3DX skrev: Hej Otto,
havde du ikke travlt
Aldrig for travlt til lidt livlig diskussion... Men at skrive en omfattende og dybdegående forklaring fra bunden omkring hvordan billedkvalitet hænger sammen, det tager trods alt lidt længere tid...
3DX skrev:
jeg kan nyde musikken lige så meget i bilen (med en 20 år gl. headunit) som der hjemme.
men jeg kan ikke nyde kvaliteten, indlevelsen, tilstæde oplevelsen der, som der hjemme.
og der er kvaliteten alt afgørende. man kan ikke ha' til stede oplevelsen, hvis kvaliteten af/på mediet er så ringe at det skygger for det at nyde musikken.
Dér er det så at jeg mener du (og utallige andre) er for fordomsfuld omkring hvad der er musik-indlevelse, og hvad der er lydkvalitet, og dermed hvad det vil sige at "lytte efter musik" frem for at lytte efter lydkvalitet. Hvis dét du ønsker i musikken når den gengives så godt som muligt, er indlevelse, nærvær, nerve, eller hvad du nu vil kalde det, så er det dét du skal lytte efter. En anden lytter måske efter andre ting i musikken, og så er hans definition af den bedste musik-oplevelse måske anderledes end din. Én vil følge rytmen, en anden finder det vigtigere at det er nemt at følge og forstå sangstemmer.
Dét jeg mener er, at hvis forskellen i kvalitet gør at du får mere indlevelse derhjemme, hvorfor så ikke tage fat i dén indlevelse, og lede efter dén når du lytter til forskelligt udstyr? Hvorfor er det at de fleste hifi-entusiaster holder op med at lytte til musik, når de skal bedømme hvilket udstyr der er bedst? Vi kender alle sammen dén med at vi har nogle bestemte indspilninger, der er supergode og hvor vi lytter efter nogle bestemte detaljer, men som er noget musik vi i bund og grund ikke gider høre på (for nogle er det ikke engang musik!)
Kort sagt: Hvis du har en plade du ikke gider høre når du sidder i bilen og lydkvaliteten er væk, så der kun er musikken tilbage, så er dén plade uegnet til at vurdere udstyr med.
Mvh. Otto