ZIG skrev:Er der en, der stille og roligt kunne forklare de akustiske principper, der kan give disse uventede virkninger.....?
Altså - hvorfor virker det?
Zig
I øvrigt Zig... Det er jo faktisk de ventede virkninger, da det her er en veldokumenteret og velgennemprøvet metode.
Nu spørger du hvorfor det virker, og måske er der i virkeligheden mere svaret på, hvordan det virker. Mine bud på, hvorfor det virker:
LINEARISERING
Det har en positiv virkning rent lydmæssigt, når frekvensgangen er ret forstået som i, at frekvensgangen eks følger den B&K kurve, som er vist tidligere i tråden. I praksis er dette vanskeligt at opnå ved lave frekvenser, når man putter en kasse (højttaleren) ind i en anden kasse (rummet). De interagerer med hinanden og det skaber buler og dale på frekvensgangen i frekvensområdet op til ca 100 - 200hz. Med lineariseringen fjernes virkningen af at putte en kasse ind i en kasse, der ryddes op i lydbilledet som Morell udtrykte det. Og med denne metode gør man det uden overhovedet at pille ved den primære signalvej.
MEMBRANAREAL
Stort membranareal i bassen har bare en helt anden måde at flytte luften. Der opleves dynamik og realisme som ikke høres med et lille membranareal. For at få denne effekt af det store membranareal fordrer det jo så, at sub(s) spiller op i det område af bassen, hvor ens stereohøjttalere spiller. Denne effekt fås ikke, hvis man eks har højttalere, der kan gengive ned til 40hz og så lader sin sub køre 20hz - 40hz for at ''fylde en oktav ind'. Sub(s) skal køre højere op i frekvens og spille parallelt med basenhederne i højttalerne, hvis man vil have denne effekt. Her er der så en balance, som skal findes, man kan ikke bare gå så højt op man vil. Jeg kører til 85hz og deler med 48dB/okt, og det virker uden negativ inflydelse. Hermed er membranarealet i bunden forøget fra 2 x 12" til 2 x 12" plus de 2 x 15".