I mange år har jeg haft en afsindig idé om at gøre lige som de gale grækere fra Athens hifi-klub. Lige som dem ville jeg gøre pladetallerkenen på min DIY pladespillere 10 kg. tungere.
Med god assistance fra en ven der er maskinarbejder er planerne nu blevet
realitet. Nok ikke sådan som mange umiddelbart ville tro. Der er ikke kommet
ekstra vægt på selve pladetallerkenen, men alligevel "tror" den nu, at den er
godt 50 kg tung?
Her ses hvorfor:
Et 10 kg. svinghjul er koblet ind mellem motor og pladetallerken. I starten
var der STORE problemer. Motoren kunne ikke trække svinghjulet rundet - selv
ikke uden pladetallerken koblet på. Tråden gled på det glatte metal og
friktionen i lejet var alt for høj. Nu sidder der en gummirem, men alligevel var det
ikke nok.
Løsningen:
Et magnetleje, bestående af 2 stk 10 cm ringmagneter. De giver en 2 mm spalte
og den oprindelig kugle i toppen kunne undlades. Selve svinghjulet er 12 cm i
diameter og kører med ca. 300 omdrejninger/min.
Opstillingen er stadig kun foreløbig - som det tydeligt ses. Hastigheden er
heller ikke helt på plads - kan kun køre 45 rpm lige nu. Der skal laves indgreb
i motorstyringen og det hele skal have en permanent blydæmpet plint, hvor
motoren også får en kraftigere indkapsling.
Selv om det hele indtil videre bare er en "test", må jeg indrømme at det
virker. Allerede ved pladerensningen fornemmer man et helt andet træk og en
stabilitet i styringen af pladetallerkenen. Nu skal de sidste ting så "bare" på
plads.