Livet går langsomt meget hurtigt. Som ART skriver i den livgivende tråd ”Hvad... ” så er 30 år kun nogle måneder. I hvert fald er det sådan jeg har det, også med plader. Plader jeg købte dengang står stadig som nyindkøbte i min hukommelse. Og jeg ærgres eller bedre muntres over at disse tilsyneladende gamle skiver nu genudgives som historiske og snart antikvariske.
Men musik anderledes end alt andet, Når jeg sætter en Klemperer, Richter, Lester Y, Miles D .. plade på (fortsæt bare listen, de første tusinde musikere kommer lige ad sig selv).
Så er musikken i nutid, selvom den er optaget og spillet i datid. Det er dog ikke alle der kunne det eller gør det. Nogle plader når kun nogle minutter før de smides ud, og i musikkens verden er det en god ting. På det jævne, på det jævne, er ikke en sang at huske eller gemme på. Over and out.
Derfor er livet foran stereoen ganske aktivt, selvom motionen kun sker i ørerne, og helst også i de indre modtagestationer.
Måske er ”memory are made of this” musikkens vældige styrke, selvom jeg snart kan synge alle Beethovens hovedværker udenad, forsvinder magien ikke, jeg har slet ikke fanget det hele endnu.
Jeg er nød til at revidere med stille nynnen med, jeg troede jeg kendte vejen, det gjorde jeg ikke.
Her en ny magisk Mahler 4. Jeg er stadig så grøn at jeg tror jeg engang får den ultimative at høre. Maazel, Abbado, Bertini, og nu Chailly har nu ellers gjort det mere end hvad man bør kunne forvente.
Sådan har jeg det i øvrigt med Mozart, one day ….
mvh. SES.
To listen is an effort, and just to hear is no merit. A duck hears also. Igor Stravinsky
Vi har alle lært at skjule vore fordomme, og vi viser ikke vore forkerte meninger. PO Enquist 1976.