Så blev jeg endelig færdig med at lytte på 27ph's udgave af Hurtig's DIYDAC..
Af udseende er apparatet i sandhed undseeligt, kabinettet er bedst at betegne som en slags halvprofessionelt men(sikkert)alligevel masseproduceret kabinet, hvoraf det er muligt at udvirke de utroligste metalliske klaprelyde, her mangler simpelthen en sund mængde montagetekniske detailløsninger, heraf bla. flere skruer, en kraftigere forplade og den sidste finish på forpladen, så den ikke ligner noget der er revet af i en dør på en fjernøstlig fabrik, proppet med kinesiske børnearbejdere.
Af tilslutningsmuligheder er udvalget yderst begrænset og sikringsholderen på bagpanelet gik løs, allerede på vej hjem fra klubmødet i Herlev.
Her er, ud over sikringsholderen, kun en netbrønd og phonobøsninger af mådelig"forgyldt"kvalitet, for digital ind og analog ud, samt en vippeafbryder uden markering for uvigtige ting såsom tændt og slukket.
Med vippekontakten i meningsfuld stilling, delikaterer apparatet med en ganske direkte og dynamisk gengivelse, dog: de absolutte, i omgangskredsen, mest følsomme flagermusører blev ikke specielt overrasket da jeg efter ca et kvarter's præcisionslytning tirsdag eftermiddag måtte fortælle fruen, at der var skiftet"noget"ud i det sædvanlige opsæt, det havde hun allerede hørt forlængst. lydbilledet havde simpelthen ændret sig fra næsten provokerende homogent til let udfordrende. Der var simpelthen kommet en let ubehagelig og nærmest "digital"signatur over hele gengivelsen.
Jeg selv blev, allerede søndag eftermiddag, klar over at noget virkede anderledes. På en sådan søndag er der kun de privatpraktiserende maskinførere tilbage, jeg vil tro at selv de polske håndværkere, der ellers nok kan sende grimheder ud på elnettet, med deres uvaskede eldrevne martringsredskaber, sov den ud i deres barakker.
Scenen var nu sat, til en fordybelse i lyden fra hurtig's DIYDAC. Der blev prøvet med mange forskellige stykker musik i mange stilarter fra experimenterende rock over jazzoptagelser, heraf flere optaget af selveste Gnavpotteklubben's ærede medlemmer til klassiske optagelser af ganske høj kvalitet. DIYDAC'en spiller musik med et svagt spor af"teknik",der dækker en anelse over de musikalske kvaliteter jeg er kommet til at foretrække.
Chris Whitley - Din of Ecstasy - track 3. -"Know": Et yderst omstændeligt stykke musik i mange lag og med en suspekt guitarlyd der er på grænsen til at forvrænge på den ubehagelige måde - det gør den sandelig også over Hurtig's konstruktion, bare lige skridtet videre end i den kendte opsætning.
Banjoman [a tribute to Derrol Adams] track 7."TheValley", et nummer hvor Donovan og Hans Theessink synger duo over et almindeligvis velopløst guitarspil. Her er nu, i starten af nummeret, en tydelig forvrængning på en dynamiktop som ikke tidligere er oplevet i noget skadeligt omfang. Stemmerne er lidt ude af sædvanlig fokus og DAC'en gør gevaldigt meget ud af at beskrive to selvstændige stemmer. Dette forhold kan selvfølgelig skyldes at stemmematerialet er indspillet flere steder, men ikke noget jeg har bemærket så tydeligt tidligere. Dette kan udemærket være et kvalitetstegn.
Liquid Tension - Experiment - track 6."Chris and Kevin's Exellent Adventures"et 2. minutter og 21. sekunder kort nummer med et herligt orgie af dynamiske udladninger, herunder fløjten og et munter stemme der fiser lige op i det røde felt, af digital overstyring, på næsten et hvilket somhelst anlæg den er hørt på. Med Hurtig's DAC bliver miséren forsøgt glattet ud i stedet.
Thérèse Juel - Levande - track 6. -"Tiden bara går"- en god gammel demoklassiker fra Opus 3. Her lægges pænt ud med træbas på de høje strenge og snart med Thérèse's stemme, men musikken virker grundlæggende, lidt for letvægtig. igen gør DAC'en mere ud af at beskrive de enkelte instrumenter end at finde en slags form på musikken.
Clannad - An Diolaim - track 4." Fairly Shot Of Her"- er et forholdsvis simpelt stykke musik, men hovedsalig på overfladen, fra en tid hvor kompression kun var i sin vorden. Instrumenterne skal stå homogent i lydbilledet, det gør de så ikke helt med denne DAC, derimod er der en mindre del perspektivisk flagren og effektræs, der ikke ganske hører hjemme i dette smukke folkemusikunivers.
Duke Ellington - Jazz Party - CBS 46 0059-2 - track 1 - hele pladen er bigband-optagelser i indspilninger fra stereoens barndom, hvor alle de nye muligheder skulle udforskes, her går det desværre helt galt, instrumenterne og især xylofonen på track 1. flyver nærmest faretruende tæt på lytteren med fare for kollision med hørenerven! I forvejen ikke et nummer der er alt for nemt at få til at hænge sammen..;o)
Ein Straussfest - Telarc - første nummer på denne glimrende højttalerudfordrer med ganske store dynamikvariationer og forskelle i opfattet indspilningsniveau - men skru endelig ikke op, bare fordi der er lavmælt musik et kort øjeblik! Her er gengivelsen let mekanisk og"digitalt"forekommende hvor det ellers tit er muligt at klemme en hel del mere musikalsk idé og krop ud af materialet.
En konklusion? - kan fasen evt. være inverteret på denne DAC? -jeg tvivler på at Hurtig vil godkende en hvilkensomhelst konklusion på så papirtyndt grundlag som det denne minitest bygger på.
Hvis man skal ha' en god chance for at høre alle de ovenfornævnte lydmæssige specialiteter, som jeg mener apparatet byder på, kan jeg råde til at man allierer sig med en god tre eller firevejs højttaler med en veltilpasset og velartikuleret mellemtoneenhed, ikke et to eller toenhalvvejs lydmonster hvor mange af de ovenforbeskrevne ejendommeligheder temmelig sikkert vil drukne i mistænkelige BBC-kurver og fase/udfasningsfejl omkring delefrekvenserne.
Jeg vil dog gerne købe en DIYDAC hvis den kommer til salg. Dog især for at afplastificere den grundigt, tilsætte Jensen's firepoler, skifte de ganske billige phonoterminaler til mere vellydende typer, erstatte den nuværende netbrønd med et fast kabel og måske endda flytte al elektronikken over i et kabinet i kobberplade, med forplade og bagplade af etronax - dog ikke nødvendigvis i denne rækkefølge. Jeg er ret sikker på at der kan trækkes bedre lyd ud af næsen på denne konstruktion. Meget af den observerede lyd kan sagtens skyldes den massive tilstedeværelse af plastic!
Men det er jo nok bare Modifix der skal ha' undersøgt hjernen, hans billige DVD-drev samt for og effektforstærker, for ikke at nævne en yderst sær musiksmag..;o)
Grej benyttet ved denne minitest:
Drev: Pioneer DV-656A (voldsomt modificeret)
Digitalkabel: Suhner 75.Ohm(spacegrade)med WBT 0144 phonostik.
Forforstærker: Sheng Ya. SA-32 (umodded)
Phonokabel: Duelund silke/Sølv
Effektforstærker: Rotel RB1090 (umodded)
Højttalerkabler: Duelund silke/sølv
Højttalere: Vaskeægte Duelund trevejs med 10" 5"og 1"-ringradiator
Jeg takker vor næstformand Peter S. for udlånet af hans Hurtig-DIYDAC
Mvh. Jens/Modifix