boydk skrev: hvis en bemærkning omkring prisen fra ydmyge, lille mig
Du burde vel føle dig smigret over at jeg dermed også regner dit udsagn for noget
boydk skrev: er du/de vel bare overhypersensitive eller på dansk: tøsefølsomme i for høj grad.
Det har du helt ret i. Jeg er nemlig træt af dem der konstant stiller sig op på ølkassen og proklamerer deres ubalancerede mening. Ubalanceret er naturligvis min tøsefornærmede opfattelse, men ikke fordi jeg er Accuphase ejer.
boydk skrev: Selv hygger jeg mig med et par Advance Acoustic MAA-1000 monotrin. Til mine små 4-ohms højttalere spytter de 80 watt kl.a/600 watt a/b ud, og det til under en tiendedel af de 300.000,-. Hvis det,som Henrik siger, er 96% af vejen, så er det rigelig fint for mig. Respekt for dem der har "kassen" til de sidste 4 % og 270.000,- (for at sætte dit angreb lidt i relief, min egen holdning er ikke absolutær, det var dig, der valgte at læse det på den måde). Hvis det gør mig til grin, så lever jeg såmænd fint med det.
Jeg ofrer heller ikke de summer på hifi, men respekterer dem som gør, og proklamerer ikke at de er til grin fordi de måske gerne vil betale 10-dobbelt for de sidste 5-10%. Det er et spørgsmål om hvor langt man ønsker at gå.
Min pointe er at du siger at de er til grin... Ja, jeg kan godt se at du ikke skriver "de er til grin", men at "det er til grin", hvilket dog for mig er det samme, idet en person er defineret af sine handlinger. I min verden siger du dermed at dem der bruger de summer på f.eks. en Accuphase forstærker er til grin, blot fordi de gerne vil have ikke flere, men bedre og bedre indpakkede watt. Tøsefornærmet igen? Helt sikkert. Absolutært? Ja, min holdning til at man bør behandle andre fornuftigt er helt klart ubøjelig. Jeg kunne bare godt tænke mig at folk ville opføre sig lige så ydmygt på forum som de ville i virkeligheden, og tænke sig om inden de trykker på Enter/Udfør/Gem osv, og ikke bare splurter deres mening ud - i virkeligheden ville man nemlig hurtigt se om man har stødt nogen, og så ville man sige undskyld, men det kan man ikke på nettet, og derfor bør man tænke sig lidt mere om.
Men sådan er jeg bare, og det skal internettet også nok sørge for at håne mig for.