Det er naturligvis ærgerligt, at Danmark ikke kunne kvalificere sig. Men det giver dog den fordel, at man får får set mange andre lande i aktion da en dansk deltagelse som regel overskygger de andre kampe, både i medierne og i ens egen tv-kigning.
Jeg tænkte derfor, hvorvidt man kunne lave en tråd, der relaterer sig til dagens kampe? Naturligvis kan man det! Det skulle selvfølgelig have været i gang fra i fredags - men når DK ikke er med, så starter VM for mit vedkommende, når Italien kommer i kamp.
Egentlig er det et paradoks. Jeg elsker betingelsesløs angrebsfodbold. Jeg elsker den engelske tempofyldte naive tempostil. Jeg elsker hollandsk totalfodbold. Jeg elsker braziliansk sambabold. Men intet tænder lidenskaben i mig, som Squadra azurri.
Kombinationen af teknik, taktisk forståelse, kynisme og amore som binder italiensk landsholdsfodbold sammen, går under huden på mig som intet andet.
Så min hyldest til dagens VM-kompetanter, går udelt til Italien. Og denne gang vinder de! Skandalen der i disse dage hænger over italiensk klubfodbold, driver det italienske hold sammen, og det er netop det lim, som samler alle deres andre kompetencer til den vinderblandig, som gør at Cannavaro kan løfte VM-trofæet den 9. juli.
For at holde stilen har jeg netop siddet og hørt denne her på cd:

Der er skrevet om den i en anden tråd, så jeg vil ikke spilde spalteplads n beskrivelse her. Men den er værd at have i samlingen.
Skal det være italiensk popmusik, er der jo altid Eros Ramazotti, men wildcard'et går helt sikkert til Gianna Nannini, som havde hittet I Maschi i sen 80'erne, som jeg faldt pladask for (samme tidspunkt som den gyldne hollandske akse stillede op for AC Milan).

Har man sagt Italien, har man jo også sagt vin. Og når vejret er så varmt, er der ikke noget der er mere passende end en kølig Valpolicella. En vintype der er frugtrig, velsmagende og læskende, og efter min mening overset på det internationale vinmarked. Men som derfor ikke koster det vilde

I dag valgte jeg denne her, som er ganske udmærket:

God fornøjelse med Squadra azurri!!!!
PS: Kan ikke træffes på chatten mellem 21.00 og 22.53 i aften....