THX1138 skrev:Kan I huske den gang der blev anmeldt nogle højttalere på tv af hifi4all. Det var jo som bekendt Bruno der stod for den test og der var jo også dali højttalere med... Og de blev jo så test vinder. Tilfældighed
Få nu liige debatten ned på et brugbart niveau. Den test bestod af et bambus-højttalersystem, et billigt næsten-lige-så-meget-bambus system fra Jamo, og et billig-system, men dog til dobbelt pris af Jamo systemet, fra Dali. At kalde noget for "test-vinder" i den sammenligning synes jeg godt nok er at stramme den... Hvis I vil deltage i en diskussion som denne hvor 98% af deltagerne i denne tråd _ingen_ forudsætning har for at udtale sig, så er det mindste man kan gøre da at forholde sig sådan rimeligt nøgternt til problemstillingen. Noget i retning af (og dette er så alt hvad jeg har at sige i denne sag):
Jeg/vi har ikke oplevet nogen opfordringer fra Hifi4all omkring modydelser i forbindelse med anmeldelser og nyheder. Om jeg tror det foregår? Jeg kan ikke udtale mig om den slags ud fra rygter og beskyldninger, lige så lidt som I kan. Så i forhold til eventuelle beskyldninger kan jeg kun holde mig 100% neutral. MEN jeg kan ytre min mening omkring princippet i sagen - hvilket er hvad I også burde holde jer til. For det første: Er det et problem hvis en anmelder giver et produkt en bedre anmeldelse mod en eller anden form for modydelse (hvadenten det så er gratis produkter, rabat, eller en gratis middag på D'angleterre)? JA. Er det et problem at en anmelder får gratis produkter, rabat, eller en gratis middag på D'angleterre? NEj, ikke hvis det ikke påvirker anmeldelserne.
Og, og her er det så balladen opstår, det bliver automatisk et problem - ikke for selve anmeldelsens skyld, men for personens troværdighed - hvis man på en aggressiv, fornærmet facon afviser ethvert spørgsmål om emnet, uden at svare hverken ja eller nej (lidt ala Bjarne Riis når han bliver spurgt om han har taget doping: "Jeg er aldrig testet positiv", hvilket hverken er et ja eller et nej...). Troværdighed er nu engang afgørende for en anmelder. Det betyder ikke nødvendigvis at der er nogen der har snydt med noget, det kan være det betyder at en person er blevet fornærmet og har valgt at tackle det på en mindre hensigtsmæssig måde - men så er man efter min mening selv ude om at ens troværdighed bliver påvirket.
Dét der for alvor kan undre mig er at der diskuteres på livet løs om hvorvidt anmeldere snyder eller ej, mens ingen diskuterer dét der for mig at se er langt mere problematisk - hvis en anmelder skal kunne modtage en modydelse for en god anmeldelse, så kræver det altså at der sidder én på den anden side af bordet og afleverer denne modydelse. Er det ikke et større problem at et firma vil snyde for at sælge sine varer, end at en anmelder lader sig påvirke af gratis ydelser?