R.P. skrev:arsenix skrev:R.P. skrev:Problemet er jo at de færeste der prøver rør , også er klar til at prøve horn, eller andre følsomme højtalere!
Det nytter ik noget at dømme rør på en ineffektiv højtaler, som er opgivet til 90 db følsomhed, som de i virkeligheden ik er.
Vil man rør, så er det hele vejen, efter min mening, og vis man skal blande så skal det være rør foran transer og aldrig omvendt, dertil er rør for afslørende.Det er til gengæld en ond cirkel. De fleste højeffektive (eller højimpedante) højttalere er i sig selv frekvensbegrænsede og lægger til forstærkerens tilsvarende begrænsning. Kan man leve med begrænsningerne så er det da fint.
Et velafstemt og bredbåndet hornsystem som Duelunds gamle Egoisthorn har ingen problemer med at afsløre rørforstærkeres mangler. I de glade 70'ere var Elektrokompaniets 25 Watt'er eller Sentec's PA8 (2x70W) langt bedre bud til det arbejde (eller Quad 303 som Steen selv brugte)
Rør og højttalere med typiske følsomheder (80-90dB) kræver effekt men det kan sagtens lade sig gøre med rør (100W +) men det indebærer oftest fravalg af klasse A drift (i værste fald ren klasse B) og gode udganstrafoer i den effektklasse er i praksis en umulighed. Alene kravet om 4-8 KT88 (eller tilsvarende) pr. kanal burde kunne holde flertallet på lang afstand og samtidig bliver rørforstærkernes middelmådige basgengivelse afsløret nådesløst.
Jeg havde selv problemet i 1976/77 med mine Dahlquist DQ10. 4 ohm og ca.85dB gav visse forstærkerproblemer da flertallet af hormonbomber lød ganske forfærdeligt og en sag som Citation 16 var ligefrem ustabil (og lød som en skærebrænder) På et tidspunkt lånte jeg et sæt brokoblede TVA1'ere men til min kones store fornøjelse var basgengivelsen umulig (men der var krudt i slæderne) så de røg retur. Lux M6000 var et bud men pengekassen blev klappet i (ca.14.000,- den gang) Højttalerne blev solgt da vi flyttede til større omgivelser.
I dag har jeg ca.90dB's følsomhed (4-5ohm) og små 600 transistorwatt (300 i klasse A) og jeg har ikke set mig tilbage én eneste gang.
Jeg startede HiFi karrieren (meget ung) i midten af 60'erne med philipsenheder og en hybrid Beolab og har haft lidt af hver indtil for ca.12 år siden. Nu gør musikken (især den levende) krav på hovedparten af HiFi budgettet men jeg har heller ikke brug for udskiftninger, højst lidt vedligeholdelse (En ny effektforstærker og en ekstra forforstærker er det dog blevet til, det ligesom at ha' et reservehjul i baghånden)
Mit arbejdsværelsesanlæg består af et sæt modificerede fuldtoner i lukkede kasser (som for 40 år siden) og en gammel Luxman R800s reciever der på mange måder er bygget som en rørsag men med halvledere, en anstændig FM del og så kan den håndtere 2½ båndoptager hvad jeg ikke kan undvære.
Arsenix
Horn behøver ik at være begrænsende i frekvens, med mindre man er idiot og tror at man kan høre over 20 khz, i øvrigt er det de færeste instrumenter der kommer så langt op i frekvens, med hensyn til i den anden ende, så kan man sagtens få dybbas fra et horn, med et simpelt filter inkoblet.
600 transistor watt, det må lyde fælt, for der må være pænt mange parelelkoblede transer i sådan en sag, det plejer for mig at være her man klart hører de fæle transistorforstærkninger, når man paralelkobler mange transer.
Næee du singel ended rør og horn, og så en analog aftastning!
Dybbas fra horn ? Uden sære fasespring ? Det lyder spændende
Og du kan (blindt) afgøre om en forstærker er forsynet med parallelkoblede transistorer/mosfets ?
Arsenix