Kaj. skrev:Vinyl fra dengang man optog analogt, med den analoge båndoptagers hystereseforvrængning som bidrag til lyden, suppleret med "lyd" og forvrængning fra forstærkeren, som driver skærehovedet og dets ulinearitet, suppleret med pickupens ulinearitet og forvrængning plus diverse mekaniske støjkilder fra aftastningen .... ikke at forglemme RIAA problematikker .... "er helt klart bedre end den moderne digitale fremgangsmåde".
Alt dette magter den digitale teknik ikke at pakke gengivelsen ind i.
klimbim skrev:Fremragende idé vi dropper alt det der måle hokuspokus og nøjes med at forholde os til hvordan det rent faktisk lydder.
Jandk skrev:klimbim skrev:Fremragende idé vi dropper alt det der måle hokuspokus og nøjes med at forholde os til hvordan det rent faktisk lydder.
I samme åndedrag kan man så prøve på at sørge for at gøre sig selv tilfreds i stedet for at prøve at overbevise alle andre om hvad der er rigtigt så de bliver tilfredse
Jandk skrev:klimbim skrev:Fremragende idé vi dropper alt det der måle hokuspokus og nøjes med at forholde os til hvordan det rent faktisk lydder.
I samme åndedrag kan man så prøve på at sørge for at gøre sig selv tilfreds i stedet for at prøve at overbevise alle andre om hvad der er rigtigt så de bliver tilfredse
nilsvalla skrev:Kaj
Uanset, hvor meget digi er bedre end analog, var digi ikke en mulighed, de havde i analogdagene. At genindspille materialet fra dengang digitalt, vil fremstille musikken anderledes end det var tiltænkt. Et godt eksempel på, hvordan "bedre" udstyr påvirker til et andet resultat, er: Kan du huske Jethro Tull?
Tilbage først i 70érne, sang Ian Anderson med en helt speciel ambient lyd (kort ekko), som var et af gruppens kendetegn. (sikkert lavet med båndsløjfer).
Denne "brede" lyd på vocalen, havde de også med til koncerterne.
Når pladerne med den "brede" lyd på vocalen, bliver afspillet af moderne slanke pu-nåle, høres ikke mere den "brede" enlige vocal, men i stedet, Andersons stemme fra tre punkter (en i midten og en fra hver HT).
Bevares, man kender pladerne og kan sagtens fornemme den "brede" lyd, fordi man ved den er der.
Jeg kan forstille mig Jethro Tull, havde indspillet en smule anderledes, hvis man dengang lyttede på "moderne" nåleslibninge.
Men summa-sumarum, der er vel ingen, som ikke regner moderne fineline-slibninger bedre end koniske, på trods af det lidt anderledes resultat i fh til "original-udstyret", noget sådan musik bør afspilles med, hvis dagsordnen er "tro mod musikken".
Tilbage til Generelt & Andet Hi-Fi
Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst