i-anden skrev:Jeg vil have lov til at kalde ting der ikke kan høres hvis ikke man kan SE det for idiotisk. Det samme gælder gælder kabler som ingen endnu har kunnet påvise en forskel på andet end med sætninger som "jeg kan høre forskel". At du så føler at det er dig det handler om er vist mere dit problem end alle andres.
Der er masser af ting der kan måles men ikke høres og pudsigt nok er det kun inden for hifi at det er vendt på hovedet.
Man kan bare afbryde denne delvise off topic diskussion hvis der er mere om synergy horn.
Udover den Hetz som i-anden med flere køre på mig så vil jeg sige jeg har som sagt deltaget i blindtest hvor der med 100% sikkerhed er blevet konstateret markante lydforskelle på kabler. punktum færdig slut.
I-anden's sidste sætning som jeg har gjort fed er mere vigtig end han selv forstiller sig da han skrev det, naturligvis med en helt anden agenda/og logik end jeg tillægge det, symptomatisk det eneste vigtige denne latterlige diskussion spoiler i-anden skriver det gør han ubevidst. vil uddybe nærmere i det efterfølgende.
Klart skal man høre alle lydforskelle så skal der være hul igennem ens testanlæg , det virker ikke "kigge" igennemen en fedtet rude.
Jeg indrømmer det er meget besynderligt at vi kan skille lyden ud imellem forstærkerer og sågar kabler igennem højtalere som forvrænger 100-1000 fold mere end testobjekterne, (det påstår nogen så man ikke kan) selvom det er en etableret sandhed og har været det lige siden hifi´s barndom hvor det har undret hvad vores øre og hjerne kan i forhold i forhold til måleinstrumenter.
Noget af dette omtaler John Curl her på en underholdene og cool måde i en lidt gammel video, jeg mener dog at langt det meste stadigvæk er gældene og sandsynligvis også vil være det i fremtiden , men vi bevæge os heldigvis fremad hele tiden
https://www.youtube.com/watch?v=fZwS-oyqc3wJohn Curl omtale en metode som vist er gået mere eller mindre i glemmebogen , en metode som viser langt mere det vi oplever i forhold til mere traditionelle målingen, traditionelle målinger som fortæller meget lidt om hvad vi sanser med øre og hjerne. det er vist relativt almindeligt anekendt.
Metoden er udviklet af Hirata og er beskrevet på side 49 læg mærke til vi skriver 1981.
https://www.americanradiohistory.com/Archive-Wireless-World/80s/Wireless-World-1981-10.pdfSignalet der bruges er et kompliceret signal som ligner musik, transient plus et mere sinus-agtige signaler centreret omkring nul ,men med asymetri set i forhold til plus og minus, som det ses i musik.
Citerer indledningen:
"An impoportant problem still unsolved in audio is the correllation
between subjektive and objektive quantitie.
But it is more important to answer the question of why we kan distinguish
amplifire sound from the sound of a loudspeaker"
Et spørgsmål som fuldstændig nulstiller "nul fejls teorien" gør den betydningsløs hovedsageligt fordi den aldrig vil kunne opfyldes , spørgsmålet drejes mere hen i retning af at mængden af fejl ikke er alt afgørende hvis vi finder dem "naturlige", men visse former for fejl trigger os simpelhen til at opleve noget som dårligt/unaturligt lydende, ja endog måske som direkte faresignaler. mens andre fejl ikke rør os det mindste, det glider bare ned, selv i store mængder.
Min erfaringen er at konstruktion naturligvis spiller en rolle ,men også valg af materialer som i den sidste ende skaber "de uundgåelige fejlkomponenter" spiller en helt afgørende rolle for hvad vi oplever med øre og hjerne.
Vil også sige at hvad den etablerede branche kan opnår vedrørende lyd hi fi med få undtagelser ikke er et mål for mig, ambitionerne og målet er naturligvis laaaangt højre end det, hvorfor ellers være Diy mand??????