Grundlæggende teori, der gælder alle filtre, både passive og aktive, analoge og digitale:
Et 1. ordens filter dæmper 3dB ved skæringsfrekvensen og herefter 6dB/oktav eller 20dB/decade over eller under skæringsfrekvensen afhængigt af om det er henholdsvis et lavpas eller et højpas filter.
Fasen starter med at drejes i et lavpasfilter fra 0 grader ca 10 gange under skæringsfrekvensen, over -45grader ved skæringsfrekvensen, til -90 grader ca 10 gange over skæringsfrekvensen (hvor signalet så dog er dæmpet kraftigt).
I et højpasfilter drejes fasen fra +90 grader ca 10 gange under skæringsfrekvensen, over +45 grader ved skæringsfrekvensen, og ender på 0 grader ca. 10 gange over skæringsfrekvensen.
Så der er altså kraftig fasedrejning på begge sider af delefrekvensen.
Efterfølgende kan man så sætte flere led i serie, så man opnår kraftiger dæmpning, altså 2. orden med 12dB/oktav, 3. orden med 18dB/oktav, 4. orden med 24db/oktav osv. Men man skal også lægge fasdrejningen sammen.
I et 2. ordens filter er fase-forskellen mellem højpas og lavpas udgangene således 180 grader, hvilket svarer til en invertering, hvorfor man ofte ser at folk bytter om på + og - til den ene højttalerenhed (typisk diskanten)
I et 4. ordens filter er faseforskellen mellem højpas og lavpas udgangene 360 grader, og det regnes - lidt groft - for at være det samme som 0 grader, men det er det jo selvfølgelig ikke helt rigtigt, for højpas delen er drejet +180 grader og lavpas delen -180 grader, og den samlede fase-gang går fra 0 grader 10 gange under delefrekevensen til -360 grader 10 gange over delefrekvensen.
Hvis man blot sætter flere 1.ordens filtre i serie uden andre ændringer får man en ret blød kurve, og dette er en Bessel karakteristik, men de mange gange -3dB ved delefrekvensen giver et kraftigt dip i frekvensgangen - jo flere gange orden desto større dip.
For at undgå dippet ved delefrekvensen, kan man så vælge andre karakteristikker, som Linkwitz-Riley, chebychev osv (find selv tabeller på nettet). Således kan man opnå bedre frekvensgang, men prisen er mere kompleks fasedrejning og groupdelay.
4. ordens Linkwitz Riley karakteristik regnes af mange som den bedste løsning, i hvert fald når man snakker aktive filtre. I den passive udførsel medfører det mange komponenter, og derfor vil nogen foretrække 1. eller 2. orden som passive filtre.