Reflektioner, diffraktioner osv.

[Tape Connection]

Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal kalde dette indlæg, det er hverken et spørgsmål eller en forklaring, jeg havde bare lige en aha-oplevelse som jeg tænkte jeg ville dele, så kan det være nogen kan følge op med interessant info...

Frontbafler på højttalere findes i alverdens forskellige udformninger, for at minimere reflektioner fra diverse udspring osv. på fronten. Jeg har egentlig aldrig rigtigt tænkt så meget over dette (jeg tror jo i bund og grund mest på at vælge ud fra den oplevede lyd, og ikke princippet bag), men for nyligt sad jeg på en mole og fik en pils med vennerne... Så lagde jeg mærke til noget i vandet - når bølgerne ramte en træpille på molen, så blev bølgerne reflekteret fra pillen. Det er der ikke så meget overraskende i, men noget jeg aldrig har tænkt over er at bølgerne ikke bare blev reflekteret _tilbage_, men der blev skabt en helt ny bølgekilde fra selve pillen, der sende bølgegang ud fra pillen hele vejen rundt, med stort set samme styrke.

Det er måske ikke så chokerende hvis man har hørt efter i fysik-timerne, men det slog mig at lydbølger må opføre sig ligesådan - enhver dims som lyden rammer reflekterer lyd ud i groft sagt alle retninger. Det betyder så også at f.eks. ethvert udspring på frontbaflen af en højttaler eller diverse dimser i lytterummet vil have en ret markant indvirkning på lyden, også selv om det kan virke som om det ikke er "i lydens bane".

[shras]

Ang. refleksion og diffraktion i lytterummet, så er det jo netop hvad øret opfatter som "rigtig lyd" (eller normal lyd om du vil).

Har du nogensinde lyttet til en højtaler i et lyddødt rum? Det er den mest kedelige og livløse oplevelse du kan forestille dig, og dette er netop grunden til at lytterummet efter min mening ikke skal være alt for akustisk dødt.

[Duelund Coherent Audio]

Ang. refleksion og diffraktion i lytterummet, så er det jo netop hvad øret opfatter som "rigtig lyd" (eller normal lyd om du vil).

Har du nogensinde lyttet til en højtaler i et lyddødt rum? Det er den mest kedelige og livløse oplevelse du kan forestille dig, og dette er netop grunden til at lytterummet efter min mening ikke skal være alt for akustisk dødt.

Som jeg forstår det, er det ikke udelukkende hvad Otto sigter til.

Udformningen på en højttaler skal være sådan, at lyden lettest muligt kan komme væk fra den, så at sige...

Pæne skruer og kanter, der stikker op fra baffelen bør derfor undgås... Analogien til vand er sikkert ikke forkert, jeg har i hvert fald ofte hørt Steen bruge den.

Problemet opstår ofte at enhederne selv er forkert udformede med kanter i umiddelbar nærhed af membranen, disse må enten bearbejdes eller fravælges...

[shras]

Ang. refleksion og diffraktion i lytterummet, så er det jo netop hvad øret opfatter som "rigtig lyd" (eller normal lyd om du vil).

Har du nogensinde lyttet til en højtaler i et lyddødt rum? Det er den mest kedelige og livløse oplevelse du kan forestille dig, og dette er netop grunden til at lytterummet efter min mening ikke skal være alt for akustisk dødt.

Som jeg forstår det, er det ikke udelukkende hvad Otto sigter til.

Udformningen på en højttaler skal være sådan, at lyden lettest muligt kan komme væk fra den, så at sige...

Pæne skruer og kanter, der stikker op fra baffelen bør derfor undgås... Analogien til vand er sikkert ikke forkert, jeg har i hvert fald ofte hørt Steen bruge den.

Problemet opstår ofte at enhederne selv er forkert udformede med kanter i umiddelbar nærhed af membranen, disse må enten bearbejdes eller fravælges...

Det er jeg helt klar over.

Gengivelsen vil til enhver tid være afhængig af hvorledes lydkilden formår at få lyden ud i rummet.

Mit indlæg er mere rettet imod betragtningerne omkring lytterummet, for her er reflekstion og diffration faktisk ikke nødvendigvis af det onde (hvilket jeg forstår oplæget lægger op til).

[Tape Connection]

Ang. refleksion og diffraktion i lytterummet, så er det jo netop hvad øret opfatter som "rigtig lyd" (eller normal lyd om du vil).

Har du nogensinde lyttet til en højtaler i et lyddødt rum? Det er den mest kedelige og livløse oplevelse du kan forestille dig, og dette er netop grunden til at lytterummet efter min mening ikke skal være alt for akustisk dødt.

Det skyldes vel i bund og grund at ingen rent faktisk _spiller_ i et lyddødt rum, så er højttalerne konstrueret til at fungere under de forhold der er realistiske for køberen? Eller? Bortset fra det, så er der jo forskel på en kontrolleret efterklang og kaotiske reflektioner - en jævn, ensartet efterklang må alt andet lige være at foretrække.

[shras]

Ang. refleksion og diffraktion i lytterummet, så er det jo netop hvad øret opfatter som "rigtig lyd" (eller normal lyd om du vil).

Har du nogensinde lyttet til en højtaler i et lyddødt rum? Det er den mest kedelige og livløse oplevelse du kan forestille dig, og dette er netop grunden til at lytterummet efter min mening ikke skal være alt for akustisk dødt.

Det skyldes vel i bund og grund at ingen rent faktisk _spiller_ i et lyddødt rum, så er højttalerne konstrueret til at fungere under de forhold der er realistiske for køberen? Eller? Bortset fra det, så er der jo forskel på en kontrolleret efterklang og kaotiske reflektioner - en jævn, ensartet efterklang må alt andet lige være at foretrække.

Jeg vil nok vende den om og postulere at vores hjerne har vænnet sig til at lyden reflekteres fra flere retninger, og at det derfor bliver referencen.

Det er klart at et akustisk dårligt rum er aldeles ubehageligt at opholde sig i, men ligeledes er et fuldstændigt akustisk dødt rum. Vi vil således som mennesker altid sigte efter en mellemting, ligegyldigt om rummet skal bruges til musiklytning, møde eller andet.

Dernæst kommer så lydkilde-problematikkerne. Her vil man til enhver tid forsøge at skabe det bedste kompromis, hvilket ofte er at gå ud fra at rummet spiller med. For mig er det dog mere et spørgsmål om "sound engineering", hvor udstyret tunes efter et givet ideal.

[Tape Connection]

Jeg vil nok vende den om og postulere at vores hjerne har vænnet sig til at lyden reflekteres fra flere retninger, og at det derfor bliver referencen.

Ja, det kan jeg jo godt følge dig i...

[3DX]

jeg har haft nogen diskutioner med en der var musiker/ operasanger/ samt lavede studie udstyr.
han mener at et af problermer med at vi ikke syntes det lyder rigtigt er at vi tilstræber det skal lyde korrekt/ pænt...osv.

hvis man selv sidder i en koncert sal, vil den lyd man høre, være total kaos. masser af refletioner fra alt. et violin er jo ikke ligefrem fri for kanter, dimser der stikker frem osv. selv salen laver et kaos af lyde, reflektioner, absobere, osv osv.

alt dette putter vi ind i en lille bitte mikron kapsel. og mener så at vi via. at par glatte ht'er derhjemme, med den analytiske forstærker osv. kan gengive korrekt der hjemme...

mÃ¥ske skulle vi tilføre noget kaos, for at opnÃ¥r/ genskabe det kaos der var i koncertsalen  

[Tape Connection]

mÃ¥ske skulle vi tilføre noget kaos, for at opnÃ¥r/ genskabe det kaos der var i koncertsalen  

Tja, det bringer os jo tilbage til den evigtgamle diskussion: Skal anlægget gengive det der er på pladen så korrekt som muligt, eller skal det spille musik så medrivende som muligt? Hvilket kun kan besvares med et mod-spørgsmål: Er indspilningerne _lavet_ til at blive gengivet så korrekt som muligt, eller er de lavet til at få et gennemsnitligt anlæg til at spille musik så medrivende som muligt?

[E45]

Kender noget til lys og hvordan det bevæger sig i bølger, noget henad lyd, forestiller jeg mig. Både lys og lyd kommer fra et punkt, når det er en pære eller en højttaler og rammer alt indenfor en rimelig afstand i udstrålingens retning. Men med lys aftager intensiteten ret kraftigt; når lyset har fordoblet sin vandring er intensiteten faldet til det kvarte. Og hvis lyd har karakteristika derhen ad, så er det derfor vi kan tåle at høre på reflekteret lyd og overhovedet kan skelne mellem den direkte og den reflekterede lyd.

Lys er bølger med forskellig frekvens og det er frekevensen der gør vi kan se lysets farve. Dog kan vi ikke se dagslys/luftens farve, fordi den er for høj for vort øje, pudsigt. Lyd er (måske) henad lys og jeg tænker tit på at enhver stue med sin specielle lyd/klangkarakteristik, har det med at sætte sit kraftige præg på lydBILLEDET - fra anlægget. Så når man hører på et anlæg, hører man temmelig meget på rummet også. Og især når man har to HTere til hjemmestest, så er det klart at karakteristikaene kan spille til gunst eller ugunst for den ene eller anden HT/forstærker.

Spændende tråd, Otto!

[3DX]

mÃ¥ske skulle vi tilføre noget kaos, for at opnÃ¥r/ genskabe det kaos der var i koncertsalen  

Tja, det bringer os jo tilbage til den evigtgamle diskussion: Skal anlægget gengive det der er på pladen så korrekt som muligt, eller skal det spille musik så medrivende som muligt? Hvilket kun kan besvares med et mod-spørgsmål: Er indspilningerne _lavet_ til at blive gengivet så korrekt som muligt, eller er de lavet til at få et gennemsnitligt anlæg til at spille musik så medrivende som muligt?

måske er det det samme.
hvis det gengives korrekt er det medrivende!
hvis det er medrivende er det korrekt ?

bare en tanke  

[Andre´ Jensen]

3DX refelktionerne fra violin, er en del af den lyd en violin gengiver.Og sÃ¥dan skal den vel lyde.Men en hter skal gengive lyden fra en violin ikke have en egen lyd som en violin   .

Ottotc hvorfor kan det ikke være korrekt OG medrivende.Er det et enten eller.

MVH

[3DX]

Jeg er ikke ingeniør - Gud være lovet -

er det endnu en OIR over nogen er det, eller hvad  
og den der H4A stil bære intet fornuftigt med sig. du har jo allerede her fået alle ing. mod dig.
det svare til at jeg started et indlæg, og skrev at det kun er ing. der må svare, da jeg ikke mener ander er kloge nok til at blande sig.

det dur ikke  



men tror jeg kan bidrage med noget til denne trÃ¥d; enten hjælpe den videre eller afspore den.  

Kender noget til lys og hvordan det bevæger sig i bølger, noget henad lyd, forestiller jeg mig. Både lys og lyd kommer fra et punkt, når det er en pære eller en højttaler og rammer alt indenfor en rimelig afstand i udstrålingens retning. Men med lys aftager intensiteten ret kraftigt; når lyset har fordoblet sin vanding er intensiteten faldet til det kvarte.

det er ca. det samme med lyd  

Og hvis lyd har karakteristika derhen ad, så er det derfor vi kan tåle at høre på reflekteret lyd og overhovedet kan skelne mellem den direkte og den reflekterede lyd.

Lys er bølger med forskellig frekvens og det er frekevensen der gør vi kan se lysets farve. Dog kan vi ikke se dagslys/luftens farve, fordi den er for høj for vort øje, pudsigt. Lyd er (måske) henad lys og jeg tænker tit på at enhver stue med sin specielle lyd/klangkarakteristik, har det med at sætte sit kraftige præg på lydBILLEDET - fra anlægget. Så når man hører på et anlæg, hører man temmelig meget på rummet også.

man lytter mere til rummet end anlæget! desvære

Og især når man har to HTere til hjemmestest, så er det klart at karakteristikaene kan spille til gunst eller ugunst for den ene eller anden HT/forstærker.

Spændende tråd, Otto!

[E45]

Vi skal have med at det er hjernen og ikke ørerne der lytter. Hvorfor? Jo fordi hjernen er underlagt den mentale opmærksomhed. Det er "mig" som bestemmer hvad jeg lytter efter og hvad jeg ikke vil høre. Derfor kan vi bl.a. sidder til et middagsselskab og tale med en som sidder på kryds overfor os og samtidig undgå at høre hvad side manden siger. Hørelsen er altså selektiv og hjernen kan hurtigt regne akustiske forhold ud og kompenserer for fejl i rummet, så godt den kan. Folk der er vant til deres stue lægger ikke mærke til den akustik de har, det gør kun besøgende - i 1 minut, så er rummets karakteristik indlagret og vi er tilpassede. Er man eksempelvis kommet ind i et tætpakket rum med tæpper, skruer vi instinktivt/ikke-refelektret op for vores talevolumen.
Omvendt kan man forestille sig øret kan dæmpe sin følsomhed/lyttelyst i et /alt for) udæmpet rum med et par lyse diskanter og et dårligt anlæg der spiller skingert. Der ER jo faktisk set mange gange at folk er glade for anlæg vi rynker på næsen ad og hvordan kan det ellers være?

[3DX]

Vi skal have med at det er hjernen og ikke ørerne der lytter. Hvorfor? Jo fordi hjernen er underlagt den mentale opmærksomhed. Det er "mig" som bestemmer hvad jeg lytter efter og hvad jeg ikke vil høre. Derfor kan vi bl.a. sidder til et middagsselskab og tale med en som sidder på kryds overfor os og samtidig undgå at høre hvad side manden siger. Hørelsen er altså selektiv og hjernen kan hurtigt regne akustiske forhold ud og kompenserer for fejl i rummet, så godt den kan. Folk der er vant til deres stue lægger ikke mærke til den akustik de har, det gør kun besøgende - i 1 minut, så er rummets karakteristik indlagret og vi er tilpassede. Er man eksempelvis kommet ind i et tætpakket rum med tæpper, skruer vi instinktivt/ikke-refelektret op for vores talevolumen.
Omvendt kan man forestille sig øret kan dæmpe sin følsomhed/lyttelyst i et /alt for) udæmpet rum med et par lyse diskanter og et dårligt anlæg der spiller skingert. Der ER jo faktisk set mange gange at folk er glade for anlæg vi rynker på næsen ad og hvordan kan det ellers være?

men altså ikke ings

vi kan kun kompensere et vist stykke.
i lyd hårde rum, er samtale næsten umulig f.eks.

hvis du nu tog dit anlæg, og flyttede det til et anden sted/ rum. der var meget anderledes i arkustik. ville du så kunne genkende det?