af Kim Olsen » søn okt 02, 2016 02:06
Med den ret provokerende overskrift vil jeg godt lægge op til debat. Ret kort fortalt, så mener jeg at de alm. fysiske forretningers tid er ved at være forbi – fordi at deres eksistens er meningsløs. Specialforretninger – de skal nok overleve, men resten… uhadada.
Lad mig kort opsummere hvorfor at jeg mener at de fysiske forretninger ikke ”nok”, men ”fortjener” at dø.
Jeg har på kort tid haft to meget kedelige oplevelser der gør at jeg er ved at blive stærk modstander af alt hvad der ikke er stærkt specialiseret, og med særligt kompetent personale.
Først var jeg hos en større elektronikkæde, her skulle der indkøbes bærbar computer til den bedre halvdel. Jeg antog inden at jeg gik til butikken at personalet nok ikke nødvendigvis var de mest vidende, for det har de sidste femten år lært mig at det er niveauet. Produkter, tillægsydelser mv. blev derfor undersøgt inden at jeg drog afsted. Sælgeren vælger dog at insisterer på at jeg skal købe en klargøringsydelse. Jeg spørger pænt hvad den dækker, og får at vide at de fjerner præinstalleret software der måske ikke er ønskværdigt, en proces man ellers selv hurtigt er fem-seks timer om (her skal lige indskydes at jeg senere af omveje får at vide at det også dækker backup, emailopsætning mv. – det vidste ekspedienten bare ikke). Jeg meddeler ekspedienten at den proces er jeg ganske godt bekendt med, og at jeg udføre den såkaldte service en fire-fem gange om året for venner og bekendte, og at det i øvrigt ikke tager mere end højest ti minutter, jeg havde i situationen lidt meget lyst til at tilføje ”hvis man ved hvad man laver” - men undlod dog. Herefter følger en inkvisitoriske afhøring fra ekspedienten, der for det første stiller meget store spørgsmålstegn ved mine it-kompetencer og min tidsberegning. Det skal han i udgangspunktet have lov til, men rent salgsteknisk er det bare ikke særlig smart, heller ikke når man er alvorligt aggressiv i sit tonefald. Jeg må så af tre omgange forklarer at jeg arbejder i et IT firma, og nok mener at jeg selv kan klare det – det tog så i øvrigt også kun syv minutter da jeg kom hjem. Vel oppe ved kassen kan jeg så se at kvitteringen indeholder klargøringsydelsen, der så manuelt er blevet slettet, udgangspunktet er åbenbart at ekspedienten SKAL sælge ydelsen til kunden, og det forklarer også den ekstremt insisterende tone. Jeg har så senere fået en undskyldning om at vedkommende kom fra en anden forretning der er velkendt for kun at føre et mærke, og ikke vil anerkende Forbrugerombudsmandens retningslinjer. Jeg er naturligvis ret lamslået over forretningens åbenlyse fokus på meningsløst mersalg, og ekspedienter der skal sælge ydelser de ikke ved hvad er.
Se allerede her fortrød jeg bitterligt at jeg ikke bare havde handlet online, for det var ærlig talt den ringeste indkøbsoplevelse jeg nogensinde har prøvet, alligevel vælger jeg to uger senere at gå i en anden, også meget kendt, men dog mere hifiorienteret forretning for at købe nyt tv da det gamle var afgået ved en meget voldsom død.
Det fortrød jeg også. Det korrekte TV var udvalgt på forhånd, men var ikke rigtigt på lager nogen steder, så jeg prøver en forretning der – måske – har det på lager. Jeg finder rigtigt nok det tv jeg vil have, jeg er allerede her, efter fem sekunder blevet kontaktet af en ekspedient, så langt så godt. Jeg spørger om det nu også er den model med med HDR – vel vidende at det er det, for det siger både internet og infoskiltet, men man skal jo lige være helt sikker. Svaret er her et rungende nej, der skal man op i den større model ved siden af, der så også koster 60% mere. Se her er jeg endnu mere paf, for der er reelt tre muligheder:
1: Man magter ikke at dobbeltchecke infoskiltet
2: Man ved intet om de produkter man sælger
3: Man forsøger at manipulere kunden til at købe et langt dyrere produkt.¤
(TV'et var blevet fysisk inspiceret for at checke at infoskilt og tv passede sammen).
Jeg ved ikke helt hvad der er værst af de tre muligheder, eller af de to købsoplevelser, eller rettere en, for jeg blev så irriteret at jeg valgte at gå min vej uden at købe det ellers stærkt eftertragtede tv.
Efter at have grublet lidt, og overvejet både Fonas død, og Computercitys snarlige komatilstand, ja så må jeg konkluderer at det er velfortjent.
Hvis man ikke kan give noget service der ikke findes ved internethandel, hvis man ikke ved noget om produkterne eller de tillægsydelser man sælger, og hvis man ingen respekt har for kunderne, så fortjener man at dreje nøglen om og lide en stille men sikker død. Dem der står tilbage, dem der kan levere den service og viden der skal til – de skal nok klare sig, resten, de fortjener at dø, for de har ingen eksistensberettigelse. Min eneste beklagelse er at det vil tage mange år, for der er stadigt rigtigt mange mennesker der ikke sætter pris på, og ikke vil betale for ekstra service og viden, de vil hellere snydes af 16 årige handelsskoleelever der har lært fire standardsalgstaler udenad.
Krone siger du? nej den har jeg ikke på hovedet, den står der med skriften "DC300"