Jonas
Jeg læser hvad du skriver, og undres nu bare yderligere.
Jeg har helt og holdent været din mand i årerne som er gået, og har efterkommet dine prisønsker videst muligt. Ikke af personligt relaterede årsager, men fordi alternativet til min fleksibilitet havde været NUL salg! Såvel som jeg har også har forsøgt at være kundens mand over for andre kunder der som dig finder HARMAN koncernens pris og distributionsstrukturer uacceptable vs. hvad samme koncern tilbyder sine PRO kunder. Da jeg overtog JBL K2 og Synthesis i Danmark i 2006 løftede jeg ind over 2007 og 2008 salget med 300-400-500% i forhold til foregående år, da der kun var solgt ét eller 2 sæt K2 9800 og NUL JBL Synthesis fra 2000 til 2006. Rabatter blev givet men jeg mener i mine tal at have bevidst at jeg var firmaets mand (HARMAN koncernen), for alternativet til rabat var nul salg! Det handlede om at finde en gylden middelvej imellem at navigere efter kunders indikationer, glæde sin leverandør (HARMAN), med samtidig mulighed for at kunne dække sin forretnings omkostninger. Hverken mere eller mindre, og sådan har jeg forsøgt at imødekomme dig samt alle andre.
Og det har jeg fordi den røde tråd i alle dine argumenter for at anskaffe som du har gjort er fremsat med afsæt i at du mener at al JBL i Synthesis regi er prissat helt ude i hampen. Af samme årsag har du købt BSS-SoundWeb-Crown i stedet for at købe Synthesis SDEC pakke, amps. m.m., og af samme årsag har du cirklet om M2 i stedet for at være mand nok til at udskrive en check på beløbet for 3 x K2 9900.
Så ærligt talt Jonas, så havde jeg i tråden forventet at møde støtte fra dig i mit korstog mod HARMAN koncernen og ikke som tilfældet er - det modsatte. For sådan opfatter jeg din kritik af mine politiske udmeldinger, og skrev som jeg gjorde i ren og skær nødværge. For jeg sidder med en klar fornemmelse af at du taler på andres vegne når du beder mig holde inde med kritik af HARMAN's prispolitik, for ellers giver dine årelange piverier over de høje K2 og Synthesis priser ingen mening.
Og tænk lige over en anden ting nu hvor proppen er taget af de dybere meningers flaske; Typer som dig udgør et kæmpe problem for en forretning som min - der ganske vist nu er fortid (JBL Synthesis), fordi du i stedet for at følge HARMAN koncernens forventninger til DIG om at betale prisen for legetøjet (JBL Synthesis) du så gerne vil eje men ikke har råd til, i stedet køber det hele til det halve ved lydrommet, og dernæst reklamerer vidt og bredt herom på div forums, sådan at andre derved fristes til at følge dit eksempel. Til yderligere skade for afsætningen af JBL Synthesis.
Det du i egenskab af HARMAN loyal burde have gjort var, at tage det fornødne lån i banken, betale fuld pris for din Synthesis bio, og dernæst skrive om dette på forums. Så havde der været en chance for at jeg havde haft en bedre forretning idag, at andre hjemmebio-enthusister havde fulgt dit eksempel, og HARMAN / JBL Synthesis ville opleve bredere accept af den valgte prisstruktur.
Men nu er skaden sket ved HARMAN koncernens beslutning om at lade Steensen Audio stå for JBL high-end og Synthesis distribution sammen med med HTP fra 2009 og frem til 2013, idet denne beslutning indebar et prisløft på 30%. Blot til info har HTP idag særskilt import på JBL Synthisis mens Bulow Steensen har importen på 2 kanal JBL High-End.
Og bedre er det ikke blevet - et eksempel:
Bulow Steensen audio forlanger idag 600.000 for et sæt Everest 67000 mens forgængeren model DD66000 blev introduceret af mig i 2007 til 375.000 og hævet af Steensen Audio i 2009 til 480.000
Sammenhold lige det med at DD66000 i Japan blev introduceret i 60 års jubilæums året 2006, til 3.000.000 yen og den nye 67000 idag holder uændret pris = 3.000.000 yen…..
Hvorfor er det lige at danskerne skal betale markant mere for en opgraderet Everest end Japanerne? Og
hvem er så årsagen til at skidtet ikke sælger på vore breddegrader??
Ansvaret er til dels Bulow Steensensens fordi man dér tror at danskerne ikke googler www for bedste JBL priser inden køb, men primært HARMAN koncernen i deres valg af distribution og prisstruktur i vor del af verden.
Såfremt HARMAN koncernen havde valgt samme pris og distributionsstrutur for JBL High-End og Synthesis (svarende til min tid som eneimportør og forhandler i 2006-2009), kunne det meste sælges til 40% lavere priser end de priser vi ser idag, JBL high-End kunne over tid - her i landet - være udviklet til at sælge med noget nær samme succes til brede kredse af danske lyd-enthusister som hifi-klubben er lykkedes med i udbredelsen af B&W 800 serien, og sidst men ikke mindst, var denne lille tvist imellem du og jeg aldrig indtruffet.
En masse politik og noget som nogle måske opfatter som surhed fra min side ja, men stadig et bidrag til tråden der tegner et billede af omstændigheder og prissætning af div. JBL "flagsskibsmodeller", og hvilket må formodes at være nogle af årsagerne til at trådstarter søger den viden som han gør.
Mvh Henrik,
DynaMax http://www.dynamax.dk