Dynamik!

[Peter Steffensen]

@ Drossel: og tilsvarende... Bare det at kunne lide Duelunds fladvalsede sølvkabler siger noget om glæden ved at få tilført kolorit.  

[dreamz]

Nutidens musikere skal være lige så dygtige foran en computer som de er med deres instrumenter – eller alliere sig med en producer, der er.

Jeg vil påstå at sådan en udtalelse siger en del om dig og din musiksmag. Jeg mener at nutidens musikere KAN være dygtige foran en computer, eller alliere sig med én der er. Jeg mener bestemt ikke de SKAL. Mit favorit-band er Ibrahim Electric, de formår at lave noget meget nytænkende og originalt musik, med tre simple, gammeldags instrumenter (trommer, Hammond og Telecaster), uden nogen form for computer eller effekter i det hele taget inde over (Live i hvert fald, på pladerne er der dog "produceret" lidt). Hvis du finder musik produceret på "gammeldags facon" kedeligt, og foretrækker "produceret" musik, så er det jo helt fint - men jeg synes det er ensidigt ligefrem at forlange af nutidens musikere at de skal følge med bølgen. God musik opstår netop som regel når nogen går imod strømmen.

Dernæst, så synes jeg også det er ensidigt at forlange af andre at de skal "følge med tiden", og partout skal synes om moderne musik-produktion. Hvis man nu engang foretrækker "analog" musik, så er der vel ikke noget i vejen for at opsøge det, og undsige sig "produceret" musik. Jeg synes det er smagsdommeri at påbyde folk at skulle kunne lide elektronisk musik, bare fordi man selv kan - lige så vel som det er smagsdommeri at pådutte folk at musik der ikke er indspillet akustisk ikke er hifi. Det går altså begge veje.

Enig. Bare det at kunne lide Trentemøller siger noget om glæden ved tilført kolorit.

Jep, og jeg har også glæde ved Jorn, Matisse og Kandinsky.

[Nilau]

@ Drossel: og tilsvarende... Bare det at kunne lide Duelunds fladvalsede sølvkabler siger noget om glæden ved at få tilført kolorit.  

Dén må du lige forklare lidt nærmere..??  


Niels

[drossel]

@ Drossel: og tilsvarende... Bare det at kunne lide Duelunds fladvalsede sølvkabler siger noget om glæden ved at få tilført kolorit.  

Dén må du lige forklare lidt nærmere..??  


Niels

Do her !

[drossel]

http://www.youtube.com/watch?v=PVedkHfGHoI

God  sovemedicin gaaaab  

[Peter Steffensen]

@ Drossel: og tilsvarende... Bare det at kunne lide Duelunds fladvalsede sølvkabler siger noget om glæden ved at få tilført kolorit.  

Dén må du lige forklare lidt nærmere..??  


Niels

Jeg skulle bare teste, hvordan det ville være at være gæst ved et arrangement hos Storkøbenhavns HiFi-Klub. Jeg har allerede fået svar.

[ZIG]

Zig

Eller er det nu, vi går den tur?

Otto

Det tror jeg.

Men først lad mig lige definere "Bias": Det er en fejl, man sætter i system så man bedre kan gentage den. Man vil samtidig helst ikke høre noget om denne fejl eller dens systematiske gentagelse.

Hvorfor gør man sådan noget? Fordi der er altid en skjult gevinst, som man vurderer højere end sandhedens smalle vej.

Som nytårs forsæt vil jeg gerne foreslå, at man overvejer at Overcome Bias.

Min hund køber overhovedet ikke noget af det her. Hun synes også, at vi skal gå den tur nu.

Zig

[DJakob]

Jeg har forsøgt på bedste vis at læse op på denne meget lange tråd, så bær over med mig hvis jeg gentager nogen  

Som jeg ser det, indleder trådstarter en debat omkring komprimering og brugen af denne som et kunstnerisk krydderi, hvor Lydarne kritiserer komprimering som værende producerens måde at tække den almindelige forbruger med Ghettoblasteren fra Bilka i køkkenet og Ipodén dykket godt ned i kærestens surroundanlæg.

Jeg synes at RAM er et skægt album, med smæk for skillingerne. Man bliver i godt humør, og det er velegnet når man sidder i bilen, går rundt derhjemme, eller holder en feeeed fest. Jeg må gi Dreamz, han har ret i at det er et velproduceret album, og er meget velegnet til ovennævnte.

Lydarne som jeg oplever det, forsøger her at påpege, at dette album er produceret set med Fidelity øjne/ører for at underholde de 90% af forbrugerne som desværre er ligeglade med vellyd og gerne køber deres anlæg i Kvickly, og måske har han ret?

Lydarne har måske også ret i, at dette album ikke er et man lytter til siddende i sweetspot med lukkede øjne og hænderne forsigtigt placeret i skødet og lader sig svæve ind i musikken.  

Daft Punk er beslægtet med klub-musik, så hvis du sidder med dine Sonus Faber standerhøjtalere med 5" basser og forventer sjov og ballade fra RAM, så tror jeg at du bliver fælt skuffet.

Men for at yde Lydarne lidt retfærdighed, så kan jeg godt forstå hans pointe, og det tror jeg at vi er flere der godt kan. Komprimering sucks for os med godt anlæg, medmindre der er tale om tiltænkt komprimering af kunstnerisk karater!

Panamah er vel et meget godt eksempel på, at man forsøger at gå imod de dårlige komprimeringer/indspilninger, ved at bruge Martin Logan elektrostater i deres studie?

[drossel]

@ Drossel: og tilsvarende... Bare det at kunne lide Duelunds fladvalsede sølvkabler siger noget om glæden ved at få tilført kolorit.  

Dén må du lige forklare lidt nærmere..??  


Niels

Jeg skulle bare teste, hvordan det ville være at være gæst ved et arrangement hos Storkøbenhavns HiFi-Klub. Jeg har allerede fået svar.

???  Du lavede et særdeles godt arrangement for nogle år siden. Havde du en dårlig oplevelse i den forbindelse ?

Nogle af os bruger Duelund og andre ikke. Jeg bruger efterhånden andre kabler mange steder.
Ved ikke rigtigt hvad din agenda er her.

[dreamz]

Jeg har forsøgt på bedste vis at læse op på denne meget lange tråd, så bær over med mig hvis jeg gentager nogen  

Som jeg ser det, indleder trådstarter en debat omkring komprimering og brugen af denne som et kunstnerisk krydderi, hvor Lydarne kritiserer komprimering som værende producerens måde at tække den almindelige forbruger med Ghettoblasteren fra Bilka i køkkenet og Ipodén dykket godt ned i kærestens surroundanlæg.

Jeg synes at RAM er et skægt album, med smæk for skillingerne. Man bliver i godt humør, og det er velegnet når man sidder i bilen, går rundt derhjemme, eller holder en feeeed fest. Jeg må gi Dreamz, han har ret i at det er et velproduceret album, og er meget velegnet til ovennævnte.

Lydarne som jeg oplever det, forsøger her at påpege, at dette album er produceret set med Fidelity øjne/ører for at underholde de 90% af forbrugerne som desværre er ligeglade med vellyd og gerne køber deres anlæg i Kvickly, og måske har han ret?

Lydarne har måske også ret i, at dette album ikke er et man lytter til siddende i sweetspot med lukkede øjne og hænderne forsigtigt placeret i skødet og lader sig svæve ind i musikken.  

Daft Punk er beslægtet med klub-musik, så hvis du sidder med dine Sonus Faber standerhøjtalere med 5" basser og forventer sjov og ballade fra RAM, så tror jeg at du bliver fælt skuffet.

Men for at yde Lydarne lidt retfærdighed, så kan jeg godt forstå hans pointe, og det tror jeg at vi er flere der godt kan. Komprimering sucks for os med godt anlæg, medmindre der er tale om tiltænkt komprimering af kunstnerisk karater!

Panamah er vel et meget godt eksempel på, at man forsøger at gå imod de dårlige komprimeringer/indspilninger, ved at bruge Martin Logan elektrostater i deres studie?

Jeg mener ikke, komprimering er et kunstnerisk krydderi. Min pointe har hele tiden været, at de komprimeringstal, man kan udlede af DR-databasen, ikke nødvendigvis siger noget om, hvor godt en plade er optaget. Og mine bevæggrunde til at starte tråden var, at jeg blev irriteret over, at nogle blot ved et opslag i den pågældende database mente at kunne fastslå, hvorvidt der var tale om en god indspilning eller ej.

DR-tallet er en fin rettesnor – akkurat som lix-tallet også er, når man skal vurdere læsbarhed og sværhedsgrad for en tekst. Men i begge tilfælde kan der manipuleres med resultatet - med DR-tallet ved at indspille det lavt og indlægge tavse passager – og for lixtallet ved at ændre lidt på sætningsopbygningen.

Så har vi diskuteret forskellige former for musik, hvor det er indlysende, at akustisk og halvakustisk musik skal og bør lyde så naturtro som muligt. Men så er der den producerede musik, hvor selve produktionen er en stor del af hele det musikalske udtryk. Her finder man navne som Pink Floyd, Trentemøller, Radiohead og så Daft Punk. Her er der manipuleret så meget med lyden, at det ikke giver mening at diskutere, hvorvidt ens anlæg er i stand til at gengive den akustiske begivenhed så naturtro som muligt.

Når hifi er min hobby, er det fordi, musik også er det. Og naturligvis foretrækker jeg, at god musik også er godt optaget, men er musikken tiltrækkelig god, kan jeg sagtens leve med, at den ikke er godt optaget – det modsatte er ikke tilfældet.

Og hvad angår Daft Punks RAM, så mener jeg at den adskiller sig fra meget andet mainstream ved at være uhyre godt optaget. Og så mener jeg, det er en plade, man sagtens kan nyde ”siddende i sweetspot med lukkede øjne og hænderne forsigtigt placeret i skødet og lader sig svæve ind i musikken.”

[DJakob]

Og hvad angår Daft Punks RAM, så mener jeg at den adskiller sig fra meget andet mainstream ved at være uhyre godt optaget. Og så mener jeg, det er en plade, man sagtens kan nyde ”siddende i sweetspot med lukkede øjne og hænderne forsigtigt placeret i skødet og lader sig svæve ind i musikken.”

Dejligt for dig at det album giver dig stor nydelse i så forskellige sammenhænge, det er da fuld valuta for pengene må man sige  

[thor1]

Hvis jeg må tilføje, så mener jeg "balladen" startede med at Dreamz udråbte Daft Punk til den nye hi-fi reference. Og i det ord ligger uuvilkårligt at hi-fi skal bedømmes og udvikles efter denne referance og her satte. Lydarne så lige hælene i.


Skal Daft Punk være referencen for optimal hi-fi  så svarer det vil til at Mcdonald skal være reference for den ypperste madlavning, men det betyder jo  ikke at  folk ikke har lov til at kunne lide  Mcdonald , eller at man ikke må spise Mcdonald. Det samme med Daft Punk's lyd.

[dreamz]

Hvis jeg må tilføje, så mener jeg "balladen" startede med at Dreamz udråbte Daft Punk til den nye hi-fi reference. Og i det ord ligger uuvilkårligt at hi-fi skal bedømmes og udvikles efter denne referance og her satte. Lydarne så lige hælene i.


Skal Daft Punk være referencen for optimal hi-fi  så svarer det vil til at Mcdonald skal være reference for den ypperste madlavning, men det betyder jo  ikke at  folk ikke har lov til at kunne lide  Mcdonald , eller at man ikke må spise Mcdonald. Det samme med Daft Punk.

Lad mig gætte, thor1 = lydarne samt en stribe andre dobbeltprofiler. Men før din profil endnu en gang lukkes, kan du måske henvise til, hvor det er, jeg skriver, at Daft Punk er den nye hifi-reference?

For dem, der ikke orker at trevle hverken denne tråd eller hvad hører du nu tråden igennem , gengiver jeg her, hvad jeg skrev:

"Jeg hørte den til en fest i går, og troede først, der var tale om netop gammel, 70’er musik, men heftig brug af autotune og electronica gjorde mig nysgerrig. Men grunden til, at jeg hiver den frem, er, at den faktisk er uhyre godt optaget og produceret. I en tid med voldkomprimering og elendig mp3-lyd mixet til iPods og bluetooth-højttalere er det befriende med en ny popplade, hvor der faktisk er gjort noget ud af lyden."

Altså: Ikke et ord om reference, blot en konstatering af, at der er tale om et velproduceret album med overordentlig god lyd.

Kom igen lydarne!

[drossel]

Vil det sige at alle som er i mod dig er Lydarne og dobbelt profiler ?

[Milu]

Når hifi er min hobby, er det fordi, musik også er det. Og naturligvis foretrækker jeg, at god musik også er godt optaget, men er musikken tiltrækkelig god, kan jeg sagtens leve med, at den ikke er godt optaget – det modsatte er ikke tilfældet.

Spot on!

Arcade Fire's Reflector er et godt eksempel på et, i mine ører, mesterværk.
Gennemført fantastisk album, musikmæssigt, som hyldest til de store musiklegender.

Indspilningsmæssigt er det ude i hampen og vil helt sikkert flå ørene af kompressions og manipulations allergikerne.

Men bag det ligger et mesterværk, som jeg ikke ville være foruden.

Musikken er vigtigst for mig og jeg ville lynhurtigt droppe denne hobby hvis jeg kun kunne lytte til "perfekte" optagelser.

Mvh.