin faste løn, men også er den der skal rende penge sammen til butikkens drift i al almindelighed qua sit del eller hel ejerskab, og han mangler lidt mønt til regningerne sidst på måneden, hvad gør han så når kunden vifter med tusindlapperne. Gæt selv..
Jeg syntes iøvrigt at det er utroligt at være vidne til at HighPerformance i sine udmeldinger gennem de seneste måneder har flyttet sig fra ikke at gidde deltage i udstillinger overhovedet, for istedet at køre et solotrip med egne lokal-arrangementer (stor respekt om det), til nu lige pludselig at være meget varm fortaler for at vi alle samles på én solid udstilling. Men okay - som Poul Nyrup Trasmussen sagde under den "efterlønskrig" der senere kostede ham posten som landets øverste chef, og iøvrigt lagde fundamentet for den systematiske løftebrudspolitik som liste "S" er synonym med; "man har en holdning lige indtil man har en anden.."
Jeg syntes iøvrigt at det er endnu mere utroligt at opleve hvordan aktivitetsniveaut for HiFi&Surround på ganske kort tid er gået fra stendødt til "halleluja hvor vi kan..". Og det mener jeg oprigtigt talt er skønt, det er sådan set lige præcis den energi jeg personligt har savnet fra DHES igennem de seneste mange udstillinger, og hvorfor JEG startede denne tråd. Mon det har noget at gøre med at der lige pludselig kom en rebel i form af undertegnede farende med alle sine uslepne manére og igangsatte en alternativ "messe"..?
Såfremt dét er tilfældet viser det lige præcis at HighPerformance ikke må få ret i ønsket om én solid udstilling. For monopol giver sløvhed og konkurrence er sundt. Nøjagtig som når en butiksklynge bestående af Netto, REMA 1000, ALDI og LIDL, holder hinanden i skak på mangt en indfaldsvej landet over - til gavn og glæde for kunderne, skal hifi-branchen og dens butikkler gøre det samme. HiFi udstillinger og messer ligeså. At blive udfordret skærper sanserne. Så nej Morten HighPerformance, du er på gal vej, lad os bare få 2-3 udstillinger/messer. For jo mere aktivitet, jo mere opmærksomhed fra de kunder hvorfra vi gerne vil hæve vores løn.
Jeg overvejer da stadig at hyre hjælper til min forretnings evt. deltagelse på HiFi&Surround, idet jeg ikke selv kan være tilstede, for jo mere synlighed jo bedre. Konkurrence skaber synergi, hvilket de førnævnte dagligvarebutikker et et bevis på. Og enhver købmand véd at monopol kan være mere dræbende for interessen om butikken end konkurrence fra butikken overfor, fordi butikken overfor nogle gange trækker mennesker til som lige skal tjekke ud hvad der er i butikken på den anden side..
Fortsat god tråd og "positive thinking i lårfede doser herfra".
Vi ses forhåbentlig på TO udstillinger, for så er der dobbelt så meget at glæde sig til - ikke?
Henrik Dynamax/Lydogbilledmesse.dk