mr.antisilver skrev:Havoc skrev:Jeg er uforstående overfor i kommunikere gennem 2 forskellige forummer? Hvorfor går en af jer ikke bare over på det konkurrende site?
AS på h4a eller omvendt?
Det kræver lige en forklaring.
Jeg er ikke inde i varmen på det andet forum, idet jeg lagde mig ud med de, der var inde i varmen derovre. Men du har ret..det er ret fjollet. Kubikken derimod vil være velkommen her, det ved jeg. Så det er ham, der har muligheden, men igen...jeg tror at han har visse modstande imod flere her, bl.a. sitets bagmand. Så vi får se om han dukker op. Vi ved dog nu, at han også læser her.og der er da en rigtig god begyndelse
Det er lidt fnidret med den kommunikation gennem flere fora.
Nå men..........
Min pladespiller nyder godt af en ret speciel kombination i underlaget.
Det er en af de plove med et ekstremt flydende ophæng i sin grundkonstruktion.
Under denne pladespiller har jeg 3 Solid Tech fjeder fødder med kork på toppen.
Disse fjeder fødder står så på en plade med en egenresonans på ca. 8-14 Hz.
Denne plade hviler så igen på 4 spikes som i den anden ende er skruet ned i min pladespillerhylde (4-kantprofil svejset i trekanter) som igen er monteret på en mur.
Her kan man sikkert stå og arbejde med en borehammer ind i muren ved siden af pladespilleren uden at den lod sig mærke af det.
Jeg har så afmonteret låget på pladespilleren. Det har jeg gjort fordi det låg opfanger og forplanter tilbagekobling (omend i svag grad) til plinten på pladespilleren som igen (omend i svag grad) forplanter sig gennem det flydende ophæng til arm og tallerken.
Når man sætter sine enkelte elementer i stereoanlæget på særlige fødder skal man gøre sig klart hvad formålet er.
SD fødder har den egenskab at sikre at tilbagekobling fra HiFi møblet og ind i apparatet elimineres.
Hvis man forsøger at sætte sin indgangsvælger på forforstærkeren (eller den integrerede forstærker) på pladespiller (eller CD i mangel af bedre

og skruer helt op uden at afspille en LP (eller med CD maskinen på pause) og så, med metallet på en skruetrækker, banker på det møbel pladespilleren (eller CD maskinen i mangel af bedre) står på, så vil det være muligt at afsløre om der forekommer akustisk tilbagekobling. Tit og ofte vil sådan en bankelyd på mystisk vis gå gennem utrolig mange elektroniske komponenter og sætte sine spor i det samlede lydsignal.
Så kan man forsøge at gøre det samme mens pladespilleren (eller CD maskinen i mangel af bedre) er monteret på SD fødder. Her vil man konstatere langt mindre akustisk tilbagekobling........om nogen overhovedet.
Så SD føddernes funktion er absorberende.
Spikes derimod har den funktion at de afkobler selve apparatets egenresonans eller motorbrum eller andet til underlaget og her skal underlaget kunne absorbere det eller sende det videre i næste underlag. Det er vigtigt at det kan absorberes et eller andet sted i kæden.
Kork har en funktion som minder om SD fødder med en absorbtionsevne der ligger højere i frekvens end SD fødderne. Man kunne så overveje en sandwichkonstruktion af en fod med både SD og kork.
Fjedre kan, hvis rigtigt afstemt, endnu bedre absorbere end SD fødder eller kork. Men hvis de IKKE er rigtigt afstemt, så bliver der ballade.
Når vi taler om højttalere, så var de oprindelige tanker, omkring placering af højttalere på spikes, at sikre kabinettet ikke fysisk blev påvirket af membranernes forsøg på, pludseligt, at flytte store mængder luft.
Endvidere var der også tale om at man, med spikes, eliminerede at kabinetterne "sang" med under afspilning.
Nu er folk så begyndt at smide SD fødder under deres højttalere for at undgå at gulvet klinger med når forplantningen af lyden går gennem kabinet og ned i gulv.
Så kan man lige overveje hvilket gulv man har og om effekten af en kombinationen:
SD fødder på gulvet/en megatung plade som stadig har absorbtionsevne eller afkoblingsevne ovenpå SD fødderne/spikes mellem denne plade og højttalerne.
Alt efter hvilke tweaks, omhandlende underlag til denne (efter min opfattelse ikke særlig kompetente) Rega CD maskine, der virker, kan man overveje hvad i konstruktionen der skaber det problem som er nødvendigt at afhjælpe så voldsomt at en oppumpet 48 personers Zodiac redningsflåde er nødvendig.
Er der nogen der har forsøgt sig på omtalte Rega maskine med affjedringen fra en Citroën med niveauregulering?
Essensen er at der nok ikke er den store effekt af montering af spikes under en FM tuner eller montering af SD fødder under en komponent som fysisk er placeret i andet (og lyddødt) rum end hvor anlæget er placeret.
Er der nogen der har andre erfaringer?
"dolph"