Analogueman skrev:Indkøbsstimen fortsætter
The National - Sleep Well Beast
Black Country Communion - BCCIV
The War on Drugs - A Deeper Understanding
Indkøbt hos RecordPusher i Odense. Værd at besøge, men man skal lige tage en dyb indånding og forcere udgravningerne i bymidten for at nå frem (og så er det altså ikke værre ).
The National har jeg fulgt siden deres første udgivelse, og de laver intens rock-musik, men lyder alligevel som om de aldrig har travlt. Deres seneste udgivelse var måske lidt for sikker, men her er de tilbage i storform med en lidt mere "vovet" stil, hvor de tør åbne musikken med mere markante synth-flader og indslag af electronica. Skænk en stor whisky og slyng den langsomt rundt i glasset, mens du lader musikken synke ind.
Black Country Communion er supergruppen, der er garant for at løfte arven efter Led Zeppelin, Deep Purple og andre bluesinspirerede grupper, der dyrkede den tunge rock i begyndelsen af 1970erne. Stilen er tung (men ikke heavy), mørk og alvorlig, men båret af stærke melodier og rock-musikere, der kan deres håndværk bedre end de fleste og fortsat formår at levere det med nerve og autoritet. Glenn Hughes er med rette "The Voice of Rock", og det er lettere uforståeligt for mig, at man som 66 årig fortsat kan have sådan en stemme.
The War on Drugs er svære at sætte i bås. Jeg vil sige, at de spiller amerikansk "heartland rock" med inspirationskilder som Bob Dylan, Tom Petty, Neil Young, Bruce Springsteen og John Mellencamp. Deres nyeste udspil er måske ikke helt så musikalsk interessant som forgængeren Lost in the Dream, men vinder til gengæld på klarhed i produktionen. Melodierne er (fortsat) stærke, og de musikalske kvaliteter er blevet så meget mere åbenlyse, nu hvor man ikke længere skal kæmpe sig vej gennem tidligere tiders ujævne og low-fi lignende produktion. Det er musik til landskabspanoramaer, åbne vidder og et lille stik af smerte eller melankoli i hjertet.
Brugere der læser dette forum: Google [Bot] og 0 gæster