Ha Ha - Kaj musikkens detaljer kan nu aldrig blive et forstyrrende element
At lytte kan kræve koncentration - men naturligvis kan man ikke lytte lige koncentreret hele tiden. Og boligen har andre formål end kun hifi.
Mht. sweetspot og refleksioner så sætter forskellige højttalere forskellige standarder, hvor det måske er en anden udfordring, at få placeret et par dipoler i et rum for ikke, at tale om, at sweetspot med nogle panelhøjttalere begrænser sig til stort set kun en position, hvor bare man rykker sig 20 cm kan ændre en hel del på det hele. Bevæger man sig off-axis kan frekvenskarateristikken være en helt anden.
I starten af tråden foreslås det at MikkelB anskaffer et par subwoofere. Den slags har jeg ikke så mange erfaringer med. Jeg ved dog, at der kan opstå en problematik med, at få tingene til, at hænge sammen med resten af lydbilledet.
I bedste fald inkluderer subwoofere jo en form for elektronisk delefilter, så man kan aflaste sidesystemet, men ellers kommer man jo ikke uden om, at selve anlægget også sætter nogle begrænsninger
Ikke desto mindre kan forhandlerens råd om bare, at købe noget bedre gear jo virke lidt vanvittigt. De fleste er jo glade for det gear som de har - eller måske ikke planer om, at hælde større beløb i nyt gear for indeværende.
Og det falder jo i sidste ende også lidt tilbage på hvad man så vil gøre for, at bedre eller opgradere den lyd man har. Et effektrin til det andet højttalersæt for MikkelB kunne da være et bud på noget der kunne realiseres for et rimeligt beløb.
Mht. akustik så kan det på den ene side blive så dyrt eller besværligt, at de færreste af os kan være med. Men på den anden side kan man altså også gøre små ting med forholdsvis stor virkning for få penge.