Pink Floyd

[Janils]

Amused to death ..... er det ikke den der går under navnet "Bored to death"?

Final Cut har aldrig sagt mig noget.

Ellers svært at vælge mellem alt det positive - næsten umuligt. Men vil gerne give en af mine stemmer til Animals ... Pigs on the Wing. Bringer minder frem - koncerten i Gentofte og den kæmpe store gris der fløj hen over hovederne på os.

Shine on You crazy Diamond ... er også en klassiker der kan bringe mig i en dejlig afslappet og god "Pink Floyd" stemning.

[arsenix]

Meddle: Kanonfed plade

Highlights: 'One of these days', 'Fearless' og især 'Echoes' . Sidstnævnte fylder hele det, der var side 2 på den oprindelige LP. 'Echoes' er for mig det ultimative PF-nummer.

 

Og så skulle det oprindeligt have været en dobbelt, en del af restmaterialet, bl.a. et helsidesnummer med titlen "enbryo" blev sendt i DR (BBC produktion) for nogle år siden.

 

Meddle er vel den sidste egentlige PF plade. 

[zaka]

Jeg er tilbøjelig til at udnævne denne opsamling som min nr. 1:



Desværre er den ikke helt så sammenhængende og der er lidt overlap med de tidlige studiealbums. Til gengæld indeholder den de to helt og aldeles vidunderlige singler; See Emily Play og Arnold Layne.
De to sange er det bedste PF har lavet.

Skal det være et album er jeg helt på linie med Sillesen - The Pipers.... er mesterlig.

The Wall er slet ikke mig, jeg kan godt blive lidt små-irritabel af at lytte til guitarsoloen på Comfortably Numb Dark Side of the Moon og Wish You Where Here er ok, men så er der heller ikke rigtig flere jeg holder af.

Waters-solo er utålelig her...

[Karsten Sømand]

Zaka,

 

Godt du kom på banen. Relics bringer "skumle" minder frem. Mindes under min studietid hvor min kammerat og jeg skulle lave matematik + fysikopgaver med Relics kørende på pladespilleren i baggrunden. Det endte med at vi tog pladen af, for vi kunne ikke koncentrere os. Vi kunne ikke lade være med at lytte til musikken, og musikken var så syret og distraherende at vi ikke kunne få lavet vores opgaver.

 

Husker jeg rigtigt, hvis jeg siger, at det er Nick Mason, som har tegnet coveret???

 

Ja, der er mange gode PF-plader. Kender kun de allerførste sporadisk, og Umma Gumma har jeg aldrig nået at få lyttet mig ind til. Det seneste PF var klart kørt frem med hård og diktatorisk hånd af den tyskerhadende RW med faderkomplekset. Synd, for gruppen havde jo stadigt et stort potentiale. At de andre ikke gad at fortsætte som marionetter er jo kun såre forståeligt.

 

Vil gerne fremhæve Meddle som en rigtigt spændende plade med Liverpool-slagsang og det hele

 

Jeg mindes, Som Jan N., også koncerten på Gentofte Stadion med største fornøjelse. Ét af de numre som glædede mig mest dengang var "Welcome to the Machine" (man er vel maskinmester  ). Det nummer blev der desværre ikke plads til på "Delicate Sound of Thunder" som var live-pladen fra den koncertturné.

 

Jamen, man kan jo blive ved. I PF kan de fleste finde noget musik, som de vil elske - det gælder bare om at finde den rigtige periode. Perioden med SB var nok en anelse for syret til mig, men dog spændende og ikke mindst nyskabende.

 

Forresten, kan anbefale at købe DVD´en om tilblivelsen af DSOTM. Fedt at se DG sidde med kortklippet gråt hår og læsebriller og fortælle om (og vise) hvordan deres syrede effekter blev til. Det meste er mere simpelt end I forestiller jer!!!

 

Vær hilset, PF-nørder

 

Karsten

[kibri]

Stod der "Pink Floyd" på "Amused To Death", var det nok deres bedste     

Det er pudsigt...  jeg kan ikke med den plade. Jeg kan sagtens høre den, men den keder mig noget så gudsjammerligt. Hvad er det jeg ikke forstår?

/vilmann

Bred enighed so far ..

vilmann - det er jo lidt svært at svare på, men det er nok det ærligste Waters der er udgivet. Det er bestemt ikke baggrundsmusik, men hårde facts der skal trække tårer. Kan vel ses som et totalteater, hvor lyd og musik er sammen om at trykke på følelserne. Det er ægte og faktisk en smule flabet til tider. Kald det et moderne protest- eller konceptalbum. Ikke altid kønt og smukt som en del PF-materiale (det ved jeg du ikke har problemer med) og det er heller ikke formålet.
Husker da den udkom - jeg var nærmest bange! ATD skulle gemmes og værnes om, kun frem når jeg skulle ruskes igennem. Har med tiden fået et mere "normalt" forhold til den...
Måske skal man ikke skal forstå den? Måske man skal bevare nysgærrigheden omkring den?

I hifi kredse er den populær grundet lyden og det sære Q-Sound mix, hvor der leges med fasen, så lyde og effekter vælter rundt i stuen/hovedet. Det er kun en lille del af kunsten og egentligt kun til at bakke det fortalte/sungne op.
Angrib den med et åbent sind og luk op for følelserne. Når det én gang er sket, bliver det svært ikke at gøre det igen.
At man kan få sig selv til at kalde den "Bored To Death", er over min forstand!

[macwerk]

Relics var klart en af de mest spillede her i huset.

Håbede lige jeg skulle hjem og sætte "More" på, men den har jeg åbenbart ikke længere. Jeg kan ikke huske hvad, men der var et eller at hente fra den også.

Istedet har jeg nu sat "A Saucerful of Secrets" på. Se det er Pink Floyd  


Og så lige en anbefaling af denne lille perle:



Kunstfilm om de swingende 60’ere i London med syret soundtrack af Syd Barrett og co.

Det inspirerende engelske orkester Pink Floyd samarbejdede i 1996 og 67 med fotografen Peter Whitehead om tilblivelsen af en lille kunstfilm, der skulle dokumentere starten på den psykedeliske kunstscene i det swingende London. Er man til syrede Pink Floyd-udskejelser fra dengang, Syd Barrett stadig besad sans og samling, skal dette værk ses, men krøller man allerede tæer ved tanken om to instrumentale eksperimenterende prog-rock-jams med en samlet spilletid på en lille halv times, kan denne udgivelse godt forbigås. Lyden er optaget ved bandets første indspilningssession og billederne er klippet sammen med optagelser fra kunsteventet 14 Hour Technicolor Dream, der fandt sted i 1967 og blandt andet tiltrak John Lennon som publikum og bød på en happening af en på det tidspunkt for ham ukendt kunstner ved navn Yoko Ono. Ekstramaterialet består af interview med hippsters som Stones-frontmanden Mick Jagger, skuespillerinden Julie Christie, billedkunstneren David Hockney og den senere så noble skuespiller Michael Caine, der fortæller om de spirende kunstbevægelser.

Af Lars Löbner Jeppesen http://gaffa.dk/anmeldelser/view.php/mreview_id=31645/artist_focus=22002

[arsenix]

Relics var klart en af de mest spillede her i huset.

Håbede lige jeg skulle hjem og sætte "More" på, men den har jeg åbenbart ikke længere. Jeg kan ikke huske hvad, men der var et eller at hente fra den også.

Istedet har jeg nu sat "A Saucerful of Secrets" på. Se det er Pink Floyd


Og så lige en anbefaling af denne lille perle:



Kunstfilm om de swingende 60’ere i London med syret soundtrack af Syd Barrett og co.

Det inspirerende engelske orkester Pink Floyd samarbejdede i 1996 og 67 med fotografen Peter Whitehead om tilblivelsen af en lille kunstfilm, der skulle dokumentere starten på den psykedeliske kunstscene i det swingende London. Er man til syrede Pink Floyd-udskejelser fra dengang, Syd Barrett stadig besad sans og samling, skal dette værk ses, men krøller man allerede tæer ved tanken om to instrumentale eksperimenterende prog-rock-jams med en samlet spilletid på en lille halv times, kan denne udgivelse godt forbigås. Lyden er optaget ved bandets første indspilningssession og billederne er klippet sammen med optagelser fra kunsteventet 14 Hour Technicolor Dream, der fandt sted i 1967 og blandt andet tiltrak John Lennon som publikum og bød på en happening af en på det tidspunkt for ham ukendt kunstner ved navn Yoko Ono. Ekstramaterialet består af interview med hippsters som Stones-frontmanden Mick Jagger, skuespillerinden Julie Christie, billedkunstneren David Hockney og den senere så noble skuespiller Michael Caine, der fortæller om de spirende kunstbevægelser.

Af Lars Löbner Jeppesen http://gaffa.dk/anmeldelser/view.php/mreview_id=31645/artist_focus=22002

Måske man burde tage sig sammen og sælge hele baduljen, måske på nær Umma Gumma, det er den eneste jeg har haft fremme i dette århundrede

Hvor meget savner du More ?

[macwerk]

Det er det jeg ikke kan huske  

Det var zakas Relics henvisning der fik mig til at tænke på den.

Pipers .... skal en dag have fat i igen, men der går hundrede år imellem jeg sætter PF på.

I 83 købte jeg hele samlingen så jeg kunne lave en serie kassettebånd til min daværende kærste.

OK. Kan du sige lidt mere om Meddle?

Du kan rolig købe  

[Raskolnikov]

Har lige fået Meddle og det er endnu en fantastisk plade fra PF! Lyden er også god også er der det cover  
Echoes er et af mine "nye" ynglings PF nr.
Næste plade skulle gerne blive Pipers.

[rockforlife]

The Wall er MESTERVÆRKERT, over dem alle. Så kommer Wish you were here, og Dark side of the moon.

Men Division Bell er og et hit  

[Raskolnikov]

Har også hørt Division bell og den skal også hjem, selvom det virker mere som en Waters plade.