For 15 timer siden lyttede jeg til Ravels La Valse. Scenen var sat i smukke omgivelser. Aalborgs nye musikalske vartegn. Symfoniorkestret fremførte værket under ledelse af Petri Sakari. Et værk som spænder over hele orkestrets dynamiske og musikalske formåen. Bravo.
Koncertens overskrift var: ”Orgelkoncert med franske undertoner” og Ravels værk kunne med rette betragtes som orkestrets opvarmning til hvad der måtte vente. Da efterklangen efter publikummets bifald havde lagt sig, rettede sceneteknikerne an til det helt store. Forude ventede Samuel Barbers Toccata Festiva. Hertil krævedes et orgel og en organist. Til lejligheden havde man inviteret en af verdens bedste organister, Olivier Latry fra Paris til at træde pedalerne.
Mens vi spændt ventede på Olivier Latry, baksede sceneteknikerne med tilkoblingen af orglets mobile spillebord, som efter planen skulle placeres foran orkesteret. Som tiden gik kunne vi iagttage en stadig stigende frustration hos teknikerne, som baksede med kablerne og trykkede på diverse knapper. Det nordjyske publikum er et sindigt folkefærd som med overbærenhed nyder ventetiden ved at tale med sidemanden.
Hvad kan man også forvente sig af et instrument til blot 17 millioner kroner? Hvad med en organist fra Paris og publikum til en orgelkoncert uden orgel? Nå, omsider efter en længere pause, hvor fiaskoens tydelighed står præget i sceneteknikernes ansigter, finder man løsningen i at flytte organisten op til orglets spillebord og med bakspejl og partitur gør Olivier Latry - støttet af publikums bifald og latter – klar til Samuel Barber.
Det skulle da også vise sig at være den ufrivillige pause værd. Samuel Barbers Toccata Festiva bortvisker enhver tvivl om organistens og musikkernes formåen. Et sandt fyrværkeri af musikalske klangflader. Ingen er i tvivl om at Olivier Latry har vækket orglet af sin dvale. Jeg vil undlade at bruge ord på at beskrive oplevelsen udover ordet: Imponerende!
Organisten ønskede at improvisere på orglet, men valgte fornuftigt at vente til efter pausen. Og det gjorde han så til publikums udelte tilfredshed. Ingen ud over Olivier Latry havde lagt mærke til, at der var endnu en fejl i orglet, som han kort demonstrerede for personalet og orkestrets dirigent. En fejl som tilsyneladende ikke stoppede Olivier Latry i at fortsætte til det symfoniske højdepunkt.
Saint-Saëns Symfoni Nr 3. ”Orgelsymfonien”. Her fik han lejlighed til at demonstrere orglets frekvensmæssige spændvidde. Betydningen af en 32 fods orgelpibe -16 Hz – som underlægning for symfoniorkestrets smukke strygerpassager efterlod gåsehud og ophøjet musikalsk velvære hos undertegnede.
Start med en oplevelse som denne hvis du er i tvivl om dit anlægs formåen.
- MusikkensHus.jpg (154.75 KiB) Vist 7429 gange
- Her er en indspilning med Olivier Latry som organist på to af værkerne fra koncerten i Aalborg.
- Olivier Latry.JPG (77.22 KiB) Vist 7413 gange