Hvad hører du nu ?

[ThorJensen]

.

[Draagmad]

Goddamn...og jeg trillede akkurat i dag igennem Hadsten. Er det en regelmæssigt forekommende ting, den messe?

Ved ikke, om det er en genganger - det var mit første besøg i Hadsten.
Det kan anbefales at holde et vågent øje med kalenderen her: http://rytmeboxen.dk/kalender.htm

[Draagmad]

Jeg kan vist lige nå en halv kande kaffe og et shot af denne, inden der er fodbold...

[plafitracer]

Fikk lige denne og Vol I ind ad døren (begge i sort vinyl):

[Draagmad]

http://www.youtube.com/watch?v=Gsnrzr0Bm80

[Kaj.]

For 15 timer siden lyttede jeg til Ravels La Valse. Scenen var sat i smukke omgivelser.  Aalborgs nye musikalske vartegn. Symfoniorkestret fremførte værket under ledelse af Petri Sakari. Et værk som spænder over hele orkestrets dynamiske og musikalske formåen. Bravo.

Koncertens overskrift var: ”Orgelkoncert med franske undertoner” og Ravels værk kunne med rette betragtes som orkestrets opvarmning til hvad der måtte vente. Da efterklangen efter publikummets bifald havde lagt sig, rettede sceneteknikerne an til det helt store.  Forude ventede Samuel Barbers Toccata Festiva. Hertil krævedes et orgel og en organist. Til lejligheden havde man inviteret en af verdens bedste organister, Olivier Latry fra Paris til at træde pedalerne.

Mens vi spændt ventede på Olivier Latry, baksede sceneteknikerne med tilkoblingen af orglets mobile spillebord, som efter planen skulle placeres foran orkesteret. Som tiden gik kunne vi iagttage en stadig stigende frustration hos teknikerne, som baksede med kablerne og trykkede på diverse knapper. Det nordjyske publikum er et sindigt folkefærd som med overbærenhed nyder ventetiden ved at tale med sidemanden.

Hvad kan man også forvente sig af et instrument til blot 17 millioner kroner? Hvad med en organist fra Paris og publikum til en orgelkoncert uden orgel? Nå, omsider efter en længere pause, hvor fiaskoens tydelighed står præget i sceneteknikernes ansigter, finder man løsningen i at flytte organisten op til orglets spillebord og med bakspejl og partitur gør Olivier Latry - støttet af publikums bifald og latter – klar til Samuel Barber.

Det skulle da også vise sig at være den ufrivillige pause værd. Samuel Barbers Toccata Festiva bortvisker enhver tvivl om organistens og musikkernes formåen. Et sandt fyrværkeri af musikalske klangflader. Ingen er i tvivl om at Olivier Latry har vækket orglet af sin dvale. Jeg vil undlade at bruge ord på at beskrive oplevelsen udover ordet: Imponerende!

Organisten ønskede at improvisere på orglet, men valgte fornuftigt at vente til efter pausen. Og det gjorde han så til publikums udelte tilfredshed. Ingen ud over Olivier Latry havde lagt mærke til, at der var endnu en fejl i orglet, som han kort demonstrerede for personalet og orkestrets dirigent. En fejl som tilsyneladende ikke stoppede Olivier Latry i at fortsætte til det symfoniske højdepunkt.

Saint-Saëns Symfoni Nr 3. ”Orgelsymfonien”. Her fik han lejlighed til at demonstrere orglets frekvensmæssige spændvidde. Betydningen af en 32 fods orgelpibe -16 Hz – som underlægning for symfoniorkestrets smukke strygerpassager efterlod gåsehud og ophøjet musikalsk velvære hos undertegnede.

Start med en oplevelse som denne hvis du er i tvivl om dit anlægs formåen.

MusikkensHus.jpg (154.75 KiB) Vist 7423 gange

Her er en indspilning med Olivier Latry som organist på to af værkerne fra koncerten i Aalborg.

Olivier Latry.JPG (77.22 KiB) Vist 7407 gange

[dreamz]

Det er som at få besøg af en gammel, nær ven. 80-årige Cohen har gjort det igen, begået en skive med maser af kradse tekster tilsat hans sædvanlige minimalistisk arrangementer og sødmefulde korsangere. Velkommen i stuen, L. Cohen og tillykke med de 80.


Leonard Cohen - Popular Problems

[Ney]

Det er som at få besøg af en gammel, nær ven. 80-årige Cohen har gjort det igen, begået en skive med maser af kradse tekster tilsat hans sædvanlige minimalistisk arrangementer og sødmefulde korsangere. Velkommen i stuen, L. Cohen og tillykke med de 80.


Leonard Cohen - Popular Problems

Never Mind er helt fabelagtigt efter at have hørt den et par gange.

[Draagmad]

Ja, den Cohen-skive står bestemt også på ønskelisten her i huset.

Lige nu synger denne skønhed:

[LH2A]

Rock Candy Funk Party: We Want Groove
Lytter for 2. gang på Youtube. Fandt dem i går aftes, næste lyt bliver vist på LP
http://www.youtube.com/watch?v=HL0rJBZQ6jg&list=PLQmZLExMNHF6ihh9NatMP081sXzZMZztw

[LH2A]

Nu har jeg haft et par mdr. hvor jeg ikke rigtig var interesseret i at lede efter musikkøb. Jeg har købt en del i en periode og havde nok af både nye køb og i det velkendte fra musiksamlingen.

Nu melder lysten sig igen og så er det ud på de digitale jagtmarker.
Rock Candy Funk Party bliver købt om lidt og jeg er også nødt til at købe
Throwing Snow - Mosaic
https://soundcloud.com/throwingsnow/sets/throwing-snow-mosaic

Den får lunke anmeldelser. Men jeg synes nu den har en skøn vibe og behagelig vokal fra div. gæste artister. Men igen, jeg har jo også et svagt punkt for elektronisk musik med solid bassline og jeg finder til gengæld, at det ofte er en vokal på det jævne, som kan ødelægge et ellers godt elektronisk album. Så det meste af den genre jeg falder for og køber, er instrumentalt. Så, lækkert når det går op i en højere enhed med sang og elektronisk musik. Nu hører jeg på bøffer via PC, men det lyder til, at der er en tung, tung bassline på mange af numrene. Det finder jeg først rigtigt ud af når de 4 x 8'' får lov at levere varen, når jeg får dobbelt LP'en i hus.  

[LH2A]

CLUTCHY HOPKINS - THE STORY TELLER.jpg (60.6 KiB) Vist 7127 gange

Længe siden den var på sidst. Stadig god

[Draagmad]

Længe siden den var på sidst. Stadig god

Begge dele gælder også denne. Et dejligt genhør...

[LH2A]

@Draagmad Ja, det er nogen gange sjovt at "begrænse" sig til at udvælge et album ud fra dem man ikke har hørt længe. Nogen gange genopdager jeg endda noget musik som så bliver spillet jævnligt igen i en periode

[gurdet]

LH2A: Du graver lystigt nye og ukendte ting frem! Den der Rock Candy går da direkte i skelettet, lad os lige høre noget mere om den, når den når frem.

Jeg griber også til noget funky stads.


Marcus Miller: The Ozell Tapes (2003)

Langt bedre live end på studieindspilningerne - anbefales!