af macwerk » fre okt 06, 2006 21:23
Nu vi er kørt ud af et blindt sidespor, så kan vi jo lige så hygge os med en lille historie fra det virkelige liv.
Historien tillægger jeg iøvrigt ingen poienter i forhold til ovenstående indlæg - han fik sit 'papir'
Vi lægger selvfølgelig ud med en evighedsmaskine - he he
Min oldefar Peder Oluf Pedersen spekulerede meget på, hvordan man kunne sikre sig en sagkyndig bedømmelse af denne muligvis vigtige opfindelse, og han kom til det resultat, det var bedst at sende den til kong Christian IX. I august 1889 skrev han derfor et brev, der begyndte således:
"Deres Majestæt!
Allernaadigste Konge!
Jeg beder Deres Majestæt undskylde, at jeg - en fattig femtenaars Bondedreng - besværer Dem med følgende, skjønt jeg dog ikke har nogen Garanti for, at det er andet end Luftkasteller, byggede af en arbejdslysten Hjærne......."
Sagen gik fra kongens kabinetssekretariat til indenrigsministeriet og derfra til Polyteknisk Læreanstalt. Her udtalte docent Borch, at projektet var værdiløst, men at det vidnede om en 15 års drengs ualmindelige lyst og evner til mekaniske konstruktioner, og at drengen ville kunne udrette noget på det tekniske område, hvis han fik teoretiske kundskaber.
Men min oldefar gav ikke op. Han konstruerede nu en regnemaskine, der kunne klare addition, subtraktion, multiplikation, potensopløftning og rodudregning.
Denne gang (Januar 1890) sendte han beskrivelsen til Hr. J. Thomsen, d.v.s. Læreanstaltens direktør, professor Julius Thomsen.
Denne duede heller ikke. "Regnemaskinen er for kompliceret, og dens Dele er for meget udsatte for slid til, at den vil kunne faae nogen videre Betydning."
Der blev nu indhentet udtalelser om drengen hos skolelæreren og præsten.
I 1912 blev Pedersen professor ved Den Polytekniske Læreanstalt, i 1922 blev han direktør for samme og fra 1933 til sin død i 1941 var Pedersen rektor ved Den Polytekniske Læreanstalt. I 1937 var han med til at etablere Akademiet for de Tekniske Videnskaber.