Hifi vs High End

[klimbim]

Tilbage til emnet eller i hvertfald lidt tættere på
Har for er års tid siden haft mulighed for at lytte til 2 identiske forstærkere i det segment man kalder high-end.100k+til min Store overraskelse lød de meget forskelligt. Jeg var godt klar over at et setup kan lyde meget forskelligt når man sætter det ind i forskellige omgivelser. Det kan lyde lige fra aldeles fremragende til direkte fælt. Men at to top high-end forstærkere kunne lyde så forskelligt i den samme opsætning i samme rum det var lidt en overraskelse. Jeg har for en del år sidden lavet det samme Experiment med rør forstærkere der var som ventet forskelle men ikke så markant som jeg havde forestillet mig..det får mig til at tænke på om det man betaler for i virkeligheden er et brand.og ikke som man håber på nøje udvalgte komponenter der sikre høj ensartethed.

[nilsvalla]

Væk fra emnet igen  

Med hensyn til vinyl, syntes jeg delingen af sub, bliver lidt mere logisk.
Bassen under 70/80hz er på analog-mediet indskrevet i mono.
Har prøvet med højere afskæring, men syntes så at risikere subbassen, gør opmærksom på sig selv. (lyder i værste tilfælde af pap)
Og med delingen under, risikerer man hul i billedet.
Har ikke været i en situation en til to sub, ikke har kunne klare.  

[Jandk]

En subwoofer må aldrig deles over 80 Hz med mindre det er med korrektion a la Lyngdorf

[nilsvalla]

En subwoofer må aldrig deles over 80 Hz med mindre det er med korrektion a la Lyngdorf

Den forklaring køber jeg gerne.

[Kaj.]

Klokkeblomst spørger i trådens indledning: Hvad vælger i, og hvorfor...for hvis man ikke har råd til det hele på en gang må man prioritere?!

Efter femten siders forklaringer er min konklusion, at vi alle tilstræber det bedst mulige. Vores individuelle personlige ideal. Afvejet efter smag og økonomi.

Henvendt til alle. Er det ikke fuldstændig ligegyldigt hvor på skalaen kvaliteten befinder sig og hvorvidt andre er enige med dit valg?

[Analogueman]

Klokkeblomst spørger i trådens indledning: Hvad vælger i, og hvorfor...for hvis man ikke har råd til det hele på en gang må man prioritere?!

Efter femten siders forklaringer er min konklusion, at vi alle tilstræber det bedst mulige. Vores individuelle personlige ideal. Afvejet efter smag og økonomi.

Henvendt til alle. Er det ikke fuldstændig ligegyldigt hvor på skalaen kvaliteten befinder sig og hvorvidt andre er enige med dit valg?

Tak til Kaj for at forsøge at bringe tråden tilbage på sporet.

Ja, det er sådan set ligegyldigt, hvad andre synes om mine valg, da det jo er mig, der skal lytte til mit hi-fi (eller high-end). Så det er først og fremmest mine behov, der bliver prioriterede. Men erfaringsudveksling er altid velkommen, hvilket vel er en af de primære årsager til, at vi har fora som fx Nerds.

Jeg skifter ikke så ofte ud i anlægskæden, men når jeg endelig gør, så har mine seneste køb nok haft en tendens i retning af at være high-end.

Bedste eksempel herpå er nok mine Vivid Audio Giya G4 højttalere, som næsten er high-end pga. følgende:

1) De lyder helt og aldeles fremragende (synes jeg)
2) Der ligger et omfattende udviklings- og testarbejde bag (med et godt resultat - ellers kunne det jo være lige meget)
3) Der er valgt proprietære materialer (fx er højttalerenhederne selvudviklede og ikke en anden producents - eventuelt modificerede - enheder)
4) Materialevalg og -form er sket under størst mulig hensyntagen til den lykkelige kombination af lydkvalitet, funktionalitet, langtidsholdbarhed og æstetik (det sidste vil nogle nok anfægte ...)
5) Forarbejdningskvalitet og finish er i topklasse
6) De er uden "bling", dvs. et meget nøgternt produkt, hvor der ikke er tilføjet noget betydningsløst ekstravagant (som fx forgyldte beskyttelsesgitre og diamantbesatte fartstriber). De er således først og fremmest mere et sofistikeret produkt end et egentligt luksusprodukt

Ovennævnte giver så også en slags definition på, hvad jeg forstår ved high-end.

Når jeg benævner mine Giyaer som næsten high-end, så skyldes det, at de ikke er det ypperste, som producenten kan tilbyde. Hvis man har rummet til det, så er "de tre større brødre" nok bedre. Konceptuelt er de dog det samme.

Men da jeg har besluttet mig for, at storebrødrene aldrig vil kunne spille optimalt i mit kommende lytterum, og jeg derfor ikke vil kunne udnytte deres potentiale, så har jeg holdt mig til lillebror.

Så kan storebrødrene være nok så meget mere high-end

Min Hørning SATI Transference Titanium pladespiller burde egentlig også være high-end, men den har ikke budt på andet en skuffelser og frustrationer, siden den blev leveret.

Men det får I nok at høre om senere i en anden tråd, når jeg har taget yderligere dybe indåndinger

[Kaj.]

Det bliver spændende i en anden tråd at høre om et produkt der apropos denne tråds overskrift bør høre hjemme i den "høje ende". For ellers kan jeg godt se hvor svært det er at finde noget, som spiller blot nogenlunde …..  

Sati.jpg (144.07 KiB) Vist 4365 gange

[Analogueman]

Kaj, kodeordet her er “bør”. Når kendsgerningerne viser, at det ikke er tilfældet, så bliver man naturligvis skuffet og frustreret.

Men som sagt, så kommer der nok en uddybning heraf på et senere tidspunkt i en anden tråd.

At det bliver i en anden tråd skyldes så netop, at tråden kommer til at handle om skuffelser og frustrationer og ikke om high-end.

[nilsvalla]

Øv, hvor skuffende for dig.
Er spændt (hvis ellers sådan ord kan benyttes her) på høre om omstændighederne.

[digital_thor]

Pladespillere, spiller da netop på alle de typiske mentale tangenter, som findes i den menneskelige psyke, som netop er med til at holde skelsættende definitioner, som hifi og high-end i live.
Jeg tror simpelthen ikke at de fleste mennesker fortrækker at forholde sig konkret til livet - vi er ikke robotter. Vi har drømme, fordomme, dårlige/gode erfaringer osv. som trækker os rundt i manegen, selv når vi er overbevist om at vi 100% har styr på det hele.
En pladespiller er teknisk og teoretisk - fortid og aldeles overflødig - faktisk direkte fjollet.
Men rent oplevelsesmæssigt, skaber den en slags mental værdi for nogle - hvilket gør at der er stadig er en stor industri inden for området - af den simple årsag at mennesker har brug for noget der bevæger sig, fysik, dynamik og liv. Det starter tidligt med at vi ligger og leger med simpelt legetøj, som har en form og lyd. Senere - uanset alder - så er vi stadig tiltrukket af teknologi i dets simpleste form. Alle i en eller anden grad, bliver drevet af f.eks ild eller andre relativt simple fænomener. Og jeg indrømmer selv at et moderne stykke teknik, hvor jeg ikke kan indstille, pille eller justere noget - hurtigt mister min interesse.

Så min pointe er at, uanset hvor dyrt eller high-end det end måtte være - så er min påstand at der godt må være noget at arbejde med, men så snart der kommer for mange pludder pladder ord ind i debatten uden nogen form for fundering i reel velkendt videnskab - så falder den faktiske værdi og, vi står tilbage med gejl og gøjl, hvor ydelse sjældent er i førerpositionen.

High-end er typisk et spørgsmål om udseende og sjældent om ydelse. Det er nemlig ikke specielt dyrt at lave et vellydende produkt, som er holdbart og velfungerende, men ganske bekosteligt at lave noget gøjl, som vil kunne forføre den visuelt forførende side af vores sind.

[mugge]

Hvad er det, man siger:

The difference between men and boys
is the price of their toys.

Min pladespiller er dejligt legetøj. Og Def Leppards Hysteria lyder hammerfedt på den. Men synd den Hørning skuffer dig A-mand. Den er godt nok imponerende.

[Analogueman]

For nu at blive i citatland, så skal man ikke skue hunden på hårene ...

Jeg skal som nævnt nok med meget stor sandsynlighed uddybe senere.

Jeg kan på nuværende tidspunkt sige så meget, at konceptet er rigtigt tænkt, mens den tekniske udførelse på visse meget afgørende punkter er lige det modsatte.

Hvis vi skal vende tilbage til trådens emne, hvad synes I så om mit bud på en forståelse af, hvad high-end kan være, jf. mit tidligere indlæg om mine Vivid Audio Giya G4 højttalere?

[B. Lomholt]

“En pladespiller er fjollet” javel ja... Hvorfor dog..? Måske synes man teknikken er gammeldags? At det er så analogt at det gør ondt? Jeg ved det ikke, dog er der stadig musik, der i mine ører, og andres også, lyder bedst når det formidles via pickup, riaa og højttalere... Jeg har hørt via cd eller streaming hamrende vellydene optagelser, men det har jeg også på vinyl, hvor de 2 før nævnte medier ikke kunne følge med... Det er fakta jeg accepterer, uanset hvor gammeldags det virker  
Med venlig hilsen
Birger

[digital_thor]

For nu at blive i citatland, så skal man ikke skue hunden på hårene ...

Jeg skal som nævnt nok med meget stor sandsynlighed uddybe senere.

Jeg kan på nuværende tidspunkt sige så meget, at konceptet er rigtigt tænkt, mens den tekniske udførelse på visse meget afgørende punkter er lige det modsatte.

Hvis vi skal vende tilbage til trådens emne, hvad synes I så om mit bud på en forståelse af, hvad high-end kan være, jf. mit tidligere indlæg om mine Vivid Audio Giya G4 højttalere?

Hvis filter og enheder er nogenlunde sat sammen, så skulle der jo ikke være noget i vejen for at de ikke skulle spille ganske glimrende.
Men vi kan vist ikke komme uden om at der har været en del overvejelser ind over, hvad angår design  
En 3 vejs på fronten og bas i siden - meget klassisk, men ganske effektivt og uden tvivl en god måde at opnå fornuftig lydkvalitet.

[digital_thor]

“En pladespiller er fjollet” javel ja... Hvorfor dog..? Måske synes man teknikken er gammeldags? At det er så analogt at det gør ondt? Jeg ved det ikke, dog er der stadig musik, der i mine ører, og andres også, lyder bedst når det formidles via pickup, riaa og højttalere... Jeg har hørt via cd eller streaming hamrende vellydene optagelser, men det har jeg også på vinyl, hvor de 2 før nævnte medier ikke kunne følge med... Det er fakta jeg accepterer, uanset hvor gammeldags det virker  
Med venlig hilsen
Birger

Yes yes - hvilket også er helt fint. Jeg prøver blot at pege på den ekstreme bias, vi som mennesker besidder.
Det er helt korrekt at mange indspilninger kan være elendige, uanset mediet.
Men hvis det gøres korrekt, så kan du rent teknisk/teoretisk opnå mere eller præcis det sammen med en CD/streaming, som med en LP - men aldrig omvendt.
LP er pr. definition en inferiør teknik og det kan man ikke lave om på. Men jeg har skam hørt fine indspilninger fra LP alligevel.
LP vs CD har intet med lydkvalitet at gøre. CDøen er bare mere effektiv til at opnå det samme eller mere. Og hele fremskridtet/udviklingen i menneskets historie, har næsten altid været at gå efter at udvikle og forbedre.
Hvis man gerne vil have lidt forvrængning fra rør eller LP, så kan man jo bare mikse det ned i det digitale medie - hvilket er fint, som en præference. Men teknisk er det jo et tilbageskridt.
Så en LP kan jo måske være hi-fi- men ikke real-fi. High-end? måske - fordi her er der tale om en lidt mere løs definition, som beskriver noget, som værende i den høje ende, men ikke nødvendigvis om det er godt for lige dig eller mig.
Kan det derimod i en kontrolleret blindtest - altså med så lidt menneskelig bias, som muligt - påvise en vedvarende effekt og konsensus blandt en blandet skare af uvildige - ja så har vi måske fat i hvad der kan beskrives som hi.fi - altså høj troværdighed - og ikke lækkert gejl - aka personlig bias og præferencer.