Modificering af enheder

[Karsten Sømand]

R.P. skrev

Men det er ok at modificere, blot må man gøre det ordentligt, altså gøre enheden bedre, og det tvivler jeg stærkt på at den bliver ved dobbelt så meget masse.

 

I første omgang kan man sige, at det link jeg indsatte med forsøget med ekstra masse viser, at man ikke skal bekymre sig unødigt mht. ekstra masse, når det kommer til impulsgengivelse. R.P. bruger meget sit bileksempel, hvilket ikke er brugbart i denne sammenhæng. Se Syncroniqs forklaring.

 

Man kan sige, at der er virkelig mange kræfter på spil i en elektromotor (som f. eks. også en højttaler). Uden at gå dybere i fysikken og SI-enheder kan man sige, at mange højttalermotorer er meget stærke i forhold til den masse, som skal drives. Hvis vi nu alligevel bruger R.P´ s eksempel, så vil der ikke være nævneværdig forskel i accelerationsevnen, hvis man monterer en 300 HK motor med "moderat udveksling" på en sæbekassebil, som vejer 10 kg kombineret med en 10 kg. vægt på sæbekassebilen. Selv om massen nu er fordoblet, tvivler jeg stærkt på, at det vil være synligt, hvis man lavede en accelerationstest før og efter den ekstra masse blev tilføjet.

 

Lad nu alt det ligge, og lad os forholde os til fakta. Fakta er, at det ikke umiddelbart (!) har nævneværdig indflydelse på en højttalermembrans transientrespons ved tilførsel af ekstra masse. Vi må så "nøjes" med at begræde den lavere følsomhed, som ingen benægter, følger i kølvandet. Det er, trods alt, ikke udelukkende den ekstra masse som gør en forskel i lyden, men måden hvorpå den er lavet.

 

Fornemmer vi er enige

 

Venlig hilsen

 

Karsten

 

PS! De mennesker, som har hørt Duelunds systemer (med "tunge" membraner) vil nok næppe tænke på manglende dynamik, er jeg ret sikker på!

[TCaudiostyle]

R.P. skrev

Men det er ok at modificere, blot må man gøre det ordentligt, altså gøre enheden bedre, og det tvivler jeg stærkt på at den bliver ved dobbelt så meget masse.

 

I første omgang kan man sige, at det link jeg indsatte med forsøget med ekstra masse viser, at man ikke skal bekymre sig unødigt mht. ekstra masse, når det kommer til impulsgengivelse. R.P. bruger meget sit bileksempel, hvilket ikke er brugbart i denne sammenhæng. Se Syncroniqs forklaring.

 

Man kan sige, at der er virkelig mange kræfter på spil i en elektromotor (som f. eks. også en højttaler). Uden at gå dybere i fysikken og SI-enheder kan man sige, at mange højttalermotorer er meget stærke i forhold til den masse, som skal drives. Hvis vi nu alligevel bruger R.P´ s eksempel, så vil der ikke være nævneværdig forskel i accelerationsevnen, hvis man monterer en 300 HK motor med "moderat udveksling" på en sæbekassebil, som vejer 10 kg kombineret med en 10 kg. vægt på sæbekassebilen. Selv om massen nu er fordoblet, tvivler jeg stærkt på, at det vil være synligt, hvis man lavede en accelerationstest før og efter den ekstra masse blev tilføjet.

 

Lad nu alt det ligge, og lad os forholde os til fakta. Fakta er, at det ikke umiddelbart (!) har nævneværdig indflydelse på en højttalermembrans transientrespons ved tilførsel af ekstra masse. Vi må så "nøjes" med at begræde den lavere følsomhed, som ingen benægter, følger i kølvandet. Det er, trods alt, ikke udelukkende den ekstra masse som gør en forskel i lyden, men måden hvorpå den er lavet.

 

Fornemmer vi er enige

 

Venlig hilsen

 

Karsten

 

PS! De mennesker, som har hørt Duelunds systemer (med "tunge" membraner) vil nok næppe tænke på manglende dynamik, er jeg ret sikker på!

 

Den sidste sætning (ps), er der vidst ingen tvivl om, det vil jeg gerne stå inde får.

[arsenix]

R.P. skrev

Men det er ok at modificere, blot må man gøre det ordentligt, altså gøre enheden bedre, og det tvivler jeg stærkt på at den bliver ved dobbelt så meget masse.

 

I første omgang kan man sige, at det link jeg indsatte med forsøget med ekstra masse viser, at man ikke skal bekymre sig unødigt mht. ekstra masse, når det kommer til impulsgengivelse. R.P. bruger meget sit bileksempel, hvilket ikke er brugbart i denne sammenhæng. Se Syncroniqs forklaring.

 

Man kan sige, at der er virkelig mange kræfter på spil i en elektromotor (som f. eks. også en højttaler). Uden at gå dybere i fysikken og SI-enheder kan man sige, at mange højttalermotorer er meget stærke i forhold til den masse, som skal drives. Hvis vi nu alligevel bruger R.P´ s eksempel, så vil der ikke være nævneværdig forskel i accelerationsevnen, hvis man monterer en 300 HK motor med "moderat udveksling" på en sæbekassebil, som vejer 10 kg kombineret med en 10 kg. vægt på sæbekassebilen. Selv om massen nu er fordoblet, tvivler jeg stærkt på, at det vil være synligt, hvis man lavede en accelerationstest før og efter den ekstra masse blev tilføjet.

 

Lad nu alt det ligge, og lad os forholde os til fakta. Fakta er, at det ikke umiddelbart (!) har nævneværdig indflydelse på en højttalermembrans transientrespons ved tilførsel af ekstra masse. Vi må så "nøjes" med at begræde den lavere følsomhed, som ingen benægter, følger i kølvandet. Det er, trods alt, ikke udelukkende den ekstra masse som gør en forskel i lyden, men måden hvorpå den er lavet.

 

Fornemmer vi er enige

 

Venlig hilsen

 

Karsten

 

PS! De mennesker, som har hørt Duelunds systemer (med "tunge" membraner) vil nok næppe tænke på manglende dynamik, er jeg ret sikker på!

 

Den største hindring for en fornuftig effektivitet er membranens dårlige kobling til luften, Hvis vi eksempelvis tilfører den ekstra masse i form af en større membran så stiger følsomheden alt andet lige

 

 

[R.P.]

Den bedste modifisering af enheder jeg har erfaring med er at fjerne støvhætten, og montere en faseplug i stedet.

Det giver en stor forbedring, har også eksperimenteret med coating af membranen, det synes jeg nu ik altid er en forbedring.

Det vildeste mod jeg har udført på en enhed var faktisk en diskant, som fik fjernet silkemembranen til fordel for en papmembran, dette nettop for at få lyden af pap fra hele systemet, og jes det var godt.

en stor membran skal da bevæge sig kortere vej end en lille membran, for et givent lydtryk.

[syncroniq]

Hey,

RP. > Jo hurtigere en enhed er, jo hurtigere kan den nå at flytte sig frem og tilbage. Sagt på en anden måde, jo længere op i frekvens kan den gå (frekvens = antal svingninger pr sekund).

Din sammenligning med biler er stadig forkert, er jeg ked af. Effektiviteten af bilens motoren kraft, på hjulene, svækkes når du smider kg i den. Men smider du 20Kg extra i en bil, kan den altså stadig kører 200Km/timen. Accelerationen på en bil fortæller kun om effektivitet.

Ligesom en højttaler med extra vægt stadig kan svinge 5000 gange frem og tilbage pr sekund, som den kan uden også. Den spiller bare lavere.

Det kan godt være at det lyder vildt at fordoble membranens vægt (eller rettere Mms) men i forhold til motoren har det ikke den store betydning hvad angår "start/stop tider".

Selvfølgelig har Masse noget at sige, men det er i maginalerne. Så små at de er ubetydelige med mindre man f.eks. misforstår "contrete" princippet   .  

RP: Har du måleudstyr? Hvis du godt kan lide at eksperimentere vil jeg stærkt anbefale dig at anskaffe et, da du ellers famler i blinde, for at sige det pænt på jydsk. Man kan ikke bare modificere en enhed ét sted. En højttaler skal ses som en helhed og man bør under hele processen holde øje med hvad der sker og hvor.

[TCaudiostyle]

Hey,

RP. > Jo hurtigere en enhed er, jo hurtigere kan den nå at flytte sig frem og tilbage. Sagt på en anden måde, jo længere op i frekvens kan den gå (frekvens = antal svingninger pr sekund).

Din sammenligning med biler er stadig forkert, er jeg ked af. Effektiviteten af bilens motoren kraft, på hjulene, svækkes når du smider kg i den. Men smider du 20Kg extra i en bil, kan den altså stadig kører 200Km/timen. Accelerationen på en bil fortæller kun om effektivitet.

Ligesom en højttaler med extra vægt stadig kan svinge 5000 gange frem og tilbage pr sekund, som den kan uden også. Den spiller bare lavere.

Det kan godt være at det lyder vildt at fordoble membranens vægt (eller rettere Mms) men i forhold til motoren har det ikke den store betydning hvad angår "start/stop tider".

Selvfølgelig har Masse noget at sige, men det er i maginalerne. Så små at de er ubetydelige med mindre man f.eks. misforstår "contrete" princippet .

RP: Har du måleudstyr? Hvis du godt kan lide at eksperimentere vil jeg stærkt anbefale dig at anskaffe et, da du ellers famler i blinde, for at sige det pænt på jydsk. Man kan ikke bare modificere en enhed ét sted. En højttaler skal ses som en helhed og man bør under hele processen holde øje med hvad der sker og hvor.

 

Ret god forklaring, den er da til at forstå.

 

Men så et spørgsmål: Vil en enhed i samme kabinet gå dybere ved påføring af ekstra masse ?

 

Påføring af ekstra masse, har det ikke lidt samme funktion som trådophæng = Tungere membran i forhold til eftergivenhed ?

[R.P.]

målinger får ikke enheden til at lyde bedre, det gør kun øret, og den der tør eksperimentere.

det andet opgiver jeg at debatere, der er åbenbart nogen der kan ophæve naturlovene.

et eksempel kunne være en båndhøjtaler, mere masse, det betyder så intet

[syncroniq]

Hey,

Både ja og nej. Det er rigtig at en tungere masse giver et størrere FORHOLD imellem Fs og Cms. Men det kan jo gøres både ved at gøre Mms størrere eller gøre ophænget blødere. Men tingene skal passe sammen. Det nytter ikke noget at tilføje vægt til membranen udelukket, tindtil man når det Fs man gerne vil have. Man bør bruge begge (Mms og Cms) dele og holde øje med hvad der sker.

Det er svært at sige om en enhed med lavere Fs vil gå dybere i samme kabinet. For når du ændre Mms for at sænke Fs, vil andre parameter også ændre sig. Så for at se hvad der reelt sker, skal du vide hvad der sker med de andre også. Qes, Qms, Qts, Fs, Zmax, EBP, efektiviteten og mere vil ændre sig når du tilfører lidt extra til Mms.

[syncroniq]

Hey,

RP. > Mms HAR noget at sige, bare ikke nok til at det er noget man bør holde øje hvad angår transienter og frekvensbåndbredde. Men der er selvfølgelig andre ting der er afhængige af Mms der gør at man skal holde øje med den. Bare ikke lige hvor hurtig den er.

Den med øret kontra måleudstyr er svær. Der er ting du kan høre som et målesystem ikke kan, og der er ting et måleudstyr kan måle som du ikke kan høre. Det bedste er at bruge det bedste fra begge "systemer". Ørene er somregel gode til at høre om det er helt hen i hegnet eller ej. Og måleudstyr er godt til at finpusse og fjerne småting med. Måleudstyr er godt til at se PRÆCIS hvor der er ballade, og så få det rettet væk. Det er pænt umuligt kun med ørene.

Men jo, jeg har haft filtre der lød af skrammel men målte meget flot. Men somregel, hænger de to ting meget godt sammen.

Jeg kan IKKE undvære mit Clio. (Eller mine øre )

[syncroniq]

Hey,

Grunden til at man bruger meget tyndt leddende materiale i bånddiskanter er for at få følsomheden op så den er brugbar. Det gode ved bånddiskanter er, at der ikke er en spole som er induktiv. Derfor går de somregel også MEGET langt op i frekvensområdet.