Dagens VM-skiver!

[becker]

Det er gået relativt upåagtet hen på dette forum, at verdens største sportsbegivenhed i disse dage går hen over skærmen..... det går bare ikke.

Det er naturligvis ærgerligt, at Danmark ikke kunne kvalificere sig. Men det giver dog den fordel, at man får får set mange andre lande i aktion da en dansk deltagelse som regel overskygger de andre kampe, både i medierne og i ens egen tv-kigning.

Jeg tænkte derfor, hvorvidt man kunne lave en tråd, der relaterer sig til dagens kampe? Naturligvis kan man det! Det skulle selvfølgelig have været i gang fra i fredags - men når DK ikke er med, så starter VM for mit vedkommende, når Italien kommer i kamp.

Egentlig er det et paradoks. Jeg elsker betingelsesløs angrebsfodbold. Jeg elsker den engelske tempofyldte naive tempostil. Jeg elsker hollandsk totalfodbold. Jeg elsker braziliansk sambabold. Men intet tænder lidenskaben i mig, som Squadra azurri.

Kombinationen af teknik, taktisk forståelse, kynisme og amore som binder italiensk landsholdsfodbold sammen, går under huden på mig som intet andet.
Så min hyldest til dagens VM-kompetanter, går udelt til Italien. Og denne gang vinder de! Skandalen der i disse dage hænger over italiensk klubfodbold, driver det italienske hold sammen, og det er netop det lim, som samler alle deres andre kompetencer til den vinderblandig, som gør at Cannavaro kan løfte VM-trofæet den 9. juli.

For at holde stilen har jeg netop siddet og hørt denne her på cd:

Der er skrevet om den i en anden tråd, så jeg vil ikke spilde spalteplads n beskrivelse her. Men den er værd at have i samlingen.

Skal det være italiensk popmusik, er der jo altid Eros Ramazotti, men wildcard'et går helt sikkert til Gianna Nannini, som havde hittet I Maschi i sen 80'erne, som jeg faldt pladask for (samme tidspunkt som den gyldne hollandske akse stillede op for AC Milan).


Har man sagt Italien, har man jo også sagt vin. Og når vejret er så varmt, er der ikke noget der er mere passende end en kølig Valpolicella. En vintype der er frugtrig, velsmagende og læskende, og efter min mening overset på det internationale vinmarked. Men som derfor ikke koster det vilde
I dag valgte jeg denne her, som er ganske udmærket:

God fornøjelse med Squadra azurri!!!!

PS: Kan ikke træffes på chatten mellem 21.00 og 22.53 i aften....

[kibri]

Din spÃ¥dom i opfyldelse - i gÃ¥r spillede det italienske landshold mere sammenhængende og løbevilligt, end jeg mindes at have set...
Tag det som et kompliment - jeg roser normalt ikke de hold jeg hader. HÃ¥bede dog at Ghana fik pryglet dem, men nej...

Var jeg kendt i samba, kom jeg med dagens indlæg. Mon ikke en anden tager teten?

Husk: Argentina vinder VM, efter en meget tæt finale mod Spanien.
Brasserne snupler i semifinalen. UK ryger ud i de indledende kampe og Sverige kommer stærkt igen ...

[becker]

hhmmm - jeg kunne jo prøve at definere det lidt bedre....

Har DU et landshold dit hjerte banker for (udover det danske), og som er med ved VM, så spring endelig på tråden. Saml den bare - pyt med om der er flere hver dag, det øger blot mangfoldigheden!

OvenpÃ¥ 2 ørkenvandringskampe i dag (den dag man er hjemme ved sin skoldkopperamte søn, viser de denondelynemig Sydkorea vs. Togo!!!), kan vi  jo alle se frem til at se Brasilien i aften mod Kroatien.

Brasilien har alle fodboldelskere et forhold til. Personligt husker jeg dem først fra VM i Spanien, som udover finalen fra 78' er det første VM jeg husker. Brasilien havde et fantastisk hold, som forkælede os med betingelsesløst angrebsfodbold, lækre detaljer, og en uhyggelig svag målmand....

Jeg husker især Eder's mål i deres første kamp mod Sovjetunionen. Den fremragende (og unge) Rajnat Desajev fik mirakuløst fingerspidserne på hans fremragende langskudsmål (og en på opstanderen) , men kunne ikke holde den. Men alle kampe spillede de fantastisk inspirerende.
I mellemrunden kom de i dødens pulje, med Argentina og Italien. En fantastisk intens mod Argentina, hvor Maradona blev sendt tidligt i bad, efter et spark i maven på Falcao. Der kunne han så passende barbere det skæg af, som han proklamerede at han ikke ville fjerne før finalen.... (han havde det ikke i '86).
Endestation blev Italien I den sidste kamp i mellemrunden kom Brasilien tidligt bagud mod Italien, og først midt i 2. halvleg (svjh) fik de udlignet. Trods uafgjort var nok for Brasilien, fortsatte de det betingelsesløse angrebsspil. Det straffede de snu italienere kynisk, og kampen endte 3-2 til Squadra Azurri, og dermed måtte Brasilien rejse hjem - med kufferne fyldt med intet andet, end hele verdens sympati...

Nå, i aften skal de møde Kroatien. Et hårdt spillende Balkan-hold,som man ikke må formode kan hamle op med Brasilien... andet end i antallet af advarsler

Det mest brasilianske jeg kan finde i min pladesamling, er denne her:


Den passer i øvrigt fantastisk til det vejr vi har i øjeblikket.

Fra nærings-og nydelsesmiddel kategorien, er jeg ikke så stærk i den region. Så jeg nøjes med en kop god sort kaffe.
Den frække var selvfølgelig, at give fruen en brazilian wax....

God fornøjelse!!!

[Bulgroz]

Finland er ikke med ... men jeg er vild med din ide og læser lige med.

[gurdet]

Selvforherligelse eller selvforglemmelse...arrogance eller elegance.

Uden på nogen måde at være velbevandret (hvilket jo også gør det utrolig meget nemmere at generalisere) hverken i spansk fodbold eller spansk musik, forekommer det mig at være faste bestanddele i begge. Blandingsforholdet afgør så, om det bliver til katastrofe eller triumf. Her er i hvert fald en klar vinder:

 

 

Moderne flamenco, så sveden springer. Go' fodbolddag...

Mvh

 

[mikkel]

Selvom dette indlæg jo nok skulle have været skrevet i gÃ¥r, sÃ¥ er det jo som bekendt bedre sent end aldrig.

Udover Spanien - hvis kamp jeg desværre ikke så, da jeg var på arbejde (håber den bliver genudsendt - jeg er stor fan af spansk fodbold, og Spanien er altid en dark horse, hvis de kan få spillet til at glide) - så var Tysken jo også i kamp. En velsmurt maskine, omend de havde lidt problemer med at bolden i kassen. Med 99 procents sikkerhed videre fra gruppen, og så kan alt jo ske, selvom der vel ikke er mange der mener de kan gå hele vejen.

Musikken der matcher den tyske fodboldmaskine kan vel næppe være meget andet end:

Rammstein; "Reise reise".

Lyden af tung industri...

Og så kan man jo drikke en Weihenstephaner Hefeweissbier imens.

NB: Becker - Squadra Azurri - er det ikke en pizza? En nummer 4 tror jeg nok... ? Det er ihvertfald ikke en nummer 1 !

[mikkel]

Og så til et rettidigt indlæg.

Svensken er i kamp i dag. Og da Danmark heldigvis ikke er med, har broderlandet givet os en mulighed for at holde med et hold, der rent faktisk har en chance for at komme langt i turneringen. Og som rent faktisk har folk på holdet, der kan tage mere end 2 på fødderne.

Godt nok en ærgelig start på turnering de fik, den kamp mod trinidad kunne lige så godt være endt 4 - 0. Så de er nok ekstra opsatte på at give den en skalle i dag. Mit bud er 3-1 til svensken.

Det oplagte musikvalg ville vel være Lisa Ekdahl eller Abba, men i et forsøg på at være en lille smule original, har jeg i stedet valgt:
Thomas Dybdahl : "one day you'll dance for me New York city" (Han er godt nok fra Norge - men who cares, de er jo heller ikke med.)
Stemningsfyldt, melankolsk, mørkt uden at være dystert. En rigtig efterårsplade, så man her i denne uoverskuelige hede kan sidde i skyggen og glæde sig over at regnvejr og mørke trods alt vender tilbage, snart...

Drikkelse: Tjaa, med mindre man er mere end almindeligt velstillet, må det vil blive til et glas vand. Længe leve systembolaget.

[mikkel]

Der er ikke meget fodbold over jer, så jeg fortsætter bare ufortrødent...

Nu har jeg ikke lige noget argentinsk musik, men måske nogen andre kan komme med noget der. Det ligner jo et vinder hold.

Men ellers er det jo endnu en gang tid til at Italianerne skal på banen, og i dag er det USA der skal have bank. Mange bank. Rigtig mange bank...

I den forbindelse bliver dagens VM-skive Carla Bruni: "Quelqu'un m'a dit"
En tidligere fotomodel der er blevet singer song writer, og gør det ganske fortrinligt. En del af musikken er vist også med i filmen om Amalie, og stemningen på pladen er meget lig den i filmen. Og så er hun jo også meget pæn, og man kan bruge lang tid på at "læse teksterne" uden fruen bliver mistænksom...



Enjoy...

[becker]

domani....... domani.....           

[mikkel]

Så blev det tid til endnu et indlæg...

Og med eftermiddagens udskejelser i hukommelsen, kan dagens skive vist kun blive til en omgang deprimeret Australsk ex-punker. Dagen hvor Grosso på ægte Italiensk vis filmede sig til at straffespark i kampens allersidste sekund, og hvor lama'en Totti efterfølgende sendte bolden sikkert i nettet, må for evigt stå som en sort dag for Australien. Surt, surt og ekstra surt.

SÃ¥ dagens VM-skive bliver:


Nick Cave: Boatman's Call.

Måske den bedste Cave plade til dato? Jeg bliver ihvertfald aldrig træt af den plade. Den er både mørk og dyster, og samtidig afsindigt smuk. Fantastisk - intet mindre. Et must i enhver pladesamling, en velkendt klassiker hos de fleste Cave-fans, og et godt sted at starte for "nybegynderne".

Samtidig kan man så dulme smerterne ovenpå dagens Australske nederlag med en Foster's





Eller 3:



Hygge...

[Nrik]

Altså den rigtige Brasilianske fodbold tune må være "Mais Que Nada" med Jorge Ben. Det er den der "Aaaaaaaaaa aaeeee iiii aaaaa ..."

...og så lige en Caipirinha til; Is, lime, rørsukker og et skvæt cachacha rom.

Obrigado!

[becker]

Dagen hvor Grosso på ægte Italiensk vis filmede sig til at straffespark i kampens allersidste sekund, og hvor lama'en Totti efterfølgende sendte bolden sikkert i nettet, må for evigt stå som en sort dag for Australien. Surt, surt og ekstra surt.

Beklager jeg har været lidt væk fra tråden, men 2 ugers ferie er nu veloverstået. Jeg føler mig derfor som trådens starter, forpligtet til at give lidt kommentarer til vm-turneringens forløb, omend jeg har set mere havvand og Valpolicella, end jeg har set grønsvær og benskinner deseneste par uger.

Det gode ved denne VM-turnering er det, at alle hold fortjent er i semifinalen. Man kan naturligvis sige, at Argentina og Brasilien er utrolig gode hold, men de er begge blevet slået af bedre modstandere, og i særdeleshed Brasilien må siges at skuffe da de endelig fik kvalificeret modstand.

Den arrogance, som Frankrig normalt besidder i metermål, er i denne slutrunde transmogryffet over til de brasilianske spillere. En selvfed holdning til egne evner, og nedvurdering af modstandere gjorde, at Brasilien ikke havde en vare at levere, da det endelig gjaldt. Jeg vil derfor ikke tøve med, at kalde dem for turnieringens største skuffelse. Frankrigs grå guld leverede den rutinerede, fejlfri præstation, som blev belønnet til sidst. En utrolig intelligent midtbane og forsvar, sommåske nok ikke er de hurtigste længere, men meget boldsikre, og med en vidunderlig evne til at iscenesætte de yngre kræfter, i særdeleshed Riberyog i nogen grad Henry. Ribery, som i mine øjne har været den i særklasse mest interessante spiller ved dette VM.

Frankrig skal møde Portugal. Og Portugal har et hold af ene af gode boldspillere. Mange kyniske spillere, med balancenerver der svigter hurtigere end Inzaghis og skuespilskunst i høj, høj klasse. Mod England var de heldige at få en sydamerikansk dommer, og ovenikøbet en argentinsk, som har samme forhold til skuespilskunsten som de portugisiske spillere, og som har det med at give englændere direkte rødt når han dømmer dem. Han lod hånt om fodboldlovenes sanktioner mod portugisernes usportslige forseelser, og takserede kun Rooneys forseelse til et (korrekt dømt) rødt kort. En situation dommeren dog burde have stopppet med et frispark til Rooney langt inden det udviklede sig, hvad en enhver idiot der kender den engelske mentalitet kunne se at det ville gøre. Portugal møder endestationen i semifinalen. Selv mod 10 englændere, havde de ikke meget at byde på, og det er ikke nok til at nå en finale, når semifinale modstanderen hedder Frankrig. De har bare ikke klassen.

Tyskland - ja, de er jo Tyskland. Om noget et turneringshold. De har haft en halvnem turnering, men leverede varen mod både Sverige og Argentina. Fortjent at de er i semifinalen (sagde jeg virkelig det????), og med deres publikum i ryggen er de et godt bud på en titel og en dermed en finaleplads...... hvis ikke lige deres modstander i semifinalen var squadra azurri. Men de har overrasket positivt, og flere af deres unge spillere viser deres fulde potentiale. Det er virkelig flot, når man tænker på det pres der hviler på dem.

Det bringer mig jo frem til Italien. Italien som efter min mening har leveret turneringens mest solide præstation, men som også har haft det letteste program. Der har der tilgæld ikke været nogen slinger i valsen, omend det var på et hængende hår mod Australien. En MEGET tynd udvisning gjorde opgaven sværere end den skulle have været. Straffesparket var dog ingen tvivl om, og man må i stedet bebrejde australieren hans naivitet. Tror man en italiener ikke trækker et straffespark, når man løfter sin krop ind i hans støtteben, efter at være blevet tørret i det lille felt, ja så hører man mere hjemme i Dingo-league end i Serie A.
For Italien bliver det største problem, at de ikke har mødt en hård modstander før nu. Deres fordel er deres holdkort, som er det stærkeste spiller for spiller af de tilbageværende hold. Plus at Totti og Toni er kommet i gang, hvilket gør deres offensiv frygtindgydende. Sammenhold med deres stærke defensiv, verdens bedste målmand, den løbestærke og konsekvent spillende midtbane, kan jeg stadig ikke se hvem der skal stoppe dem.

Så finalen hedder Italien - Frankrig, men mere om den, når den er en realitet.

[jensen]

Ja høre nu ikke musik under WM .
Men en lp der hedder HAHAHAHA England og Bras var nu på plads .

[Janils]

Er bestemt ikke enig med dig Becker .... langt fra!

Italien burde være sendt hjem af Australien og det der såkaldte straffespark er turneringens største tyveri, men dommerene var helt sikkert både blind og korrupt. Desuden synes jeg Italien spiller usympatisk med usympatiske spillere (Snotti), kedeligt og med alt for meget skuespil til ære for dommerne. Hvor mange af dem er mon dopede lige som cykelryttene?

Lidt det samme kunne man måske frygte omkring franskmændende, men den kamp mod Brasserne var mildt sagt imponerende og viste at de stadig kan spille intiligent og seværdigt bold. Førhen lå min sympati bestemt ikke hos frøæderne, men efter den overbevisende holdindsats mod en flok forvirrede brasiianske superstjerne er de afgjort en af mine favoritter.

SÃ¥dan kan vi se de samme kampe og sÃ¥ alligevel noget helt forskelligt. Allez le bleu!  

[becker]

Er bestemt ikke enig med dig Becker .... langt fra!

Italien burde være sendt hjem af Australien og det der såkaldte straffespark er turneringens største tyveri, men dommerene var helt sikkert både blind og korrupt. Desuden synes jeg Italien spiller usympatisk med usympatiske spillere (Snotti), kedeligt og med alt for meget skuespil til ære for dommerne. Hvor mange af dem er mon dopede lige som cykelryttene?

Jeg vil gerne give, at Australien spillede en fin kamp. Jeg var især imponeret over, hvor fornuftigt de forvaltede bolden i overtalssituationen. De spillede bredt med lange skift, så de fremtvang sideskift i de italienske kæder, noget som erfarne fodboldnationer og store klubhold ofte forsømmer. Så cadeau for det. Med hensyn til dommeren, så ville en korrupt dommer formentlig ikke have udvist Matterazzi, plus at han kunne have givet Luca Toni straffespark 2 gange tidligere i kampen. Men han ventede indtil straffesparket rent faktisk var der, hvilket han naturligvis skal roses for

Hvorvidt sejren var fortjent, synes jeg Ekstra Bladet ramte meget godt, med følgende kommentar: "Sejren var bestemt ikke ufortjent - Australien havde bare fortjent bedre....."

Jeg er enig i, at der på det italienske hold er usympatiske spillere. I særdeleshed Tottis spytklatter på Christian Poulsen hørte ikke hjemme på en fodboldbane. Men engang i mellem knækker filmen for de fleste spillere, når de føler sig uretfærdigt behandlet (og Totti blev uomtvisteligt urimeligt behandlet af Poulsen), og dommeren ikke skrider ind. Rooneys knækkede i går, ligesom Roberto Carlos gjorde med et slag i skridtet på Ribery, og det er også sket for Zuma og Per Nielsen. Selv Zidane har fået 2 udvisninger i sin karriere for at nikke modstandere skaller. Totti forseelse var da grov, men han er jo ikke den første spiller der spytter på en modstander, og han bliver heller ikke den sidste.

Doping florerer uden tvivl i italiensk fodbold, men om det er værre eller bedre i Italien sammenlignet med andre ligaer, har jeg ikke forudsætninger om at udtale mig om. Med hensyn til skuespil, så synes jeg bestemt ikke italierne er værre end alle andre, og slet ikke på niveau med portugiserne. Til gengæld vil jeg gerne medgive, at det er italierne der har skrevet lærebogen

Og i bund og grund er det lige meget. Italiensk fodbold er en blanding af selve spillet, opofrelse, lidenskab, tragedie og kunst (tilsat lidt bestikkelse). Og det er jo den blanding jeg slet ikke kan stå for....
Så om Italien må man mene hvad man vil, men deres fodboldmæssige kvaliteter kan man ikke fornægte.