I stedet vil jeg prøve at dreje opmærksomheden hen på noget helt andet. Der var en som citerede fra Kejserens nye klæder. Meget morsomt, og til tider kan der da være noget om det. Men så kunne jeg jo citere fra Erasmus Montanus:
MONTANUS.
Jeg disputerer om vigtige og lærde Sager, for Exempel: Om Englene ere skabte for Menniskene; om Jorden er rund eller oval; om Maane, Sool, og Stierner deres Størelse og Distance fra Jorden, og andet dislige.
JACOB.
Ney derom disputerer jeg ikke, thi det er noget, som gaaer mig ikke an; thi, naar jeg kun kand faa Folkene til at arbeide, maa de gierne sige for mig at Jorden er ottekantet.
Med andre ord kan man så antyde at alle dem der ikke tror på kabler og andet som "ikke gaar dem an" holder lidt med Jacob?
Alle de lærte som stadig tror på at der findes mere mellem jord og himmel end hvad vi indtil videre kender til, hælder nok mere til de anskuelser som Montanus står for. (Måske gælder det også Arsenix den belæste?

Sagt på anden måde. Hvor ville vi være i dag, hvis alle bare forkastede alt nyt som "vrøvl" og "det kan ikke lade sig gøre". På den anden side har vi set det før. Ellehammer blev gjort til grin "Mennesker kan ikke flyve", og der gik rigtigt lang tid før man troede på de der mærkelige bakterier - de kunne jo ikke ses.
Sådan er der så meget. Men hvorfor tror vi så på molekyler, atomer, elektroner og superstrenge samt meget andet, som jo heller ikke sådan lige kan ses?
Tror det var Einstein som sagde "Enhver tilstrækkelig avanceret teknologi, vil virke som ren magi for den udenforstående". Ja, tag bare en Ipod .. hvad ville din oldefar have sagt til den?
Hav en god aften .. og husk nu at høre noget musik!
