De fysiske forretninger fortjener at dø.

[Kim Olsen]

Med den ret provokerende overskrift vil jeg godt lægge op til debat. Ret kort fortalt, så mener jeg at de alm. fysiske forretningers tid er ved at være forbi – fordi at deres eksistens er meningsløs. Specialforretninger – de skal nok overleve, men resten… uhadada.

Lad mig kort opsummere hvorfor at jeg mener at de fysiske forretninger ikke ”nok”, men ”fortjener” at dø.

Jeg har på kort tid haft to meget kedelige oplevelser der gør at jeg er ved at blive stærk modstander af alt hvad der ikke er stærkt specialiseret, og med særligt kompetent personale.

Først var jeg hos en større elektronikkæde, her skulle der indkøbes bærbar computer til den bedre halvdel. Jeg antog inden at jeg gik til butikken at personalet nok ikke nødvendigvis var de mest vidende, for det har de sidste femten år lært mig at det er niveauet. Produkter, tillægsydelser mv. blev derfor undersøgt inden at jeg drog afsted. Sælgeren vælger dog at insisterer på at jeg skal købe en klargøringsydelse. Jeg spørger pænt hvad den dækker, og får at vide at de fjerner præinstalleret software der måske ikke er ønskværdigt, en proces man ellers selv hurtigt er fem-seks timer om (her skal lige indskydes at jeg senere af omveje får at vide at det også dækker backup, emailopsætning mv. – det vidste ekspedienten bare ikke). Jeg meddeler ekspedienten at den proces er jeg ganske godt bekendt med, og at jeg udføre den såkaldte service en fire-fem gange om året for venner og bekendte, og at det i øvrigt ikke tager mere end højest ti minutter, jeg havde i situationen lidt meget lyst til at tilføje ”hvis man ved hvad man laver”  - men undlod dog. Herefter følger en inkvisitoriske afhøring fra ekspedienten, der for det første stiller meget store spørgsmålstegn ved mine it-kompetencer og min tidsberegning. Det skal han i udgangspunktet have lov til, men rent salgsteknisk er det bare ikke særlig smart, heller ikke når man er alvorligt aggressiv i sit tonefald. Jeg må så af tre omgange forklarer at jeg arbejder i et IT firma, og nok mener at jeg selv kan klare det – det tog så i øvrigt også kun syv minutter da jeg kom hjem. Vel oppe ved kassen kan jeg så se at kvitteringen indeholder klargøringsydelsen, der så manuelt er blevet slettet, udgangspunktet er åbenbart at ekspedienten SKAL sælge ydelsen til kunden, og det forklarer også den ekstremt insisterende tone. Jeg har så senere fået en undskyldning om at vedkommende kom fra en anden forretning der er velkendt for kun at føre et mærke, og ikke vil anerkende Forbrugerombudsmandens retningslinjer. Jeg er naturligvis ret lamslået over forretningens åbenlyse fokus på meningsløst mersalg, og ekspedienter der skal sælge ydelser de ikke ved hvad er.

Se allerede her fortrød jeg bitterligt at jeg ikke bare havde handlet online, for det var ærlig talt den ringeste indkøbsoplevelse jeg nogensinde har prøvet, alligevel vælger jeg to uger senere at gå i en anden, også meget kendt, men dog mere hifiorienteret forretning for at købe nyt tv da det gamle var afgået ved en meget voldsom død.

Det fortrød jeg også. Det korrekte TV var udvalgt på forhånd, men var ikke rigtigt på lager nogen steder, så jeg prøver en forretning der – måske – har det på lager. Jeg finder rigtigt nok det tv jeg vil have, jeg er allerede her, efter fem sekunder blevet kontaktet af en ekspedient, så langt så godt. Jeg spørger om det nu også er den model med med HDR – vel vidende at det er det, for det siger både internet og infoskiltet, men man skal jo lige være helt sikker. Svaret er her et rungende nej, der skal man op i den større model ved siden af, der så også koster 60% mere. Se her er jeg endnu mere paf, for der er reelt tre muligheder:
1: Man magter ikke at dobbeltchecke infoskiltet
2: Man ved intet om de produkter man sælger
3: Man forsøger at manipulere kunden til at købe et langt dyrere produkt.¤

(TV'et var blevet fysisk inspiceret for at checke at infoskilt og tv passede sammen).


Jeg ved ikke helt hvad der er værst af de tre muligheder, eller af de to købsoplevelser, eller rettere en, for jeg blev så irriteret at jeg valgte at gå min vej uden at købe det ellers stærkt eftertragtede tv.

Efter at have grublet lidt, og overvejet både Fonas død, og Computercitys snarlige komatilstand, ja så må jeg konkluderer at det er velfortjent.

Hvis man ikke kan give noget service der ikke findes ved internethandel, hvis man ikke ved noget om produkterne eller de tillægsydelser man sælger, og hvis man ingen respekt har for kunderne, så fortjener man at dreje nøglen om og lide en stille men sikker død. Dem der står tilbage, dem der kan levere den service og viden der skal til – de skal nok klare sig, resten, de fortjener at dø, for de har ingen eksistensberettigelse. Min eneste beklagelse er at det vil tage mange år, for der er stadigt rigtigt mange mennesker der ikke sætter pris på, og ikke vil betale for ekstra service og viden, de vil hellere snydes af 16 årige handelsskoleelever der har lært fire standardsalgstaler udenad.

[Tweaker]

Helt enig. Har også oplevet det med klargøring, sikkert samme sted som dig. Plus at man nærmest skal slås med sælgeren, og hæve stemmen, for at få forklaret man ikke vil have diverse ydelser og forsikringer, og hvad har vi.

Sidste år købte jeg en computer til mig selv, og blev også tilbudt klargøring, og fik efter en længere palaver forklaret sælgeren at jeg ikke ville have den. Jeg bliver så heller ikke bonnet for det, men da jeg kommer ud på lageret, så viser det sig at alle dem de har ER klargjort. Nåh, jeg tager så sådan en, og gendanner den, og så er jeg ude over det pjat.

Nøjagtig det samme sker da jeg i år skal købe computer til den bedre halvdel. Og der har de også kun klargjorte, som jeg selvfølgelig ikke ville betale for.

Jeg håber bare at vi får lov til at beholde vores tilbageværende hifi special forretninger, med den gode service. De fleste af dem der er tilbage overlever kun på super service. Uden den så slår nettet dem ihjel.

[Bevensee]

Da jeg for nylig købte en Cromecast i det der engang var fona ved Nørreport, blev jeg noget paf over, at ekspedienten ikke vidste, hvad Tidal er   .

[Jenslyn]

Jeg tror måske også det kommer an på den enkelte butik og produktgruppen.

Jeg har flere gange fået overraskende god service hos den lokale Elgiganten, ved køb af hvidevarer. Her er der flere(!), kompetente vejledere, dog også uvidende trainees.

Mine forventninger har nok heller ikke været så høje, så det har måske været nemt at overraske positivt.

Endvidere har det været muligt at forhandle en god pris i den fysiske butik, hvilket der nok er begrænset (ingen) mulighed for ved nethandel.

[Jowda]

Problemet skyldes den måde man driver forretning på nu til dags. De fleste store kæder er multinationale forretninger. De bruger skattesystemet til at udkonkurere små lokale forretninger.
Det fungere på den måde at man har hovedkontor i et land, hovedlager i et andet land, og sælger varen i et tredje land. Og for at undgå problemer med skatte systemet, aflægger man skatteregnskab i et fjerde land, som ingen økonomiske interesser har i forretningen.På den måde kan man undgå at betale mere i skat, end man selv har lyst til.

Indkøberne på hovedkontoret køber varene billigt i asien, og sætter dem på lager til en høj pris. Dette er en finiansiel transaktion, som er skattefri, fordi varen aldrig ankommer til det land den er købt i. Forretningerne skal så købe varerne på hovedlageret til en høj pris, nogen gange højere end den salgspris de skal sælge den til, andre gange lige under salgprisen. Altså er der næsten ingen fortjeneste, og dermed heller ingen skatter. For at forretningen så kan overleve, skal medarbejderne sælge masser af tillægsydelser, for de tjener jo ingenting på varerne. Typisk ligger fortjenesten på varer i forretningen mellem -15% og +15%, det er derfor de forsøger at trække folk væk fra slagtilbuddene og over på en dyrere vare. Hvis de kan sælge en dyrere vare, slipper de for at prakke folk en masse tillægsydelser på, for at få salget i plus.
Da det ikke altid er muligt at få forretningerne til at give overskud, bruger hovedkontoret så noget af deres fortjeneste til at støtte forretningerne økonomisk. Dette er dog også skattefrit, da det er en investering i selskabet.

Et andet problem er, at medarbejderen typisk skal kunne tjene sin egen løn hjem i tillægsydelser. Ellers ender han med at blive fyret. Den typiske medarbejder i en kædeforretning er deltidsansat mellem 18 og 25 år. Lønnen er mindsteløn + bonus af fortjeneste. Udskiftningen af personale er stor, der er mange studerende at tage af, så man bruger dem så længe de gider at knokle for lav løn, og så skifter man dem ud med nye uvidende personer. Derfor er der ikke meget viden at komme efter.

Så næste gang du ser et slagtilbud i en stor kædeforretning, så ved du at det indirekte er skatteborgerne der betaler rabatten. Og vores politikere hylder den globalistiske dagsorden, velvidende at den ender med at køre vores samfund i sænk. Men de har jo også deres på det tørre.

[Bevensee]

DEsværre har Jowda nok ret  

Er det i øvrigt ikke den model Vestager udfordrer kraftigt ved at erklære det konkurrenceforvridende overfor de ikke-multinational selskaber? Jeg mener at huske, at hendes sag mod Starbucks netop gik på det.

[Nrik]

Problemet med internetforretninger er til gengæld, at når man køber en printerpatron til kr. 89,75 så bliver man spammet om at de tænker sååååå meget på deres kunder og om man ikke nok vil rate sin købsoplevelse.

At købe en printerpatron er f..... ikke nogen oplevelse, det er blot at få dækket sit behov.

[grausam]

Transferpricing er ikke lovligt, og forfølges skarpt af skat.

http://www.skm.dk/skattetal/analyser-og ... sferpriser

[Jowda]

Transferpricing er ikke lovligt, og forfølges skarpt af skat.

http://www.skm.dk/skattetal/analyser-og ... sferpriser

Det er virksomhederne ligeglade med. Skat har ikke styr på en skid, og da ejerne sidder i andre lande, er det meget begrænset hvilken risiko de løber.

Forøvrigt er den arikel du linker til meget optimistisk. De antager at tabet ved transferpricing kun udgør ca. 5 mia om året. Det vil sige de går ud fra der kun er en 4-5 større selskaber i danmark der benytter sig af transferpricing.  

[Gekkofinger]

Køber al mit hifi brugt, så får man en snak med ligesindede med og det man søger. Sælgere lever af salg, så dem om det og deres tillægs udgifter. Problemet er ofte, for de fysiske butikker, at kunden kommer og kikker og dernæst køber på nettet. I DK er vi vist ret heldigt stillet i forhold til computerudstyr og priser. Ved ikke lige med hifi? Oftest er det billigere, eller samme pris, at købe her hjemme når der skal fragt + div. på en vare fra andet land. Udvalget af fysiske butikker er faldende indenfor elektronik. Dog siger det amerikanske marked, at 2 kanals salget er større end surround. Jeg har oplevet ret negative ting i forhold til rep. af computer/elektronik, hvor forhandler sig, at de har kikket på en vare og den er ok. Og man meget tydeligt kan se, at det har de ikke. 3 gange rep. og tidsforbrug hører Fona tiden til. Til gengæld har jeg oplevet, at mindre butikker bare stikker én en ny varer som god service. Vi hader alle strømgiganten, men besøger den mod vores vilje af nød?

[LarsL]

Der sælges også high end kabler og andet tilbehør rundt omkring i diverse butikker.

[Bevensee]

Der sælges også high end kabler og andet tilbehør rundt omkring i diverse butikker.

Så er det måske ikke så slemt hvis de lukker...

[Kaj.]

Hvad med at vende overskriften 180 grader?

Kunderne fortjener, at deres fysiske butik lukker. Inden da fortjener de, at blive betjent som beskrevet.

Kravet om den bedst mulige service og betjening er gennem årene gået hånd i hånd med kravet om den størst mulige rabat. Den billigste pris. Spørg de der betjener kunder i en fysisk butik.

Internettet har sat turbo på prislavinens rutschetur. Hvor er pengene til at betale for den kompetente vejledning, når man efterfølgende handler på nettet? Hvis man tror en sælger i branchen  får glæde af topskattelettelser har man krav på at få sine skolepenge tilbage.

Jeg har selv været aktiv bag ”gamet” på den anden side af salgsdisken. Uanset oparbejdet ”knowhow” har der med arbejdsgivernes utallige bortforklaringer ikke været råd eller udsigt til lønforhøjelser de sidste mange år. Slutresultatet, guleroden (en beskeden bonus) blev flyttet længere ud af pinden på æselets ryg hver gang man skrev under på en ny lønaftale. Uanset hvor mange tillægsydelser man fik stillet i udsigt. Solgt til kunden. Presset forekom mig uholdbart. Utroværdigt.

Derfor valgte jeg afkørslen til efterlønnen.

Som vidne til 36 års ”udvikling” er vi som kunder selv ude om det, når vi fedter med betalingen. Hånden på hjertet. Hvem kan tillade sig at forvente service og god betjening og samtidig nægte at betale for den?

Derfor dør de fysiske butikker.

[stoi]

Min svigerfar er guf for sådanne sælgere. Sidst han købte en computer, betalte han mere i tillægsydelser end for selve computeren. (klargøring, backup, forsikring) Men han er også computerforskrækket at han har benyttet sig ad det adskilllige gange.

Det er jo ikke nogen nyhed at fysiske butikker lever af at sælge tilbehør. En kamerat jeg har arbejdede i mange år i en fotobutik, som kun overlevede af to grunde.

1. Den lå i Hellerup, hvor folk betalte ganske høje priser for fremkaldelse (nogen får stadig fremkaldt)
2. camera og lignende var kun marginalt dyrere end på nettet, men der var rigtig god avance på usb-kabler, hukommelseskort, tasker og andet tilbehør.

[DJakob]

Der er for alvor begyndt at brede sig et positivt trend hos de lokale hifi-forhandlere, og det er deres lyst til også at forhandle brugt hifi-udstyr.

Dette mener jeg bestemt er vejen frem, og bidrager til bæredygtige løsninger. Der findes ufatteligt meget lækkert brugt grej, der er tale om et enormt stort marked som forhandlerne selvfølgelig skal have del i, hvis de vil overleve. For manges vedkommende er det at købe nyt ikke nødvendigvis det der er det mest interessante, men derimod at prøve noget andet, og her er brugt grej perfekt til formålet.

Jeg er også tilhænger af at støtte den lokale forhandler, og har oplevet flere gange at få en pris der kommer tættere på hvad nettet kan tilbyde. Jeg forventer ikke total prismatch, men nogengange er viljen til at mødes ikke stor nok, og så går den handel i vasken.

Problemet skal måske også findes i prissætningen. Et godt eksempel er Britiske Naim Audio, som forlanger den samme pris for sine produkter uanset hvor i verden du køber disse. Dette betyder også, at brugtpriserne er langt mere stabile end så mange andre produkter.... Naim fører en kvalitet, hvor de kan tillade sig denne "arrogance", det er måske ikke alle brands der kan dette