Skorpio skrev:Rent fysisk kan et RCA stik ikke overholde standarden (75ohm), bortset fra det er vi ret enige
Det er så det svage led i specifikationen. RCA blev kun valgt som alternativ til BNC fordi stikkene var billigere. Det er dog nogle rimelige stik jeg havde liggende, udført helt i metal, så de er nok tættere på 75 ohm end de billige plastikstik.
Hvis nu man skulle gøre det helt optimalt, så kunne man i stedet bruge F-stik (som holder 75 ohm) med en adapter til RCA på. Men så er vi vidst ude i flueknepperi for ingen verdens nytte, dermed ikke sagt at jeg ikke gør det på et tidspunkt for sjov.
Finlytteren skrev:Hvorfor spørger du så mig? Jeg er ikke ingeniør...
Men til gengæld har jeg en god sans til at lytte bredspektret og perspektiveret, og vurdere lydindtryk uden at lade mig påvirke af hverken teoretiske forhold eller placebo. Det har jeg erfaret over en periode på mange år som HiFi-nørd.
Gang på gang kan jeg beskrive de samme indtryk af ændringer som andre oplever, eller andre beskriver de samme ting som jeg oplever ved et givent produkt.
Som statistiker og teoretiker må du jo kunne forstå, at dette ikke kan være en statistisk tilfældighed.
Horoskoper passer sjovt nok også altid når folk læser dem, uanset om der er byttet rundt på stjernetegnene og beskrivelserne (og at der faktisk burde være 13 stjernetegn).
Det som rigtigt mange hifi-nørder er ude i, kaldes på godt engelsk "confirmation bias", nemlig at man har en tendens til favorisere den forklaring der bedst passer sammen med ens forudindtagede meninger, eller den forklaring man har en (økonomisk eller holdningsmæssig) investering i. F.eks. hvis man tror man hører en forskel på strømkabler, fordi man allerede havde den holdning eller forventning at der ville være en forskel.
http://en.wikipedia.org/wiki/Confirmation_biasSamtidig er der en stor tendens til manifestation af Dunning-Kruger-effekten. Den dækker over at inkompetente eller bare almindeligt kompetente personer tit vurderer sig selv som overordentligt kompetente. F.eks. tror nogle amatør-fuskere at de er selvlærte ingeniør-genier som forstår f.eks. elektronik meget bedre og mere indgående end uddannede ingeniører som har studeret emnet i årevis. Afdøde Steen Duelund er et glimrende eksempel på dette. Hans ideer og påfund minder mere om middelalderlig alkymi end elektronik. Et andet eksempel er at nogle tror deres ører er meget mere fintfølende end det almindelige menneskes ører, selvom dette beviseligt ikke er tilfældet hvis de gennemgår en høreprøve.
Jeg modsætter mig meget beskrivelse som "statistiker og teoretiker". Ganske vist arbejder jeg i dag mest med statistik over tilgængelighed og gennemsnitlige svartider på IT-systemer, men det er altsammen baseret på praktiske målinger og veldefinerede målemetoder. Jeg er praktiker helt ind til benet.
Finlytteren skrev:Den argumentationsform er jo ubrugelig indenfor HiFi. Det svarer jo til at man påstår:
Klang ikke kan måles, ergo eksisterer klangforskelle ikke!
Hvorfor er hifi så specielt hvad angår argumentation? Hardcore video-nørder gør f.eks. stor brug af målinger og tests for at vurdere ting som opløsning, farvespektrum og kontrastniveauer.
Og hvorfor tror du stædigt på at klang ikke kan måles? Et instruments eller en stemmes klang afhænger af grundtonen og overtoner. En bestemt klang er blot et udtryk for et bestemt frekvensspektrum. Og det kan vi måle så nemt som ingenting.
Vi kan ikke med en måling rent ud sige om en klang er behagelig eller ubehagelig, det er en subjektiv vurdering. Vi kan kun gætte "behageligheden" baseret på mængden af harmoniske og uharmoniske overtoner, men vi kan så sandelig måle forskellen på dem.
Finlytteren skrev:Ja når din familie siger det, så må det jo være rigtigt. LOL
Er der virkelig ingen i den familie af elektrikere og elektronikfolk som har hørt om indstråling og udstråling?
Alt det vås du lukker ud er altså udelukkende baseret på NUL erfaring og hear-say...
Lige præcis omkring de her emner sætter jeg faktisk ret stor lid til min familie. Min kære fader har arbejdet med radio/TV, kommunikation, analog/digital, antenneteknik, radar osv. i over 40 år. Elektromagnetisk stråling i forbindelse med hifi er intet i forhold til betydningen inden for antenneteknik, som er et af hans specialer. Så når han siger at strømkabler er irrelevante så længe de kan bære nok effekt og strømforsyningen er bare delvist kompetent designet, så bygger det på mange års 100% praktisk erfaring med følsomme måleinstrumenter. OG erfaring fra radio/TV-værkstedet hvor han blev udlært.
Og som så mange andre før os, så bygger vi vores viden oven på andres tidligere opbyggede viden. Ellers kunne vi jo starte forfra ved hver eneste generationsskifte.
Nilau skrev:Nu véd jeg ikke rigtig hvem du tænker på, når du skriver "vi" (?)
Os allesammen. Menneskeheden hvis vi skal snakke bredt. Hvis ikke vi er enige om nogle fælles sandheder (det vi kalder videnskab), så kommer vi aldrig videre.
Det er sådan (og det er et faktum) at mange at os tosser faktisk ganske udmærket, og uden videre anstrengelse, kan høre endog store forskelle på eksempelvis kabler. At dét du kalder "videnskaben" ikke kan acceptere dette, er "videnskabens" problem. "Videnskaben" er simpelthen endnu ikke i stand til at kvantificere det vi oplever foran højttalerne.
Vi (igen, menneskeheden) er i stand til at opfange fotoner fra stjerne tusinder af lysår væk og bestemme om der kredser planeter om dem, og endda komme med et kvalificeret gæt på deres sammensætning. Vi kan tage billeder af enkelte brintatomer, vi kan skære et hår på langs flere gange (
https://www.youtube.com/watch?v=PNq4Oa1GwwE), og utallige andre fantastiske videnskabelige ting.
Hvorfor er det så svært at tro at videnskaben også har godt styr på elektricitet, lydbølger og psykologi?
Jeg kunne godt tænke mig at vide hvordan du ville reagere på én eller anden 'forskel' som du selv kan konstatere, men som du samtidig finder aldeles "uvidenskabelig"?? Nu véd jeg jo selvfølgelig ikke, om du i tilstrækkelig grad er i stand til at forestille dig et sådant hypotetisk scenarium, men det kunne jo tænkes).
Jeg havde faktisk en situation for nogle uger siden hvor jeg synes jeg fik støj eller forvrængning i højre kanal i nogle bestemte numre. Det var ikke clipping, for det skete ikke kun på kraftige sektioner, det skete mest når der skete meget samtidigt i musikken, i de (rent musisk) intense dele af numrene.
Min første tanke var "der må være noget galt med udstyret". Så i gang med at bytte rundt på højre og venstre, prøve at springe forskellige dele af anlægget over, prøve coax i stedet for TOSLINK, prøve hovedtelefoner, prøve den analoge udgang fra lydkortet i stedet for S/PDIF. Rent umiddelbart kom jeg frem til at det var enten DACen eller S/PDIF-udgangen fra bundkortet der gjorde noget galt (og heldigvis ikke det delefilter jeg lige havde købt). Sådan rent erfaringsmæssigt lød støjen som når noget elektronik ikke får effekt nok, det har jeg set tidligere med USB-drevne ting hvor en PCs USB-port ikke kan levere nok effekt. Så på med en strømforsyning med større kapacitet, men det løste ikke problemet.
Så måtte et USB-lydkort prøves. Tilsyneladende ingen fejl, men her fik jeg elektronisk støj som jeg netop brugte S/PDIF for at undgå. Så jeg bestilte et PCI-lydkort. Det spillede supergodt, både over analog og S/PDIF. Så det var ikke DACen, altså måtte det være S/PDIF-udgangen på bundkortet, selvom det virkede lidt underligt, jeg tænkte at det måske var noget driverknas.
To dage efter var støjen der igen, og i andre numre end før! Tilbage til onboard S/PDIF, for det var åbenbart et fedt hvad jeg brugte.
Der var dog ét led i kæden jeg ikke havde undersøgt endnu, og efter en øreskylning forsvandt problemet helt. Åbenbart kan en ellers ubetydelig mængde ørevoks ved bestemte frekvenser sætte en resonans i gang i øret der lyder som knasen eller støj fra elektronik der er ved at stå af. Det er også meget normalt at opleve når man f.eks. roder rundt i en bestikskuffe, og sammenkædes tit med tinnitus og/eller migræne (jeg får en sjælden gang imellem migræne uden hovedpinen).
Pointen er: Det er ikke altid udstyret den er gal med, og stol aldrig blindt på dine ører! Heldigvis løste lidt systematisk og fornuftspræget fejlfinding problemet uden de store udgifter (PCI-lydkortet blev solgt igen til næsten købspris). Fordi jeg ikke automatisk gik ud fra at det var urealistiske årsager som billige kabler eller billige netledninger eller andet, fandt jeg rent faktisk fejlen og løste den ganske nemt. Til at starte med føltes det meget videnskabeligt uforklarligt, da det ikke skete konsekvent i de samme numre, og i øvrigt varierede i forhold til lydniveau, men der var en simpel og logisk forklaring uden noget som helst hifi-voodoo indblandet.
Nu skal folk så nok angribe mig pga. defekte ører eller hvad ved jeg, men jeg tror vi alle har prøvet at vores ører i nogle tilfælde ikke har været helt på toppen, f.eks. efter en forkølelse. Vi mennesker er jo trods alt analoge, uperfekte og fyldt med slimet stads.
Og min forundring over hvad du egentlig vil på et hififorum er godt nok stor.
Hvad havde du (i din vildeste fantasi) forestillet dig at du kunne opnå?
Seriøs diskussion om ting der rent faktisk gør en forskel, som højttalere, akustik, seriøs teknik som delefiltre, rumkorrektion, EQ, diskussion om streamingtjenester, hjælp til problemløsning, erfaringer med garanti-ombytninger, alle den slags normale ting. Det er der også en smule af, men der er også alt for meget voodoo og bullshit.
Og så vil jeg også kondolere; Jeg går ud fra, at du indimellem lytter til musik? Hvis du gør...kan jeg forestille mig, at det må være en frustrerende oplevelse for dig ikke, på videnskabelig vis, at kunne 'forklare' hvorfor du foretrækker det ene stykke musik frem for det andet.
Det må være en hård proces.
Det kan sagtens forklares videnskabeligt. Men det har intet at gøre med anlægget, det handler om psykologi. Jeg har nogle bestemte numre som rammer mig direkte i hjertekulen hver eneste gang, fordi de enten bare er smukke eller fordi jeg forbinder dem med bestemte minder. Men de rører mig præcist lige så godt hvis jeg hører dem i bilen, eller på min MP3-afspiller som på det gode anlæg der hjemme. Sjælen i musikken er der stadig. Selvfølgelig er lyden teknisk bedre på det gode anlæg, så der foretrækker jeg at høre min musik, men det gør ikke oplevelsen mindre værd andre steder.
Jeg kan f.eks godt lide Neil Youngs musik. Og selvom jeg, i mange år, har søgt på Internettet og diverse videnskabelige fora, har jeg ikke kunnet finde nogen videnskabelig, og fuldstændig skudsikker forklaring på hvorfor det forholder sig således.
Men da jeg ikke er ingeniør, sover jeg alligevel nogenlunde om natten.
Hvis du kun har kigget på det fra en hifi-vinkel forstår jeg godt at du aldrig har fundet end forklaring. Du skal have fat i psykologien. Hvorfor tænder nogle mænd voldsomt på bibliotekarer? Højst sandsynligt fordi de har haft en eller anden (ikke-seksuel) oplevelse med en sød (eller streng) bibliotekar mens de voksede op. Den slags oplevelser præger os og former vores holdninger og preferencer for resten af livet, også selvom vi måske ikke er klar over det.
Højst sandsynligt har dine forældre hørt meget Neil Young eller noget musik som minder om det, med rytmer og fraseringer og så videre. På samme måde har jeg det med f.eks. Deep Purple, og her ved jeg med sikkerhed at det har mine forældre hørt meget. Individuel smag er ikke noget vi fødes med, den udvikles sammen med os.
I øvrigt: Jeg er altså heller ikke ingeniør, jeg ved ikke hvor det kommer fra.
