HenrikStevn skrev:Finlytteren skrev:Kan du ikke selv se at du med sådanne provokationer fremstår som en troll? Mener du virkelig at hvis andre kan høre noget, du ikke kan høre, så må der være tale om magi?
Det kan godt være at din ørelæge har testet at du har en ok hørelse i forhold til testtoner, men dette er ikke en garant for at man også har en god høresans i forbindelse med HiFi.
Det anlæg du har er måske ikke highend, men det er i et niveau hvor jeg vil mene at der kan høres forskel på såvel netkabler, afkobling, DACs og måske endda også digitale forbindelser. Så jeg kan ikke lade være med at tænke at du måske mangler noget lytteerfaring. For du burde kunne høre forskel ud fra anlæggets karakter og ørelægens målinger.
Det kræver faktisk mere træning og erfaring end mange lige tror at lytte perspektiveret og bredspektret. Den almindelige bruger af et stereoanlæg lytter måske bare til teksten i sangen, tonerne i basrunden eller riffet på guitaren, hvorimod en garvet HiFi-freak bl.a. lytter til ændringer i perspektiv, klangbalance, kontrol og opløsning.
Så man skal faktisk ind i en situation hvor man ikke ser skoven for bare træer. Eller mere præcist, slet ikke hører musikken for alle de små lyddetaljer?
Hvis den såkaldte "erfaring" ødelægger muligheden for at nyde musikken for musikkens skyld, så siger jeg nej tak. Omvendt har jeg da også bestemte musikstykker der får det til at krible op ad ryggen på mig hver eneste gang, og jeg kan sagtens beundre hvor godt optaget en akustisk guitar kan være. men jeg prøver ikke at ophøje mig til at være en bedre lytter end alle andre, bare fordi jeg lægger mærke til den slags detaljer.
Den lille antydning af overlegenhed dukker frem igen. "Den almindelige bruger af et stereoanlæg" nævnes, som om det er en dødssynd bare at nyde musikken og være ligeglad med det tekniske. Nogle lytter til musikken og ignorerer udstyret, andre lytter til udstyret og ignorerer musikken. Det er måske også derfor at de samme gennemtærskede standard-albums går igen og igen og igen i den audiofile verden. Hvis da ikke man blot lytter til deciderede test-albums. Sådan et har jeg et enkelt af (B&W Audiophile Recordings Vol. 1), men det er nu fordi det indeholder den bedste og mest velspillede udgave af Colour To The Moon (Allan Taylor), jeg endnu har hørt.
Angående coax-kablet, så synes jeg det er meget rimeligt at bede om en uddybning af hvorfor Peter mener at det vil give en bedre lyd. Det må da være helt rimeligt.
Hvis du havde et reelt ønske om at få et rimeligt svar, skulle du nok ikke vælge troll-metoden og spørge om det er pga. magi.
Det er jo oftest sådan at et dumt spørgsmål enten får et dumt svar eller slet intet svar...